Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010 som mindreårig. Genoptaget sagFlygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk hazara og født shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren til, at han frygtede at blive tvangshvervet til selvmordsaktioner af Taliban. Videre frygtede ansøgeren at blive solgt til organdonation, idet han af sin arbejdsgiver var blevet beskyldt for at have stjålet penge. Endelig henviste ansøgeren til, at han ikke havde noget netværk i Afghanistan. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, idet han er etnisk hazara, og at han, som følge af sit langvarige ophold i Danmark, er vestliggjort. Til støtte herfor har ansøgeren blandt andet oplyst, at han har levet et ungdomsliv som andre unge med alkohol og fester m.v., at han ikke går i moske, ikke beder eller overholder ramadanen. Videre har ansøgeren oplyst, at han tager afstand fra Talibans religionsfortolkning, at han er integreret i det danske samfund, og at han siden skoletiden har haft arbejde samt været selvforsørgende. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …” Det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren udrejste af Afghanistan i slutningen af 2007, da han var omkring [12-15] år gammel, hvor han tog ophold i [land A] og arbejdede bl.a. i [service]branchen. Han indrejste i Danmark i [vinteren 2009/2010], da han var [16-18] år gammel. Han har gået på sprogskole, men ikke i øvrigt færdiggjort 9. klasse eller gået i skole i Danmark, hvilket muligvis kan tilskrives, at han er ordblind. Han skriver ikke dansk, men kan læse kortere ord. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på dansk, hvilket ansøgeren taler udmærket. Han er uddannet [håndværker] fra teknisk skole og har foruden beskæftigelse som [håndværker] arbejdet som [stillingsbetegnelse A] og arbejder nu som [stillingsbetegnelse B]. Han har – bortset fra en periode på to måneder, hvor han var på [social ydelse] – fortløbende været i beskæftigelse i Danmark på danske arbejdspladser, hvor han har deltaget i arbejdspladsernes traditioner mv. Han er i 2023 blevet gift med en afghansk kvinde. Ægteskabet blev indgået i [land A], hvor kvinden nu befinder sig. Han taler dari, også med sin hustru. Ansøgeren praktiserer ikke nogen religion. Ansøgeren har under nævnsmødet uddybende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand, herunder i relation til hans overvejelser omkring valget af en afghansk hustru og en mulig fremtid med hende i Danmark. Henset til oplysningerne om ansøgerens værdier og traditioner og til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet lægger nævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har kontakt til familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der vil kunne støtte ham ved en tilbagevenden til landet, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet og ikke praktiserer nogen religion – at det efter en samlet og konkret vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/33/Sael
