Nævnet hjemviste i april 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk russer og ukrainer og kristen/ateist af trosretning fra [by], Rusland. Ansøgeren har været medlem af partiet PARNAS (Frihedspartiet)/Narodnoy Svabody i perioden 2010 frem til partiets opløsning i 2015, partiet Molo Daya Gyardiya under støttepartiet Edinaya Rossya i perioden 2006 til 2009 samt [forening A] i perioden 2002 til 2008. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at myndighederne vil slå ham ihjel, fordi han har været politisk aktiv. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har været medlem af to politiske partier samt en forening siden 2002. Om foreningen, [forening A], har ansøgeren oplyst, at han var medstifter, og at han spillede i den til foreningen hørende fodboldklub. En lokal og indflydelsesrig folketingspolitiker ved navn [A] var modstander af [forening A]. [A] truede derfor ansøgeren og medlemmerne af [forening A], der var støttet af [A’s]politiske modstander [B]. [B] blev skudt og dræbt i 2005. Ansøgeren oplevede at blive opsøgt og truet flere gange af [A]og hans folk i årene efter. Om de to politiske partier har ansøgeren oplyst, at han i 2006 til 2009 var medlem og [stilling] i ungdomspartiet Molo Daya Gyardiya under støttepartiet Edinaya Rossya. I 2008 begyndte ansøgeren at udtale sig kritisk og frit mod partiet, og han meldte sig ud af partiet i 2009 efter han modtog trusler. I 2010 meldte han sig ind i oppositionspartiet Narodnoy Svabody/PARNAS, hvor han var medlem indtil 2015, hvor partiet blev opløst. Ansøgeren har ikke været en del af et parti i perioden 2015 til 2019, men har ytret sig kritisk og har fortsat været i kontakt med lokalkoordinatoren i PARNAS/Narodnoy Svabody, [C], som i dag er i eksil. I 2018 eller 2019 blev ansøgeren anklaget for at være ekstremist, idet han havde afleveret et brev til Indenrigsministeriet, hvori han skrev, at han ikke accepterede myndighederne og ville opgive sit russiske statsborgerskab. Han blev i den forbindelse afhørt af politiet. Ansøgeren har videre oplyst, at han har udtrykt sig kritisk mod den russiske regering på sine profiler på de sociale medier [socialt medie A] og [socialt medie B]. Ansøgeren har derudover demonstreret en enkelt gang i Danmark mod Putin. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland risikerer at blive mobiliseret til militæret af myndighederne. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han som 18-årig blev erklæret egnet til militæret, da han var til session i forbindelse med den obligatoriske værnepligt, hvorefter ansøgeren han aldrig har været indkaldt til militæret, fordi han var under uddannelse og havde børn. Ansøgeren har videre oplyst, at han i forbindelse med sin juridiske uddannelse har fået en officersrang, ligesom han er våbenkyndig, idet han er jæger, og har arbejdet som livvagt. Ansøgeren kan også kampsport, hvor han har opnået eliterang. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge til grund, at ansøgeren har et modsætningsforhold til de russiske myndigheder som følge af politiske aktiviteter i Rusland i årene op til ansøgerens udrejse. Således har ansøgeren på en række centrale punkter forklaret udbyggende og usammenhængende om sådanne politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan henvise til den lange række af eksempler, som Udlændingestyrelsen har nævnt i sin afgørelse. Også for Flygtningenævnet har ansøgerens forklaring om politiske aktiviteter i Rusland fremstået påfaldende og konstrueret. Ansøgeren har f.eks. forklaret divergerende og udbyggende i forhold til afhøringerne – og tilsigelserne hertil – hos en major ved politiet. Flygtningenævnet finder endvidere, at indholdet af den fremlagte lydfil, som ifølge ansøgeren er optaget under én af afhøringerne hos majoren, ikke i noget omfang støtter, at ansøgeren var til afhøring i anledning af politiske aktiviteter. At ansøgeren i Rusland havde et modsætningsforhold til myndighederne som følge af politiske aktiviteter, er heller ikke foreneligt med den overbærende reaktion, som ansøgeren under samtalen med udlændingemyndighederne [i efteråret] 2023 har forklaret, at myndighederne havde, da han i 2018 eller 2019 afleverede et brev til Indenrigsministeriet med henblik på at frasige sig sit russiske statsborgerskab. Forklaringen om oppositionspolitiske aktiviteter i Rusland er heller ikke forenelig med ansøgerens forklaring om, at han uden videre kunne få et visum fornyet og udrejse lovligt af Rusland. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring om, at han ved grænsen til [europæisk land] fik hjælp af en ven eller bekendt, der er ansat i FSB, fremstår konstrueret. Ansøgeren har efter sin ankomst til Danmark udtrykt sig kritisk om myndighederne i Rusland og krigen i Ukraine på bl.a. sin åbne [profil på et socialt medie A] og på sin profil på [socialt medie B]. Det må endvidere lægges til grund, at ansøgeren til bl.a. Ruslands Ambassade i Danmark har fremsendt et brev (manifest), som indeholder særdeles kritiske udsagn om det russiske styre og krigen i Ukraine. Brevet er også sendt til Ruslands ambassader i andre europæiske lande og i øvrigt lagt på sociale medier. Ansøgeren har til dokumentation herfor - og for et modsætningsforhold med de russiske myndigheder – fremlagt en meget lang række dokumenter mv. (mere end 600 sider) kort tid før den mundtlige behandling af sagen i Flygtningenævnet. Det fremlagte materiale har været på russisk og blev til dels oversat af tolken under Flygtningenævnets møde [i vinteren 2024/2025]. Flygtningenævnet fandt det nødvendigt at udsætte sagen på, at der skete oversættelse til dansk af en række af dokumenterne, herunder af en angivelig efterlysning af ansøgeren, som de russiske myndigheder har udstedt. Umiddelbart forud for Flygtningenævnets behandlingen af sagen d.d. har ansøgeren fremlagt yderligere dokumenter på russisk, som til dels er blevet oversat til dansk af tolken under mødet. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at de russiske myndigheder overvåger digitale aktiviteter, der er udtryk for politisk modstand, og i et ubestemt omfang forfølger personer, der udfører sådanne aktiviteter. Flygtningenævnet har anledning til at bemærke følgende om spørgsmålet om risikoen for mobilisering eller tvangsrekruttering til krigen i Ukraine (jf. Flygtningenævnets afgørelse af vinteren 2024/2025): Det er efter baggrundsoplysningerne lagt til grund, at den delvise mobilisering til krigen i Ukraine i efteråret 2022 er afsluttet. Selv om dekretet, der muliggjorde denne mobilisering, stadig måtte være i kraft, finder Flygtningenævnet, at muligheden for en eventuel fortsat eller ny mobilisering ikke i sig selv kan føre til asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at de aktuelle baggrundsoplysninger heller ikke peger på, at en sådan mobilisering skulle være forestående, jf. Landinfo, Respons Russland - Rekruttering til krigen i Ukraina (8. august 2024), side 8, og EUAA landerapport (COI) Rusland, Major developments regarding human rights and military service, vedrørende perioden fra den 1. oktober 2023 til den 8. november 2024, side 31f. Det er almindeligt antaget i baggrundsoplysningerne, at Rusland først og fremmest bruger soldater ansat på kontrakt i krigen i Ukraine. Det er ligeledes antaget, at der almindeligvis rekrutteres frivillige, herunder reservister, værnepligtige, migranter, indsatte, personer under efterforskning, personer med gæld og nyligt naturaliserede russiske statsborgere, men at overtalelse og øvrige tvangselementer også anvendes i forbindelse med rekrutteringen. Der er rapporteringer om, at der tillige foregår en såkaldt ”skjult mobilisering” og/eller egentlig tvangsrekruttering til krigen i Ukraine, men det nærmere omfang af sådanne afvigelser fra den sædvanlige procedure for rekruttering er uklart, jf. herom Landinfo, Temanotat Russland, Militærtjeneste og mobilisering til krigen i Ukraina (10. august 2023), side 32f, og Migrationsverket, Landinformation Ryssland, Nytt system for delgivning af militäre kallelser m.m. (15. maj 2023), side 3. Flygtningenævnet finder, at de fremviste opslag på sociale medier samt brevet (manifestet) mv. ikke i sig selv kan føre til asyl. Der er herved navnlig lagt vægt på opslagenes karakter og deres relativt begrænsede eksponering. Ansøgeren har anført, at han er efterlyst af de russiske myndigheder i anledning af bl.a. aktiviteterne i Danmark, og at der er rejst flere straffesager mod ham i Rusland. Flygtningenævnet finder, at det er af væsentlig betydning for vurderingen af hans regimekritiske aktiviteter i Danmark, om ansøgeren fremstår som profileret i forhold til de russiske myndigheder. Det er i den forbindelse spørgsmålet, om ansøgeren faktisk er eftersøgt af de russiske myndigheder, og om han er sigtet/tiltalt for straffelovsovertrædelser i anledning af regime- /krigskritiske udsagn på sociale medier mv. Ved vurderingen heraf er det efter Flygtningenævnets opfattelse afgørende at få fastslået, om den fremlagte efterlysning af ansøgeren (bilag 6 af de oversatte bilag) er en efterlysning udstedt af de russiske myndigheder. Flygtningenævnet finder på baggrund af det meget omfattende nye materiale, der foreligger for Flygtningenævnet, og under hensyn til fornøden oplysning af sagen og behandling i to instanser, at sagen bør hjemvises til behandling i Udlændingestyrelsen. Der bør herunder – i muligt omfang – gennemføres undersøgelser med henblik på vurdering af, om den anførte efterlysning kan lægges til grund som reel, ligesom der bør gennemføres undersøgelser af baggrunden for russiske myndigheders angivelige blokering af ansøgerens sociale medier, herunder [socialt medie B]. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til behandling i Udlændingestyrelsen.”
Løbenummer: rusl/2025/28/sahe
