Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [by], [provins], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin bror, idet han ikke vil acceptere hendes ægteskab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i 2019 blev gift med sin herboende ægtefælle i Irak. En måned efter brylluppet flyttede hun ind hos sin bror, hvor hun boede frem til 2024, inden hun rejste videre til Tyrkiet. Ansøgeren har videre oplyst, at hun i Irak flere gange blev udsat for vold og modtog trusler på livet fra sin bror, fordi han ønskede, at ansøgeren skulle blive skilt fra sin ægtefælle. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun ikke kan leve alene som kvinde i Irak. Ansøgerens forklaring for nævnet har været udbyggende i forhold til referatet af samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2025 om antallet af gange hun angiveligt er blevet slået af sin bror, og om hvorvidt hun har fortalt andre i sin familie om konflikten med broren. Flygtningenævnet kan imidlertid lægge til grund, at der i et vist omfang består et modsætningsforhold mellem ansøgeren og hendes bror i Irak med tilknytning til hendes ægteskab med sin herboende mand. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2025, tiltræder nævnet, at konflikten ikke har et sådant omfang og en sådan karakter, at den kan anses for asylbegrundende. Nævnet har særlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke fandt anledning til at oplyse om denne konflikt under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2024, men først under asylsamtalen [i foråret] 2025. Ansøgerens forklaring om baggrunden for, at hun ikke nævnte denne konflikt, som har stået på i flere år, under den første samtale med Udlændingestyrelsen, kan ikke føre til en anden vurdering. Herudover er det indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgerens bror efter det af ansøgeren forklarede deltog, om end kortvarigt, i brylluppet i Irak i 2019 mellem ansøgeren og hendes ægtefælle, at han ikke forsøgte at stoppe giftermålet, og at ansøgeren herefter i en periode på omkring 5 år var en del af brorens husstand, mens hun med brorens viden blandt andet søgte om familiesammenføring med ægtefællen i Danmark. Disse omstændigheder harmonerer efter nævnets opfattelse ikke med, at der skulle bestå en asylbegrundende konflikt mellem ansøgeren og broren i anledning af ægteskabet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Irak/2025/9/lnk
