Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to medfølgende mindreårige børn fra Rusland. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk tjetjener og sunnimuslim af trosretning fra [by], Rusland. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter de tjetjenske myndigheder på baggrund af sin fars konflikt med de tjetjenske myndigheder. Den mandlige ansøger har til støtte for dette asylmotiv bl.a. oplyst, at hans far hjalp oprørerne under den anden tjetjenske krig, at faren op til flere gange er blevet opsøgt og tilbageholdt af de tjetjenske myndigheder, og at den mandlige ansøger og faren [i foråret] 2021 blev opsøgt af myndighederne på deres bopæl midt om natten, hvor de blev anholdt og kørt til en politistation. De blev i den forbindelse slået og udsat for tortur. Ansøgeren var tilbageholdt i cirka en uge, mens ansøgerens far blev løsladt en uge efter den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive indkaldt til militæret og tvangsrekrutteret til krigen i Ukraine. Den mandlige ansøger har til støtte for dette asylmotiv bl.a. oplyst, at en ukendt lokal politibetjent opsøgte ham på hans bopæl i [foråret] 2023 for at overtale ham til at deltage i krigen i Ukraine. Efterfølgende blev ansøgeren taget med på politistationen, hvor der var tre personer, som han formoder var politibetjente, der truede ham med, at han ville blive fængslet i mange år, hvis han ikke frivilligt deltog i krigen i Ukraine. Ansøgeren har efterfølgende modtaget en indkaldelse til militærtjeneste i [foråret] 2023. Den kvindelige ansøger er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra [landsby], Rusland. Den kvindelige ansøger har efter indgåelse af ægteskab med den mandlige ansøger boet i [by] med ham og deres søn. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiver. Asylmotivet vedrørende den mandlige ansøgers far og dennes konflikt med de tjetjenske myndigheder[:] Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om dette asylmotiv til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om en konflikt mellem faren og de tjetjenske myndigheder fremstår meget overordnet, ligesom ansøgeren har forklaret både usikkert og udbyggende om den angivelige tilbageholdelse i [foråret] 2021 og perioden derefter. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at det i sig selv fremstår usandsynligt, at ansøgeren og hans far mere end 20 år efter farens angivelige støtte til oprørerne i den anden tjetjenske krig skulle være blevet opsøgt og udsat for langvarige overgreb af myndighederne. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøger således ikke har sandsynliggjort, at han har en aktuel og asylbegrundende konflikt med de tjetjenske myndigheder i anledning af sin fars forhold. Asylmotivet vedrørende den mandlige ansøgers frygt for indkaldelse til militæret og tvangsrekruttering til krigen i Ukraine[:] Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at det uanset den fremlagte indkaldelse må anses for behæftet med usikkerhed, om den mandlige ansøger reelt er blevet indkaldt til aftjening af værnepligt. Selv om det lægges til grund, at en sådan indkaldelse har fundet sted, bemærkes det, at unddragelse fra militærtjeneste efter baggrundsoplysningerne oftest straffes med bøder, jf. nærmere Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, Russia – Conscription, marts 2025 (s. 35ff). Der er ikke holdepunkter i baggrundsoplysningerne for, at etniske tjetjenere risikerer en anden og uforholdsmæssig streng straf for unddragelse fra militærtjeneste, eller at de risikerer at blive udsat for overgreb. Flygtningenævnet finder, at denne del af asylmotivet herefter og efter det i øvrigt oplyste ikke kan danne grundlag for asyl. Det må efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at Rusland først og fremmest bruger soldater ansat på kontrakt i Ukraine, og at der således i almindelighed rekrutteres frivillige, men at overtalelse og visse tvangselementer også anvendes i forbindelse med rekrutteringen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er forsøgt rekrutteret under anvendelse af trusler, til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udbyggende herom, og at forklaringen i sig selv fremstår usikker. Om tvangshvervning af tjetjenere til krigen i Ukraine fremgår i øvrigt følgende af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, Russia – Recruitment of Chechens to the war in Ukraine, april 2024 (s. 20ff): ”4.3.3. Coercive recruitment Coercive recruitment of ethnic Chechens to the Russian invasion of Ukraine has been ongoing since February 2022 but it has ebbed and flowed in terms of scale and intensity throughout the duration of the full-scale invasion. According to Harold Chambers, the extent of coercive recruitment in Chechnya peaked around the time of the announcement of the partial mobilisation in Russia at the end of September 2022. There are many unknown variables regarding coercive recruitment in Chechnya, including the scale. Chechens who are coercively recruited are forced to sign contracts with the MoD and according to HRW and Mark Galeotti this means that the paper trail of coercively recruited Chechens looks as if they volunteered for the Russian war effort. Galeotti further elaborated that most of the corroborated cases of coercive recruitment has come from Grozny. All sources consulted on the topic of coercive recruitment stated that coercive recruitment in Chechnya has been directed at certain groups of the local population. Critics of the authorities are at most risk of being coercively recruited. Harold Chambers assessed that even being a member of the ‘wrong’ Telegram-channel could put a person at risk of being recruited, and he added that the Chechen authorities possess the necessary software to monitor social media platforms. HRW stated that activists and members of civil society organization could risk being recruited. They further elaborated that cases of recruitment of ad due to their activism is not limited to Chechnya and Chechens but has also been documented in the rest of Russia. Family members of vocal critics of the Chechen authorities also risk being recruited. The brother of a well-known Chechen dissident, Khassan Khalitov, had been forcefully sent to the frontline in Ukraine. Alexander Kvakhadze of the Rondeli Foundation added that he had heard of other similar cases. In Chechnya, HRW had seen examples of persons being recruited because they were a part of the LGBT community. These persons were given a choice: either they would to be outed so that their LGBT identity would be known in the public and by their families – which would entail the risk of them being killed – or they could sign a contract with the MoD. Users of illegal drugs and alcohol has also been forced to sign contracts with the MoD. Harold Chambers stated that the authorities used coercive recruitment to get rid of what the Chechen authorities has labelled ‘undesirables’. HRW noted that any deviation from the norms and rules of Kadyrov could be used to force persons to sign contracts with the MoD or the National Guard. The Chechen authorities use forced recruitment to Ukraine as a form of punishment in Chechnya. Although certain groups can be identified as being more at risk than others it should be noted that there is a high degree of unpredictability and arbitrariness in the actions of Chechen authorities in regards to coercive recruitment. Sources have indicated that any contact with Chechen authorities can involve risks from a recruitment perspective. According to Chambers, this type of seemingly random recruitment seemed to be most prevalent during the autumn of 2022. At that time, the authorities coercively recruited most Chechen men they came into contact with without regard for their physical and/or mental condition. Chambers knows of cases where people involved in car accidents were recruited and sent to Ukraine. Three sources also noted reports of Chechens trying to obtain external passports have been coercively recruited. Chambers further elaborated that Chechens trying to avoid recruitment by leaving Russia at the Astrakhan border crossing into Kazakhstan have been recruited at the border by Chechen authorities.” Af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, Russia – Conscription, marts 2025 fremgår bl.a. følgende (s. 59f): “8.1. The situation for Chechen conscripts Chechens are being conscripted for military service, and they might be sent to any part of Russia to serve. Chechen conscripts serve in many different units including in the National Guard. According to Mark Galeotti, there still seems to be evidence that Chechen conscripts tend to be deployed to Chechen units. However, it is difficult to tell in practice, as the data is not fully transparent. When the head of Chechnya, Ramzan Kadyrov, wants to express his loyalty to Kremlin, local municipalities are directed to fill specific quotas with men to the military. According to Freedom House, many people from Chechnya become elite contract soldiers to ensure the safety of their families. Pressure on families is used as a weapon to exercise control over unwilling family members in Chechnya. Although this source was not certain that these practices applied to conscripts, however, it is probable. The situation for Chechens is different compared to the situation of other Russians, because most officers in the Russian military dislike Chechens and Kadyrov. Chechens do not fight in Ukraine with the regular Russian military. They only fight in local Chechen groups. The vast majority of Chechens have not been required to undertake conscription since 1991, even though Chechnya officially resumed conscription on a limited scale in 2014. In 2024, only 500 Chechens were drafted in each conscription cycle, representing a mere 0.33 percent of the total number of conscripts in the military's latest intake, which is a proportion that has remained unchanged even after the full-scale invasion began in Ukraine.” Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøger i lyset af indholdet af de ovenfor gengivne baggrundsoplysninger ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland og Tjetjenien på nuværende tidspunkt vil være i en konkret risiko for tvangsmæssigt at blive sendt til fronten i krigen mellem Rusland og Ukraine, idet hans formodning om, at dette vil ske, ikke i tilstrækkelig grad er understøttet af baggrundsoplysningerne sammenholdt med hans profil og oplysningerne om hans forhold i øvrigt. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Rusland og Tjetjenien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende den mandlige og den kvindelige ansøger.” Anders - Ok
Løbenummer: rusl/2025/11/tmlo
