Nævnet stadfæstede i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim. Ansøgeren er født i [by A], men opvokset i [by B], Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men har anført, at han før sin udrejse har udført frivilligt nødhjælpsarbejde organiseret af partiet Peoples’ Equality and Democracy Party (DEM), som ansøgerens far er medlem af. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive fængslet af de tyrkiske myndigheder, fordi de mistænker ham for at have støttet partiet PKK ved at indsamle forsyninger til dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der i 2023 var et stort jordskælv i Tyrkiet, og at DEM begyndte at indsamle nødhjælp til ofrene. Efterfølgende begyndte ansøgeren på opfordring fra sin far at deltage i dette arbejde, men uden at han selv var medlem af partiet. I [vinteren 2023/2024] stormede politiet det lager, hvor ansøgeren arbejdede med at pakke nødhjælpen, og politiet anholdt tre andre frivillige, som var til stede på lageret denne dag. Ansøgeren var ikke selv til stede, men han er efterfølgende blevet opsøgt på sin bopæl af politiet. Årsagen til anholdelserne var, at politiet mistænkte DEM for at sende forsyningerne til PKK i bjergene i stedet for til jordskælvsofre. Ansøgeren er efter sin indrejse i Danmark blevet bekendt med, at de tre frivillige, som blev anholdt, da politiet stormede lageret, hver især har modtaget en dom på otte års fængsel. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Der er herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om politiaktionen og hans efterfølgende udrejse af landet fremstår overordnet og tillært, og at det forekommer usandsynligt, at de tyrkiske myndigheder skulle efterstræbe ansøgeren og hans tre venner i anledning af arbejdet med nødhjælp, men ikke ansøgerens far, der er medlem af partiet DEM, eller andre involverede fra partiet. Der er ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren ikke har henvist til asylmotivet i asylansøgningsskemaet, der alene henviser til kurderes begrænsede rettigheder i Tyrkiet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at forklaringen af de anførte grunde og efter en bedømmelse af ansøgerens troværdighed og sagens omstændigheder i øvrigt må anses for konstrueret til lejligheden. Da forholdene for kurdere i Tyrkiet ikke i sig selv kan føre til asyl, stadfæster Flygtningenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Tyrk/2025/5/kdo
