Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ingush og muslim af trosretning fra [by A], Nordossetien, Rusland. Ansøgeren har i 2018 deltaget i to myndighedskritiske demonstrationer, der omhandlede modstand mod, at Ingusjetien skulle overdrage territorium til Tjetjenien, uden at befolkningen blev hørt herom. Ansøgeren har ikke derudover deltaget i politiske aktiviteter eller været en del af politiske partier eller grupperinger. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun i Ingusjetien, Rusland, frygter at myndighederne fængsler hende eller udsætter hende for overgreb, idet myndighederne i 2019 tilbageholdt hende og truede hende med fængsel og voldtægt, hvis ikke hun hjalp dem med at finde sin bror, [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv nærmere henvist til, at der i 2018 til 2019 var demonstrationer i Ingusjetien, fordi der blev lavet en aftale om at overdrage territorium fra Ingusjetien til Tjetjenien, uden at høre befolkningen ad. Demonstrationerne foregik [i efteråret 2018] i [by B], og ansøgeren deltog i to af demonstrationerne med sin bror. En af demonstrationerne, som ansøgeren ikke deltog i, blev afholdt [i foråret] 2019, hvorefter den blev brutalt opløst af myndighederne. I starten af april 2019 begyndte myndighederne at tilbageholde folk, som havde deltaget i demonstrationerne. [I foråret] 2019 blev ansøgeren og hendes families bopæl ransaget af myndighederne, fordi de søgte efter ansøgerens bror. Myndighedspersonerne havde plantet en rygsæk med sprængstof i et af deres skabe og med henvisning til denne, ville de havde ansøgerens far med til afhøring. Ansøgeren tog afsted i stedet for sin far, fordi han var syg. Ansøgeren blev herefter afhørt i en FSB-bygning i [by B], hvor hun blev spurgt ind til, hvor hendes bror befandt sig. Ansøgeren blev også bedt om at underskrive et dokument, hvoraf det fremgik, at rygsækken med sprængstof tilhørte hendes bror. Da ansøgeren nægtede dette, blev hun udsat for vold og truet med voldtægt underskrev derefter dokumentet. Ansøgeren blev løsladt efter fem døgn og hentet af sin fætter. Derefter levede ansøgeren i skjul, indtil hun [i sommeren] 2022 udrejste legalt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, da ansøgeren har forklaret utroværdigt, divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 oplyst, at hun og broren, [A], havde deltaget i demonstrationer i [efteråret] 2018, at myndighederne opsøgte familiens bolig i [foråret] 2019, hvor de plantede en rygsæk med sprængstof, som de påstod tilhørte [A], hvorefter de ville have ansøgerens far med til afhøring. Da ansøgerens far var syg, blev det i stedet ansøgeren, der blev taget med til afhøring. Under nævnsmødet har ansøgeren imidlertid udbyggende forklaret, at de tog hende med til afhøring i stedet for faren, da også hun havde deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har endvidere til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 oplyst, at hun under sin tilbageholdelse blev spurgt ind til, hvor [A] befandt sig, og at hun skulle underskrive et dokument om, at rygsækken med sprængstof, fundet under ransagningen, tilhørte [A]. I forhold til løsladelsen har ansøgeren til Udlændingestyrelsen under samme samtale oplyst, at hun forud for løsladelsen fik oplyst, at hun skulle kontakte myndighederne, hvis hun blev bekendt med, hvor [A] var. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at hun også under tilbageholdelsen blev spurgt ind til sin egen deltagelse i demonstrationerne i [efteråret] 2019, og at ansøgeren blev løsladt på betingelse af, at hun skulle samarbejde med myndighederne i relation til at oplyse om [A’s] opholdssted, ligesom hun ikke måtte forlade republikken. Endelig har ansøgeren i relation til sin tilbageholdelse i 2019 forklaret udbyggende om det, hun blev udsat for. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2022/2023] forklaret, at tre personer slog hende for at få hende til at underskrive et dokument. Under en samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 har hun udbyggende oplyst, at hun ud over slag også blev sparket og truet med at blive voldtaget med henblik på at få hende til at underskrive et dokument. Ansøgeren har om divergenserne forklaret afglidende. Flygtningenævnet finder endvidere, at det er påfaldende, at ansøgeren, mens hun angiveligt skulle leve i skjul og være efterstræbt af myndighederne, kunne søge om og få udstedt et pas af myndighederne og samtidig få udstedt visum til [et europæisk land]. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har oplyst, at disse dokumenter blev udstedt via bestikkelse. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udetaljeret om flere forhold i relation til udstedelsen af passet. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2022/2023] oplyst, at hendes udenrigspas blev inddraget under ransagningen af familiens hjem i 2019. I en efterfølgende samtale med Udlændingestyrelsen har ansøgeren imidlertid oplyst, at hun fik udstedt sit første udenrigspas i 2020. Flygtningenævnet finder det også påfaldende, at ansøgeren i 2022 kunne udrejse legalt og uden at opleve problemer af landet, hvis hun var efterstræbt af myndighederne. Uanset om ansøgernes brødre måtte være i myndighedernes søgelys, har ansøgeren efter det ovenfor anførte ikke godtgjort, at hun skulle være efterstræbt af myndighederne som følge heraf. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2025/26/flfr
