Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende kvindelig statsborger fra Rusland. Sagen er sambehandlet med rusl/2025/30 og rusl/2025/32. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen ortodoks fra [by], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv for det første henvist til, at hun frygter, at hun og hendes familie vil blive slået ihjel af de russiske myndigheder som følge af hendes forældres konflikt med myndighederne, og fordi forældrene har modtaget en indkaldelse til vidneafhøring fra den rus¬siske efterforskningskomité. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet oplyst, at hendes forældre har en konflikt med myndighederne i Rusland vedrørende salg af sanktionerede varer, men at hun ikke er bekendt med, hvad konflikten nærmere består i. Ansøgeren har hertil oplyst, at hun hu¬sker flere episoder, hvor hendes far er blevet udsat for vold. Hun har desuden oplyst, at familien en dag i [sommeren] 2015 blev opsøgt på deres bopæl af tre uniformerede personer, der tog ansøgerens far med sig. Da faderen returnerede en uge efter, var han forslået, og han fortalte familien, at de skulle udrejse, da de ellers risikerede at blive slået ihjel. Ansøgeren har derudover oplyst, at hun som barn blev påkørt af en varevogn, og at familien formoder, at det var myndighederne, der stod bag. Om vidneindkaldelsen har ansøgeren oplyst, at den er et bevis for, at forældrenes konflikt nu er officielt registreret i myndighedernes system. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes bror, [navn på bror], i forbindelse med militærtjeneste i Rusland risikerer at blive sendt til fronten i Ukraine. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hendes bror to gange har modtaget en militærindkaldelse. Slutteligt har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at familien frygter at vende tilbage til Rusland, fordi de i mange år har opholdt sig i Danmark – et land som af Rusland bliver anset som fjendtligt. Asylmotivet vedrørende forældrenes konflikt med russisk politi mv. Af de grunde, der er anført herom i Flygtningenævnets samtidige afgørelse af ansøgerens forældres asylsag, kan nævnet ikke lægge den del af ansøgerens asylmotiv til grund, som angår en konflikt med russisk politi mv. i forbindelse med en korruptionssag, som forældrene var involveret i før udrejsen fra Rusland. Nævnet har således i af¬gørelsen af forældrenes sag afvist denne konflikt. Asylmotivet vedrørende indkaldelse af broderen [navn på bror] til værnepligt Flygtningenævnet finder, at det i lyset af baggrundsoplysningerne ik¬ke er sand¬synliggjort, at [sønnen] ved en tilbagevenden til Rusland vil være i en konkret, aktuel risiko for tvangsmæssigt at blive sendt til fronten i krigen mellem Rusland og Ukraine. Flygtningenævnet har endvidere fundet, at den straf, som [sønnen] kan forvente for udeblivelse eller vægring fra værnepligt eller videre militærtjeneste, ikke har en sådan uforholdsmæssig karakter, at det i sig selv kan danne grundlag for et behov for international beskyttelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de grunde, der er anført i Flygtningenævnets samtidige afgørelser af ansøge¬rens forældres og brors asylsager. Dette asylmotiv kan derfor heller ikke dan¬ne grund¬lag for asyl. Konklusion Herefter, og da det, som ansøgeren i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Flygtningenævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland er i risiko for konkret og in¬di-viduel forfølgelse omfat¬tet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller over¬greb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: rusl/2025/31/fbll
