Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Sagen er sambehandlet med rusl/2025/30 og rusl/2025/31. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen ortodoks fra [by], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv for det første henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de russiske myndigheder som følge af sin families konflikt med myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre har en konflikt med myndighederne, men at han ikke kender alle detaljer. Han husker, at hans far gentagne gange har været udsat for vold i Rusland, når familien var ude at køre. Ansøgeren har derudover oplyst, at nogle ukendte mænd ankom til familiens bopæl en dag i [sommeren] 2015 og tog faren med sig til et ukendt sted, hvorefter han forsvandt i cirka en uge. Da faren vendte hjem igen, var han forslået og havde svært ved at gå. Ansøgeren har videre oplyst, at myndighederne forud for familiens udrejse oplyste til ansøgerens forældre, at de ville blive slået ihjel. Ansøgeren har desuden oplyst, at familien af menneskesmugleren fik at vide, at de skulle lyve om deres statsborgerskab og give de danske myndigheder falske navne. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive rekruttereret til militærtjeneste i Rusland og at blive sendt til fronten i Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er imod Ruslands krig mod Ukraine, og at han formoder, at han vil blive sendt til frontlinjen. Videre har han oplyst, at han gennem [sit familiemedlem] har modtaget to militærindkaldelser på trods af, at han aldrig er blevet registreret hos militæret. Ansøgeren formoder derfor, at indkaldelserne skyldes familiens konflikt med myndighederne. Endvidere har han oplyst, at det russiske militær bryder menneskerettighederne, og at han ikke ønsker at slå uskyldige mennesker ihjel eller bære uniform og våben. Slutteligt har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at familien frygter at vende tilbage til Rusland, fordi de i mange år har opholdt sig i Danmark – et land som af Rusland bliver anset som fjendtligt. Asylmotivet vedrørende forældrenes konflikt med russisk politi mv. Af de grunde, der er anført herom i Flygtningenævnets samtidige afgørelse af ansøgerens forældres asylsag, kan nævnet ikke lægge den del af ansøgerens asylmotiv til grund, som angår en konflikt med russisk politi mv. i forbindelse med en korruptionssag, som forældrene var involveret i før udrejsen fra Rusland. Nævnet har således i afgørelsen af forældrenes sag afvist denne konflikt. Asylmotivet vedrørende indkaldelse til værnepligt Flygtningenævnet finder, at det i lyset af baggrundsoplysningerne ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland vil være i en konkret, aktuel risiko for tvangsmæssigt at blive sendt til fronten i krigen mellem Rusland og Ukraine. Flygtningenævnet har endvidere fundet, at den straf, som ansøgeren kan forvente for udeblivelse eller vægring fra værnepligt eller videre militærtjeneste, ikke har en sådan uforholdsmæssig karakter, at det i sig selv kan danne grundlag for et behov for international beskyttelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de grunde, der er anført i Flygtningenævnets samtidige afgørelser af ansøgerens forældres og søsters asylsager. Dette asylmotiv kan derfor heller ikke danne grundlag for asyl. Konklusion Herefter, og da det, som ansøgeren i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Flygtningenævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland er i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: rusl/2025/32/fbll
