Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra landsbyen [by A], Egypten. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive slået ihjel eller udsat for overgreb af en magtfuld familie fra hans landsby, idet han ved et uheld påkørte deres [15-18]-årige søn, der døde som følge heraf. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han [i foråret] 2021 ved et uheld påkørte den [15-18]-årige dreng i forbindelse med sit arbejde som [arbejde]. Da drengens familiemedlemmer fandt ud af, at drengen var død, begyndte de at affyre skud mod ansøgeren, hvorved ansøgeren blev ramt i [kropsdel]. Ansøgeren flygtede fra stedet til et privathospital og opholdt sig derefter hos sin onkels søn, der bor i [by B]. Før sin udrejse sørgede han for, at hans kone og deres fælles børn flyttede væk fra [by A]til en by, der ligger 900-1000 km væk fra [by A] Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive fængslet, idet han er idømt [12-16] års fængsel som følge af ulykken. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv henvist til, at anklagemyndigheden rejste en sag mod ham efter hans udrejse. Som følge heraf blev han i [vinteren 2021/2022] idømt [9-12] års fængselsstraf. I [foråret] 2023 blev straffen forhøjet til [12-16] års fængsel. I den forbindelse har den afdøde drengs familie blandet sig i ansøgerens straffesag igennem deres kontakter i det egyptiske retssystem for at sikre sig, at ansøgeren fik en hårdere straf. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om færdselsuheldet og det strafferetlige efterspil, herunder de to angivelige domme, i det hele må tilsidesættes. Ansøgeren har således dels forklaret divergerende og udbyggende på flere punkter under sine samtaler i Udlændingestyrelsen og under mødet i Flygtningenævnet, f.eks. i forhold til, hvornår han første gang skulle være blevet indkaldt til afhøring hos politiet og lignende, og hvem der gjorde ham bekendt hermed, samt hvilke(n) dom(me) han er blevet idømt, og hvornår dommen(e) blev afsagt. Ansøgerens forklaring har endvidere efter sit indhold fremstået meget utroværdig, bl.a. i forhold til hans forklaring om umiddelbart efter færdselsulykken at være blevet skudt i [kropsdel], men ikke f.eks. i overkroppen, af faren til den afdøde, da faren fandt ud af, at hans søn var død, og at han var i stand til at flygte derfra i bil og opsøge behandling på et privathospital i en helt anden region. Det er bl.a. også utroværdigt, at medlemmer fra den afdøde drengs familie – der stammer fra en landsby/by med ca. [1.000-1.500] indbyggere – som der angiveligt bor mange af i [europæisk by], skulle være blevet bekendt med, at han opholdt sig i denne by, der har over 1 mio. indbyggere. Herudover må det lægges til grund, at det dokument, som ansøgeren har indleveret til Udlændingestyrelsen, og som skulle være en udskrift af den egyptiske dom, hvor han angiveligt blev idømt [12-16] års fængsel, er falskt. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse, hverken efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Egyp/2025/1/tmlo
