Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak og [land]. Senest indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [by], Kirkuk, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv for det første henvist til, at hun og hendes børn ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sine farbrødre og fætre, fordi hun i hemmelighed er blevet gift og efterfølgende er stukket af med sin mand til Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst blandt andet, at hun mødte sin ægtefælle i [vinteren 2010/2011] over sociale medier. Ansøgerens ægtefælle bad hendes farbror om hendes hånd, men blev afvist, idet ansøgeren var lovet væk til en af sine fætre. I [vinteren 2011-2012] blev ansøgeren og hendes ægtefælle gift i Irak uden hendes families kendskab. Efterfølgende stak hun af hjemmefra. Ansøgeren har videre oplyst, at kort tid efter hun udrejste af Irak i 2015, opsøgte hendes farbrødre hendes arbejdsplads, hvor de truede med at slå hende ihjel, hvis de fandt frem til hende. Ansøgeren har ikke personligt modtaget trusler fra sine farbrødre eller fætre efter sin udrejse, herunder heller ikke under hendes ophold i Irak i henholdsvis 2021 og 2023, idet hun ikke har haft kontakt med dem efter udrejsen i 2015. Ansøgeren har desuden oplyst, at hun har krænket sine farbrødres og fætres ære ved at nægte at indgå i et arrangeret ægteskab med sin fætter og gifte sig med en mand, hun selv har valgt, og derefter være stukket af. Ansøgeren har som asylmotiv for det andet henvist til, at hun som enlig kvinde i Irak ikke vil kunne klare sig selv. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun hverken har et sted at opholde sig eller mulighed for at forsørge sig selv. Hun frygter, at hun som enlig kvinde vil opleve socioøkonomiske udfordringer. Hun har ikke familie eller netværk ud over en enkelt veninde, som kan hjælpe hende. Ansøgeren har endvidere anført, at hun aldrig har været i [land hvor hun har opnået statsborgerskab] og ikke har nogen tilknytning til dertil, at hendes ægtefælle og børn ikke ville kunne bosætte sig der sammen med hende, da de ikke er statsborgere dér, og at hun derfor ikke kan henvises til at tage ophold og opnå beskyttelse i [land hvor hun har opnået statsborgerskab]. Ansøgeren har under nærværende sag for Flygtningenævnet dog ikke påberåbt sig, at hun vil være i fare for asylrelevant forfølgelse ved eventuel udsendelse til [land hvor hun har opnået statsborgerskab]. Flygtningenævnets flertal finder, at den omstændighed, at ansøgeren har anmodet om, at hendes to børn omfattes af Flygtningenævnets afgørelse, og at denne anmodning ikke er taget til følge, ikke kan føre til, at ansøgerens sag skal hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen tager samlet stilling til, hvorvidt hun og børnene kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flertallet finder herefter, at det efter en samlet vurdering ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i en risiko for forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for behandling som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet har herved lagt vægt på, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændret vurdering af det af hende oplyste asylmotiv om familiekonflikten i forhold til nævnets afgørelse af [efteråret] 2020, uanset at ansøgeren for så vidt ses at have forklaret overensstemmende herom ved de forskellige samtaler. Flertallet bemærker i forlængelse heraf, at uanset om ansøgerens forklaring om eksistensen af den æresrelaterede konflikt med familien måtte kunne lægges til grund, har ansøgeren ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hun vil være udsat for overgreb fra familiens side ved en tilbagevenden til Irak. Den omstændighed, at et familiemedlem måtte have mødt op på hendes arbejdsplads og fremsat trusler overfor hendes veninde om, at hun vil blive slået ihjel, efter at hun i 2015 var stukket af hjemmefra kan ikke ændre herpå. Der har således alene været tale om én verbal trussel, og der er ikke fremlagt oplysninger, der kan indikere, at familien herudover har forsøgt at opspore hende med henblik på at føre truslen ud i livet. Det er heller ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at truslen vil blive ført ud i livet ved hendes tilbagevenden til Irak, herunder til dels også henset til, at hun efterfølgende har opholdt sig i Irak ad to omgange. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at hun vil være udsat for asylrelevant forfølgelse i form af at være enlig kvinde i Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2025/10/lnk
