Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Hizbollah, fordi har han nægtet at samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2000 til 2002 arbejdede som [medarbejder] på [arbejdsplads], hvor der blev afholdt [arrangementer] for blandt andet højtstående embedsmænd. I 2002 blev der afholdt et [arrangement] for Den Arabiske Liga, og i den forbindelse blev ansøgeren opsøgt af personer fra Hizbollah med henblik på, at ansøgeren skulle udlevere navnelister over deltagerne. Ansøgeren nægtede dette og blev herefter forsøgt presset til det af Hizbollah, hvilket resulterede i, at ansøgeren opsagde sin stilling på [sit arbejde]. Efterfølgende opsøgte Hizbollah ansøgeren adskillige gange og udsatte ham for chikane og grove fysiske overgreb. I 2006 blev ansøgeren og nogle andre mænd taget med og kørt til et ukendt område, hvor personer fra Hizbollah blandt andet stillede ansøgeren op af en væg og kørte en bil ind i [ham]. I 2009 henvendte personer fra Hizbollah sig igen på ansøgerens bopæl og udsatte ham for vold med [et våben]. De trak ham ned på gaden, hvor ansøgerens [familiemedlem A] forsøgte at gå i mellem, hvilket resulterede i, at ansøgerens ven og [familiemedlem A] blev skudt og afgik ved døden som følge heraf. Derudover er ansøgeren og hans familie blev opsøgt af personer fra Hizbollah i blandt andet 2011, hvor ansøgerens [familiemedlem B] blev skubbet ned af en trappe, og ansøgeren fik slået [nogle] tænder ud og brækkede [kropsdel]. Senest i 2014 blev ansøgeren udsat for vold. Ansøgeren udrejste af Libanon i 2014, idet han fik visum til Danmark. Ansøgeren har videre oplyst, at hans familie efter hans udrejse er blevet opsøgt af Hizbollah. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ikke kan modtage den fornødne sundhedsbehandling fra UNWRA i Libanon. Endelig har ansøgerens advokat gjort gældende, at ansøgeren som statsløs palæstinenser ikke vil kunne udsendes til Libanon. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets tidligere afgørelse af [vinteren 2024/2025], at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt med myndighederne, Hizbollah eller andre i Libanon, der medfører, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet tiltræder ligeledes af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets tidligere afgørelse af [vinteren 2024/2025], at det ikke er påkrævet, at der iværksættes en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet er således opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comment No 4” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ansøgeren siden nævnets afgørelse af [vinteren 2024/2025] selv har fået udfærdiget en torturundersøgelse af Amnesty Internationals Danske Lægegruppe dateret [efteråret] 2025. Flygtningenævnet bemærker herunder, at selvom det på baggrund af denne torturundersøgelse kan lægges til grund, at ansøgeren har fysiske og psykiske skader, der er i overensstemmelse med hans forklaring om tortur, finder Flygtningenævnet fortsat ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at disse objektive fund skyldes Hizbollah. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til Flygtningenævnets Formandskabet 33. beretning 2024, pkt. 4.7 samt Torturkomitéens udtalelse af 25. november 2015 i sagen S.A.P. mod Schweiz, communication no. 565/2013 (Rusland), hvori komitéen i en sag, hvor klageren havde oplyst at være udsat for tortur fra de russiske myndigheders side og havde fremlagt lægelige udtalelser til støtte for sit asylmotiv, blandt andet udtalte følgende: ”7.4 In the present case, the Committee notes that the complainants invoke a violation of article 3 of the Convention because of an alleged risk of persecution by the authorities of the Russian Federation. The Committee further notes that the complainants claim that they were persecuted and subjected to ill-treatment by the Russian authorities following the publication, in September and December 2009 and in January 2010, of an article in which they criticize the attitude of Soviet authorities during the hijacking of an aeroplane that occurred in 1985. S.A.P. claims that, as a result, she sustained extremely serious injuries and suffered from post-traumatic stress disorder. However, the Committee considers that the complainants have not provided sufficient evidence to allow it to conclude that the attested injuries were caused by the alleged acts of persecution and ill-treatment by those authorities.” Flygtningenævnet tiltræder endeligt af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets tidligere afgørelse af [vinteren 2024/2025], at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., idet han og hans familie har været registreret ved UNRWA, hvor han konkret fik lægehjælp via UNRWA, da han var [12-14] år gammel. Ansøgeren er derfor som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1 pkt. Ansøgeren er ikke omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., og ansøgeren er derfor ikke automatisk berettiget til konventionsstatus i Danmark. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at fastslå, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og dér på ny opnå bistand fra UNRWA. Ansøgeren har gjort gældende, at han ikke kan vende tilbage til Libanon, fordi han i Libanon – i modsætning til i Danmark – ikke vil kunne modtage den nødvendige behandling for [psykisk sygdom A], [psykisk sygdom B] og [psykisk sygdom C]. Statsløse palæstinenseres adgang til sundhedsydelser i Libanon er mere generelt beskrevet i Udlændingestyrelsen rapport, Lebanon, Access to Health Care Services for Palastinian Refugees, februar 2023, DRC Dansk Flygtningehjælps Temarapport, Libanon, Palæstinensiske flygtninge i Libanon og adgangen til UNRWA’s ydelser, marts 2022, navnlig pkt. 4.4, og senest UNRWA’s note”Where We Work”, februar 2025. De generelle forhold i sundhedsvæsenet i Libanon er desuden beskrevet I ACAPS (Assessment Capacities Project), The effect on the socioeconomic crisis on health care, 19. oktober 2023, og WHO, Public Health Situation Analysis, 9. oktober 2024. Den omstændighed, at ansøgeren lider af [psykisk sygdom A], [psykisk sygdom B] og [psykisk sygdom C], som han modtager behandling for i Danmark, er ikke et forhold, der i sig selv kan føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i Danmark efter asylreglerne. Helbredsmæssige forhold er således i første række socioøkonomiske forhold, der ikke i sig selv er omfattet af anvendelsesområdet for asylreglerne. Der kan i den forbindelse henvises til bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, således som denne bestemmelse blev affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. L 152 af 18. februar 2002, bemærkningerne til § 1, nr. 1), hvoraf det fremgår, at sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder ikke kan begrunde beskyttelsesstatus, men at der i ganske særlige sager i stedet vil kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af en udlænding vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henhører således under Udlændinge-og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager, hvori der er ansøgt om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. Helbredsmæssige forhold vil dog i særlige tilfælde kunne tillægges betydning ved Flygtningenævnets vurdering af, om en asylansøger risikerer forfølgelse eller overgreb i strid med udlændingelovens § 7. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor ansøgerens særlige helbredsmæssige forhold i sig selv eller sammenholdt med andre faktorer udgør grunden til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af EMRK artikel 3. Der kan henvises til det anførte i Flygtningenævnets formandskabs 33. beretning (2024), s. 153 ff., med henvisning til bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 13. december 2016 i sagen Paposhvili mod Belgien (41738/10). Der er ikke noget grundlag for at fastslå, at ansøgeren på grund af sin sygdom vil blive udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til Libanon som statsløs palæstinenser. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af EMRK artikel 3. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår således, at den vigtigste medicin og øvrige behandling, som ansøgeren modtager, er tilgængelig i Libanon, enten gratis hos UNRWA eller mod betaling. Der henvises til de samme baggrundsoplysninger som Udlændingestyrelsen herunder: MedCOl-undersøgelsen AVA 18956, 21/02/2025, AVA 19362 02/06/2025, MedCOl-undersøgelsen AVA 17990, 24/03/2024 og MedCOl-undersøgelsen AVA 1728016/09/2023. Det fremgår endvidere af rapporten II Access and Barriers to Mental Health Care for Palestinian Refugees in Lebanon (PRL)" fra 2024, at UNRWA sigter mod at have 7 typer af basale psykofarmaka til rådighed gratis i deres klinikker baseret på en liste fra WHO om den mest essentielle, nødvendige medicin. Nogle patienter har brug for mere avanceret medicin end disse 7. I sådanne tilfælde kan man igennem UNRWA få recepten hertil, men patienten må selv betale for omkostningerne i den forbindelse. Hvis ikke dette er muligt, vil det lægefaglige personale bruge den tilgængelige medicin på den bedst mulige måde til at finde en acceptabel løsning for den enkelte patient. Det fremgår endvidere af rapporten II Lebanon -Access to Health Care Services for Palestinian Refugees" (2023) udarbejdet af Udlændingestyrelsen, at UNRWA dækker omkring 30 % af omkostningerne ved medicin. Det fremgår dertil af MedCOl-undersøgelsen fra 2024, at hospitalsbaseret behandling hos en psykiater og psykolog er tilgængelig i Beirut, og at UNRWA dækker 90 % af omkostningerne på udvalgte hospitaler. Det fremgår af samme undersøgelse, at ambulant behandling og opfølgning hos psykiater og psykolog er tilgængelig på privat hospital i Beirut, ligesom det er tilgængeligt i UNRWAs faciliteter, hvor det er gratis. Behandling af PTSD ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi er tilgængelig på privat hospital i Beirut, og i UNRWA-faciliteter, hvor det er gratis. Ligesom ambulant behandling ved en praktiserende læge i almen medicin er tilgængelig på UNRWA-faciliteter og er gratis. Det fremgår endeligt af rapporten "Access and Barriers to Mental Health Care for Palestinian Refugees in Lebanon (PRL)" (2024) udarbejdet af Dansk Flygtningehjælp og VIA University College, at UNRWA har udviklet et program (MHPSS), der er integreret ind i de primære sundhedsklinikker, som beskæftiger sig med forskellige niveauer af tiltag ved psykisk sygdom. Dette omfatter i første niveau oplysning om psykisk sygdom, forebyggelse og fokus på egenomsorg. Andet niveau inkluderer screening for psykiske sygdomme og fokuserede forebyggelsesaktiviteter. Det højeste niveau omfatter de mest specialiserede former for aktiviteter, såsom specialiseret vurdering af pågældendes helbred, medicinske interventioner og muligheden for ekstern overførelse af patienter i akut eller højrisiko til psykiatriske hospitaler, som UNRWA har kontrakt med, ved for eksempel selvmordsrisiko. Det fremgår videre, at UNRWA har kontrakt med fire psykiatriske hospitaler i Libanon, herunder to i Beirut og to i den nordlige del af landet. Helt konkret fremgår det, at sundhedsmedarbejdere i UNRWAs klinikker kan identificere og henvise individer til mere avanceret støtte og behandling hos psykologer og psykiatere, om end dette sker i begrænset omfang grundet økonomiske årsager. Det må dertil lægges til grund, at ansøgeren har et netværk i landet, der kan bistå ham. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon vil befinde sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det vil være umuligt for UNRWA at sikre ham levevilkår, som er i overensstemmelse med UNRWA’s opgavevaretagelse. Se hertil endvidere det anførte i Flygtningenævnets formandskabs 33. beretning (2024), s. 351 ff, med henvisning til bl.a. EU-Domstolens dom af 5. oktober 2023 i sagen OFPRA mod S.W. (C-294/22). Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller mod overgreb m.v. som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Libanon, herunder for statsløse palæstinensere, er, selvom de er meget vanskelige, ikke af en sådan karakter, at de efter baggrundsoplysningerne i sig selv kan danne grundlag for en opholdstilladelse i Danmark efter asylreglerne. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2025/16/DIEI
