Nævnet stadfæstede i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i slutningen af 1990’erne.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er tyrkisk statsborger og etnisk tyrker. Ansøgeren, der indrejste i Danmark som [otte-11-årig] i [slutningen af 1990’erne], efter at han var blevet familiesammenført med [familiemedlem A], har oplyst, at han ikke er religiøs. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter, at de tyrkiske myndigheder vil fængsle ham på grund af hans afdøde [familiemedlem A’s politiske aktiviteter] og hans støtte til [familiemedlem A’s aktiviteter]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at der stadig kan være konflikter med hans familiemedlemmer i Tyrkiet, herunder med hans [familiemedlem B], som har udsat ham for overgreb, hvilket han har afsløret, og med hans [familiemedlem C], der har været imod, at [familiemedlem A] indledte et forhold med en [angivelse af statsborgerskab]. Endelig frygter ansøgeren at blive indkaldt til aftjening af værnepligt. Ansøgeren har til sagen oplyst, at hans [familiemedlem A] arbejdede som [jobtitel] i Tyrkiet med fokus på politiske emner. Mens [familiemedlem A] boede i Danmark, blev [familiemedlem A] politisk aktiv, især på [platform], hvor [beskrivelse af familiemedlem A’s aktiviteter]. [Familiemedlem A] [beskrivelse af politiske aktiviteter]. Ansøgeren støttede [familiemedlem A’s] politiske aktiviteter på [socialt medie] indtil cirka 2015/2016. Han anvendte sin egen profil til at [udtrykke støtte til] [familiemedlem A’s aktiviteter] men en falsk profil til at [udtrykke anden form for støtte for familiemedlem A’s] synspunkter. I den forbindelse modtog ansøgeren trusler som følge af sine [aktiviteter]. [Familiemedlem A] advarede ham flere gange mod at involvere sig for meget, da det kunne tiltrække opmærksomhed fra de tyrkiske myndigheder. Ansøgeren har videre oplyst, at han har besøgt Tyrkiet to gange, efter at han i [slutningen af 1990’erne] kom til Danmark. Første gang var han [12-15] år gammel, og anden gang var han [i midt tyverne]. Under det andet ophold boede han på et hotel i [by], og han modtog et opkald fra receptionen om, at det tyrkiske militærpoliti ledte efter dig. Dette skabte bekymring hos ansøgerem, særligt på grund af hans og [familiemedlem A’s] [aktiviteter] og han flygtede derfor fra hotellet. [Familiemedlem A’s] [bekendte], der havde forbindelser til en politibetjent, hjalp ham med at udrejse. I 2019 rejste [familiemedlem A] til Tyrkiet for [begrundelse for udrejse]. Ansøgerens [familiemedlem A] døde kort tid efter at være vendt tilbage til Danmark. Ansøgeren har om sin frygt for overgreb fra familiemedlemmer oplyst, at han som barn blev efterladt i Tyrkiet, mens [familiemedlem A] opholdt sig i Danmark. I denne periode blev han udsat for seksuelle overgreb fra [familiemedlem B]. Kort før [familiemedlem A’s] død fortalte han [familiemedlem A] om overgrebene, hvorefter [familiemedlem A] tog kontakt til [familiemedlem B] om dette. Herefter modtog han en telefonisk trussel på livet fra [familiemedlem B]. Flygtningenævnet finder ikke, at den omstændighed, at ansøgeren ikke ønsker at aftjene værnepligt, kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det tilkommer det enkelte land at lovgive om værnepligt, herunder med hensyn til sanktioner ved eventuel udeblivelse fra militærtjeneste, og Flygtningenævnet har lagt vægt på, at udeblivelse fra aftjening af militærpligt i Tyrkiet efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan antages at medføre en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig straf. Flygtningenævnet bemærker, at det er veldokumenteret fra adskillige kilder, at der efter kupforsøget i Tyrkiet i juli 2016 skete en væsentlig skærpelse af de tyrkiske myndigheders holdning til oppositionsgrupper, og at der er blevet skredet hårdt ind mod sådanne på mange forskellige måder, herunder også mod medlemmer af Gülen-bevægelsen. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende, ukonkret og afglidende på de stillede spørgsmål. Ansøgeren har således for Flygtningenævnet bl.a. forklaret, at han kun har været i Tyrkiet en enkelt gang med [familiemedlem A] og derudover været en enkelt gang alene på ferie i Tyrkiet. Det fremgår imidlertid af hans forklaring citeret i [Landsrettens] ankedom [i foråret] 2024, at han har forklaret, at han har været i Tyrkiet med [familiemedlem A] 2-3 gange, og han har derudover været alene på ferie i Tyrkiet en gang. Han har desuden for Flygtningenævnet forklaret vedrørende [familiemedlem A’s politiske aktiviteter], at [beskrivelse af familiemedlem A’s aktiviteter], hvilket han ikke har forklaret om tidligere. Ansøgeren har derudover ikke nærmere redegjort for omfanget og navnlig karakteren af [familiemedlem A’s] angivelige [politiske aktiviteter på sociale medier]. Ansøgeren har heller ikke nærmere kunne redegøre for, hvilke [aktiviteter] han skulle have [støttet] fra sin egen [profil på socialt medie] og [aktivitet] fra sin falske [profil på socialt medie]. Flygtningenævnet har endeligt lagt til grund, at både ansøgeren og [familiemedlem A] har været ind- og udrejst flere gange legalt på eget pas til Tyrkiet uden at få problemer med de tyrkiske myndigheder. For [familiemedlem A’s] vedkommende var det senest [kort før familiemedlem A’s død], hvor [familiemedlem A] tog til Tyrkiet0 for at [begrundelse for udrejse]. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han skulle være efterstræbt af de tyrkiske myndigheder, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har konflikter med sin [familiemedlem C] og [familiemedlem B], der har en sådan karakter eller intensitet, at det kan begrunde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har da også selv tidligere forklaret flere gange, at han ikke ved, om [familiemedlem B] eller [familiemedlem C] stadig lever. Ansøgeren må derfor henvises til at søge beskyttelse fra de tyrkiske myndigheder i anledning af eventuelle konflikter med [familiemedlem C] eller [familiemedlem B], hvis behovet herfor måtte opstå. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2025/1/alsj
