Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Venezuela. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk venezuelaner og katolsk kristen fra [by], Venezuela. Han har været politisk aktiv i forbindelse med studenteroprøret mod Venezuelas regering, idet han har deltaget i omkring 30 demonstrationer i [by] i perioden fra 2014-2016. Han har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi han har deltaget i demonstrationer mod regeringen. Han har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han i forbindelse med demonstrationerne blandt andet har været med til at kaste med sten og molotovcocktails mod politiet, idet politiet begyndte at skyde og bruge tåregas mod ansøgeren og andre demonstranter. Desuden har han hældt olie på vejene og opsat pigtråd for at holde myndighederne og myndighedstro kriminelle bander ude af hans hjemområde [hjemområde] i [by]. Han tog alene til [land A] i 2017, men rejste tilbage til Venezuela i 2018 for at hente den kvindelige ansøger og deres søn, hvorefter de boede sammen i [land A]. Ansøgerne opholdt sig i [land A] i cirka et år, før de rejste videre til [land B]. Ansøgerne boede i [land B] frem til [foråret] 2024, hvor de alle tre vendte retur til Venezuela for at få nye pas. De opholdt sig i Venezuela frem til [sommeren] 2024. Under opholdet i Venezuela oplevede han tre-fire gange at blive antastet på gaden af personer fra [kriminel bande], som er en kriminel bande, der arbejder for myndighederne. De truede ansøger med, at de vidste hvem han var, og hvor han befandt sig, og at det nok var bedst, at han udrejste. Den kvindelige ansøger er etnisk venezuelaner og katolsk kristen fra [by], Venezuela. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Hun har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Hun har således henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Venezuela frygter at blive fængslet, tortureret eller kidnappet af myndighederne som følge af hendes partners deltagelse i demonstrationer imod regeringen. Hun har under mødet i Flygtningenævnet tillige påberåbt sig, at hun har deltaget i de landsdækkende, koordinerede tilkendegivelser af utilfredshed med regeringen, der bestod i, at folk på et aftalt tidspunkt åbnede et vindue i deres hjem og slog højlydt på gryder eller grydelåg. Begge ansøgere har i deres advokats skriftlige indlæg [fra vinteren 2025/2026] endvidere påberåbt sig, at de som følge af de aktuelle forhold i Venezuela, der er forværret bl.a. som følge af landets konflikt med USA, også opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Under mødet i Flygtningenævnet har begge ansøgere desuden påberåbt sig, at de som følge af at have rejst til og søgt asyl i Danmark ved en eventuel tilbagevenden til Venezuela vil blive straffet for landsforræderi som følge af en ny lov kaldet ”Frihedsloven”, idet de venezuelanske myndigheder vil blive bekendt med deres ophold og asylansøgning pga. indrejsestempler mv. i deres pas, ligesom de ikke vil kunne fremvise dokumentation for, at de har været i Danmark for at arbejde. Ansøgernes advokat har på nævnets forespørgsel fremsendt en udskrift af den pågældende lov på originalsproget (”Ley Orgánica Libertador Simón Bolívar contra el Bloqueo Imperialista y en Defensa de la República Bolivariana de Venezuela”) og i en engelsk oversættelse (”Organic Law of the Liberator Simón Bolívar against the Imperialist Blockade and in Defense of the Bolivarian Republic of Venezuela”). Loven er dateret den 29. november 2024. Ansøgernes advokat har ikke henvist til, hvilke(n) specifik(ke) bestemmelse(r) i loven, som ansøgerne menes at blive straffet efter. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder dog ikke at kunne lægge til grund, at den mandlige ansøger skulle være blevet opsøgt på gaden i [by] tre-fire gange under familiens kortvarige ophold dér i 2024. Forklaringen herom findes således usandsynlig, bl.a. henset til at han ikke på noget tidspunkt har været anholdt eller afhørt af myndighederne i forbindelse med sin deltagelse i demonstrationerne i 2014-2016, at han ikke havde været i Venezuela siden 2018, og at han i 2024 uden problemer indrejste i Venezuela og fik udstedt et pas. Selvom den øvrige del af ansøgernes forklaringer lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har godtgjort, at de ved en tilbagevenden skulle blive udsat for asylrelevant forfølgelse af myndighederne eller [kriminel bande]. Nævnet har herved bl.a. lagt vægt på det ovenfor anførte om, at den mandlige ansøger ikke på noget tidspunkt har været anholdt eller afhørt af myndighederne i forbindelse med sin deltagelse i demonstrationerne i 2014-2016, at han ikke havde været i Venezuela siden 2018, og at han i 2024 uden problemer indrejste i og udrejste af Venezuela og fik udstedt et pas. Nævnet har bl.a. også lagt vægt på, at ansøgerne uden at få problemer med myndighederne eller andre, jf. ovenfor, opholdt sig i Venezuela [fra foråret til sommeren] 2024. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøges [familiemedlem A] og den kvindelige ansøgers [familiemedlem B] er rejst tilbage til og har opholdt sig i Venezuela uden at få problemer med myndighederne eller andre. For så vidt angår det under nævnsmødet påberåbte asylmotiv for den kvindelige ansøger finder Flygtningenævnet, at hun ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af sin deltagelse i de pågældende utilfredshedstilkendegivelser skulle være i risiko for en konkret, individuel asylrelevant forfølgelse fra myndighederne eller andre. For så vidt angår det under nævnsmødet påberåbte asylmotiv for begge ansøgere finder Flygtningenævnet, at den fremlagte lov ikke er tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at de som følge af deres ophold og asylansøgning i Danmark skulle være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Venezuela. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Venezuela heller ikke kan medføre, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Vene/2025/6/tmlo
