Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren er psykisk syg og ikke har modtaget den rigtige behandling i Tyskland. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i efteråret] 2025 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han er blevet chikaneret af nogle personer under ophold på et asylcenter i [by], herunder at der er blevet hældt [væske] på hans dokumenter, der lå på hans værelse, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Nævnet kan i den forbindelse henvise klageren til at rette henvendelse til de relevante myndigheder, herunder politiet, i Tyskland. Det bemærkes, at de tyske myndigheder har viljen og evnen til at beskytte klageren imod kriminelle handlinger i Tyskland. Om forholdet vedrørende blandt andet trusler om voldelige overgreb fra personer på et asylcenter i [by] bemærker Flygtningenævnet, at klageren har meldt episoden til det tyske politi, der efter det oplyste har behandlet sagen. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte, om at klageren er psykisk syg og ikke oplever at have modtaget den rette behandling i Tyskland, kan ligeledes ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet kan hertil henvise klageren til at rette henvendelse til de rette sundhedsmyndigheder i Tyskland, herunder at indgive en klage over eventuel manglende eller ukorrekt behandling. Det bemærkes endvidere, at Hjemrejsestyrelsen forinden overførsel af klageren til Tyskland kan underrette de tyske myndigheder om klagerens helbredsmæssige forhold, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Tyskland er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Tyskland, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk. 1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2025/39/MSI
