Nævnet stadfæstede i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Etiopien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigray og kristen [religiøs gruppe] fra [by], Etiopien. Ansøgeren har været tilknyttet [retning inden for religiøs gruppe] siden [slutningen af 2000’erne]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter befolkningen, idet hun er etnisk tigray, og fordi hun er gift med en mand fra Eritrea, og hendes børn dermed er halvt eritreere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i Etiopien er blevet kaldt for Shabia af lokalbefolkningen. Shabia er et ord for de personer, som støtter den eritreiske stat. Hun har videre oplyst, at personer, som er etniske tigray, bliver udsat diskrimination i Etiopien. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive udsat for diskrimination som følge af, at hun er en del af [retning inden for religiøs gruppe]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at befolkningen i Tigray er kristen ortodokse, hvorfor [retning inden for religiøs gruppe] ikke bliver accepteret. Ansøgeren oplevede i en periode i [et år i 2010’erne], at personer i hendes nabolag kastede sten efter hende, fordi hun tilhørte [retning inden for religiøs gruppe]. Hun frygter derfor, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien ikke vil have mulighed for at udtrykke sin religiøse overbevisning frit. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter de generelle forhold som følge af krigen. Flygtningenævnet kan i det hele lægge ansøgerens forklaring til grund, men vurderer i lighed med Udlændingestyrelsen, at det ikke kan føre til, at der meddeles ansøgeren asyl. Nævnet lægger til grund, at ansøgerens ægtefælle er fra Eritrea, og deres to fælles børn dermed er af delvis eritreisk oprindelse. Nævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren eller hendes børn på den baggrund vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Etiopien. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og hendes børn rejste tilbage til Etiopien i 2015, hvor de har opholdt sig indtil udrejsen i [slutningen af 2010’erne] uden at opleve andet end verbal chikane, som følge af ansøgerens ægteskab med en eritreisk mand og børnenes nationalitet. Nævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun på et tidspunkt i [midten af 2010’erne] var udsat for, at personer kastede sten efter hende og andre, som var på vej til og fra kirke, men at dette forhold ikke har en sådan karakter, at det kan begrundet asyl. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har oplyst, at hun ikke har oplevet andre problemer på baggrund af sit religiøse tilhørsforhold. Endeligt finder nævnet ikke, at de generelle forhold i Etiopien er af en sådan karakter, at det kan begrunde asyl. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”. Etio/2025/1/leuds
