Nævnet stadfæstede i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra Rusland. Ansøgeren er født i Georgien, men flyttede som barn til [by] i Tjetjenien, Rusland, hvor han boede indtil sin udrejse af Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de tjetjenske myndigheder. Ansøgeren frygter endvidere at blive sendt til Ukraine for at deltage i krig. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er blevet overvåget, og at Kadyrovs folk har fulgt efter ham på forskellige måder. Ansøgeren er blevet opsøgt af Kadyrovs folk både på gaden og hjemme, hvor han er blevet opsøgt på sin egen bopæl, da han boede selv, og på sine forældres bopæl, da han boede hos dem. Ansøgeren har endvidere oplyst, at myndighederne tager mange folk. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med de tjetjenske myndigheder, der har ført til en række opsøgninger, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens asylmotiv om en myndighedskonflikt til grund. Ansøgerens forklaring om sit asylmotiv herom fremstår konstrueret til lejligheden, generel og ikke troværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har ikke kunnet forklare sammenhængende og uddybende om baggrunden for, at de tjetjenske myndigheder skulle efterstræbe ham, herunder hvad, myndighederne mere specifikt ønskede at opnå af ham. Under asylsamtalen [i efteråret] 2023 forklarede ansøgeren blandt andet vedrørende den første opsøgning, at de tjetjenske myndigheder sagde, at de blot ville udføre en kontrol, hvorefter de kørte væk igen. Han forklarede under denne samtale endvidere, at han ikke var specielt udvalgt af de tjetjenske myndigheder, og at han ikke kunne forklare, hvorfor han blev opsøgt af myndighederne. Han er ikke blevet udsat for fysiske overgreb eller tilbageholdelse i forbindelse med opsøgningerne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter for sit asylmotiv har forklaret divergerende. Ansøgeren har således forklaret divergerende og udbyggende om, hvor lang tid og hvor mange gange, han er blevet opsøgt på sin bopæl. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt på sin bopæl cirka seks måneder inden samtalen med Udlændingestyrelsen. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2025 har ansøgeren derimod forklaret, at han blev overvåget og opsøgt allerede to år før sin egentlige udrejse af Tjetjenien i [foråret] 2022. Til asylsamtalen [i efteråret] 2023 har ansøgeren derimod forklaret, at han er blevet opsøgt tre gange på sin bopæl. Senere under samtalen forklarede han, at han også er blevet opsøgt to gange på sine forældres bopæl samt tre gange i et hus, som er ejet af hans slægtninge. Ansøgeren har også forklaret forskelligt om, hvorvidt de tjetjenske myndigheder yderligere har kontaktet ham. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at de tjetjenske myndigheder også har ringet til ham, men at han ikke kan huske, hvad de snakkede om. Til samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2025 har ansøgeren derimod oplyst, at myndighederne ikke har ringet til ham. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren efter de oplyste opsøgninger har kunnet udrejse legalt af Tjetjenien til Rusland og tage ophold og arbejde i Moskva i 2 måneder, ligesom han igen i [foråret] 2022 har kunnet udrejse legalt af Tjetjenien til Georgien, uden i denne periode at opleve nogen problemer med de tjetjenske myndigheder, heller ikke i forbindelse med udrejserne. Dertil kommer, at ansøgeren efter sit 2 måneder lange ophold i Moskva rejste tilbage til Tjetjenien i [foråret] 2022, hvilket ikke harmonerer med, at ansøgeren har en asylbegrundende frygt for de tjetjenske myndigheder. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens ægtefælle og øvrige familie efter ansøgerens egne oplysninger ikke er blevet opsøgt efter ansøgerens udrejse af Tjetjenien. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med de tjetjenske myndigheder. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han frygter, at de tjetjenske myndigheder vil sende ham til fronten i Ukraine, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens asylmotiv herom til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på de aktuelle baggrundsoplysninger om Tjetjenien. Vedrørende tvangshvervning af tjetjenere til krigen i Ukraine fremgår det således blandt andet af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, Russia – Recruitment of Chechens to the war in Ukraine, april 2024 (s. 20 ff): ”… 4.3.3. Coercive recruitment Coercive recruitment of ethnic Chechens to the Russian invasion of Ukraine has been ongoing since February 2022 but it has ebbed and flowed in terms of scale and intensity throughout the duration of the full-scale invasion. According to Harold Chambers, the extent of coercive recruitment in Chechnya peaked around the time of the announcement of the partial mobilisation in Russia at the end of September 2022. There are many unknown variables regarding coercive recruitment in Chechnya, including the scale. Chechens who are coercively recruited are forced to sign contracts with the MoD and according to HRW and Mark Galeotti this means that the paper trail of coercively recruited Chechens looks as if they volunteered for the Russian war effort. Galeotti further elaborated that most of the corroborated cases of coercive recruitment has come from Grozny. All sources consulted on the topic of coercive recruitment stated that coercive recruitment in Chechnya has been directed at certain groups of the local population. Critics of the authorities are at most risk of being coercively recruited. Harold Chambers assessed that even being a member of the ‘wrong’ Telegram-channel could put a person at risk of being recruited, and he added that the Chechen authorities possess the necessary software to monitor social media platforms. HRW stated that activists and members of civil society organisation could risk being recruited. They further elaborated that cases of recruitment of ad due to their activism is not limited to Chechnya and Chechens but has also been documented in the rest of Russia. Family members of vocal critics of the Chechen authorities also risk being recruited. The brother of a well-known Chechen dissident, Khassan Khalitov, had been forcefully sent to the frontline in Ukraine. Alexander Kvakhadze of the Rondeli Foundation added that he had heard of other similar cases. In Chechnya, HRW had seen examples of persons being recruited because they were a part of the LGBT community. These persons were given a choice: either they would to be outed so that their LGBT identity would be known in the public and by their families – which would entail the risk of them being killed – or they could sign a contract with the MoD. Users of illegal drugs and alcohol has also been forced to sign contracts with the MoD. Harold Chambers stated that the authorities used coercive recruitment to get rid of what the Chechen authorities has labelled ‘undesirables’. HRW noted that any deviation from the norms and rules of Kadyrov could be used to force persons to sign contracts with the MoD or the National Guard. The Chechen authorities use forced recruitment to Ukraine as a form of punishment in Chechnya. Although certain groups can be identified as being more at risk than others it should be noted that there is a high degree of unpredictability and arbitrariness in the actions of Chechen authorities in regards to coercive recruitment. Sources have indicated that any contact with Chechen authorities can involve risks from a recruitment perspective. According to Chambers, this type of seemingly random recruitment seemed to be most prevalent during the autumn of 2022. At that time, the authorities coercively recruited most Chechen men they came into contact with without regard for their physical and/or mental condition. Chambers knows of cases where people involved in car accidents were recruited and sent to Ukraine. Three sources also noted reports of Chechens trying to obtain external passports have been coercively recruited. Chambers further elaborated that Chechens trying to avoid recruitment by leaving Russia at the Astrakhan border crossing into Kazakhstan have been recruited at the border by Chechen authorities.…” Af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, Russia – Conscription, marts 2025 fremgår blandt andet (s. 59f): “…Chechens are being conscripted for military service, and they might be sent to any part of Russia to serve. Chechen conscripts serve in many different units including in the National Guard. According to Mark Galeotti, there still seems to be evidence that Chechen conscripts tend to be deployed to Chechen units. However, it is difficult to tell in practice, as the data is not fully transparent. When the head of Chechnya, Ramzan Kadyrov, wants to express his loyalty to Kremlin, local municipalities are directed to fill specific quotas with men to the military. According to Freedom House, many people from Chechnya become elite contract soldiers to ensure the safety of their families. Pressure on families is used as a weapon to exercise control over unwilling family members in Chechnya. Although this source was not certain that these practices applied to conscripts, however, it is probable. The situation for Chechens is different compared to the situation of other Russians, because most officers in the Russian military dislike Chechens and Kadyrov. Chechens do not fight in Ukraine with the regular Russian military. They only fight in local Chechen groups. The vast majority of Chechens have not been required to undertake conscription since 1991, even though Chechnya officially resumed conscription on a limited scale in 2014. In 2024, only 500 Chechens were drafted in each conscription cycle, representing a mere 0.33 percent of the total number of conscripts in the military's latest intake, which is a proportion that has remained unchanged even after the full-scale invasion began in Ukraine.…” Flygtningenævnet finder, at ansøgeren i lyset af indholdet af de ovenfor gengivne baggrundsoplysninger ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland og Tjetjenien vil være i en konkret risiko for tvangsmæssigt at blive sendt til fronten i krigen mellem Rusland og Ukraine. Hans formodning om, at dette vil ske, er ikke i tilstrækkelig grad understøttet af baggrundsoplysningerne sammenholdt med hans profil og oplysningerne om hans forhold i øvrigt. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for at blive tvangsrekrutteret af de tjetjenske myndigheder til krigen i Ukraine. De generelle forhold i Tjetjenien er heller ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Rusland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: rusl/2025/12/anjv
