Nævnet meddelte i januar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim. Ansøgeren er født i [by A], Afghanistan, men udrejste til [land A i Mellemøsten], da han var tre eller fire år gammel. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er vestliggjort og dermed er i risiko for forfølgelse fra Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Han har til støtte herfor oplyst, at han har opholdt sig i Danmark siden [starten af 2010’erne]. Han har uddannet sig og levet et liv på danske præmisser. Han har ingen tilknytning til Afghanistan og taler ikke pashto, men derimod dansk flydende. Han har endvidere oplyst, at han tager stærk afstand fra den sharialovgivning, som Taliban har indført, og som han umuligt vil kunne leve under. Flygtningenævnet bemærker, at det af baggrundsoplysninger fremgår, at det afgørende for den risikovurdering, der skal foretages i relation til spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse i Afghanistan, er, om klageren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at han vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren indrejste i Danmark i [starten af 2010’erne] som uledsaget mindreårig, da han var [ung teenager]. Han kom i lærer [inden for et håndværksfag] i Danmark i 2015 og har siden arbejdet som [håndværker] i forskellige firmaer. Klageren taler dansk og nævnsmødet er gennemført på dansk næsten uden brug af tolk. Klageren har ikke familie i Danmark. Han er i [slut 2010’erne] blevet gift med en [ikke afghansk statsborger], som er bosiddende i [land A i Mellemøsten]. Klageren er opvokset hos en onkel i [land A i Mellemøsten], og har ikke været i Afghanistan siden, han var et lille barn. Han har ingen familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet finder derfor – også under hensyntagen til, at klageren er hazara af etnicitet og shia-muslim – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at klageren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Han vil derfor ved en tilbagevenden være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/1/sahe
