Nævnet meddelte i august 2025 opholdstilladelse (K-status) til en statsborger fra Myanmar. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk chin og [gren af kristendommen] fra [by] i Chin State, Myanmar. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at [ansøgeren] ved en tilbagevenden til Myanmar frygter den generelle sikkerhedssituation i landet, og at [ansøgeren] ønsker at bo tæt på [familiemedlem i 1. led] i Danmark. Ansøgeren har videre henvist til, at [ansøgeren] frygter militærjuntaen, fordi juntaen i ansøgerens hjemområde leder efter tilhængere af oppositionsgrupperne Chinland Defence Force (CDF) eller Chin National Army. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at [ansøgeren] er blevet opsøgt [et antal] gange. For nævnet har ansøgeren endvidere henvist til, at [ansøgerens] [familiemedlem i 2. led] siden militærkuppet i 2021 har haft en ledende rolle i Chinland Defence Force (CDF) og blandt andet fungeret som træner for oprørssoldater. [Familiemedlemmet] har boet hos ansøgeren i en periode, da [familiemedlemmet] var barn, og ansøgeren er derfor i en afledt risiko for overgreb fra militærjuntaen som følge af [familiemedlemmets] aktiviteter. Ansøgeren har for nævnet i forlængelse heraf henvist til, at [ansøgeren] har en klar formodning om, at opsøgningen skyldes, at militærjuntaen mistænker [ansøgeren] for at huse oprørssoldater, idet rygtet om [ansøgerens] [familiemedlem] havde bredt sig i landsbyen, og at [ansøgeren] blev truet med anholdelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at opsøgningerne af [ansøgeren] har baggrund i [ansøgerens] [familiemedlem i 2. leds] tilknytning til Chinland Defence Force (CDF). Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke forklarede herom til hverken oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2023/2024] eller til samtalen [i efteråret] 2024. Under disse samtaler blev ansøgeren spurgt, om opsøgningen skyldtes personlige forhold eller generelle forhold, hvortil ansøgeren svarede, at det var på grund af de generelle forhold, idet andre beboere også var blevet opsøgt, ligesom [ansøgeren] afviste, at der skulle være en særlig årsag til, at [ansøgeren] var udsat for at blive anholdt eller dræbt af myndighederne. Flygtningenævnet finder, at den nye forklaring om baggrunden for opsøgningerne ikke kan tilskrives ansøgerens fysiske eller psykiske tilstand, selvom [ansøgeren] også for nævnet flere gange har haft svært ved at forklare sig og har fremstået forvirret og glemsom. Der er således tale om et helt centralt element i ansøgerens asylmotiv. Det er efter ansøgerens forklaring usikkert, om [ansøgeren] har været til stede under den [sidste] opsøgning, men nævnet finder, at det ikke har afgørende betydning, ligesom det heller ikke har afgørende betydning, at ansøgeren har forklaret udbyggende om den vold, som [ansøgeren] blev udsat for under den første opsøgning. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren er blevet opsøgt [et antal gange] af soldater fra militærjuntaen, hvoraf [ansøgeren] var til stede de [første gange], og at opsøgningerne ikke skyldes særlige forhold hos ansøgeren, der har gjort [ansøgeren] særlig udsat i forhold til myndighederne, idet også andre beboere blev udsat herfor. Det må således lægges til grund, at ansøgeren navnlig er udrejst af Myanmar på grund af de generelle forhold i landet, herunder den sikkerhedsmæssige situation, og for at leve sammen med [familiemedlem i 1. led] i Danmark. Ansøgeren har derfor ikke med henvisning hertil sandsynliggjort, at [ansøgeren] er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Risikoen for personer, der vender tilbage til Myanmar er beskrevet i bl.a. Udlændingestyrelsens rapport ”Myanmar; Security Situation, return and military service” fra august 2024 og i DFAT’s rapport om Myanmar fra april 2025. Af Udlændingestyrelsens rapport fremgår på side 32 bl.a.: “Individuals returning must have a passport and universal ID number (UID). If a returnee meets all the formal requirements in terms of travel documents, documentation, etc., has not violated any immigration rules, and has not been involved in anti-junta activities, it may be that nothing happens to this person upon return. Another source stated, however, that having the right documents will not guarantee that a person can return without facing problems, as everything is random and uncertain. Generally, sources assessed that all returnees may risk being subjected to violations, unless the returnee is affiliated with the SAC. People abroad may nonetheless choose to return to Myanmar if they cannot sustain a living abroad. According to one source, they may return to villages in opposition-controlled areas where the SAC’s administrative system has broken down, and where they will not be monitored as much as if they returned to a city with SAC presence … Members of ethnic minority groups would face particular difficulties upon return. They could for instance be subjected to extra scrutiny because the military authorities suspect them of being pro-opposition, e.g. involved with EAOs or supporters of the independence movement. Finally, sources assessed that Rohingyas and Muslims in general are overall more exposed to mistrust, discrimination and negative pressure from the military authorities which is why they will be at higher risk than other groups upon returning to Myanmar. … It is not clear whether treatment upon return differs depending on whether a person returns from a neighbouring country or from Europe, or depending on whether a person returns voluntarily or is forcibly returned. An international humanitarian organisation had the impression that it does not make a difference whether a person returns from Europe or a neighbouring country, or whether the return is voluntary or forced. DIIS assessed, however, that rejected asylum seekers risk persecution upon return to Myanmar if the junta knows about their attempt to seek asylum abroad. Chin Human Rights Organization assumed that the risk would be higher for a person returning from Europe than for a person returning from a neighbouring country, such as India or Thailand. The source added that it makes a difference whether a person returns officially, e.g. through an international airport, rather than by crossing borders where there are no SAC guards to monitor the return. As regards forced returns, the military authorities search for information about an individual being forcibly returned, in addition to the information they already have. One source believed that if the returnee is not associated with anti-junta activities, it might be safe to return. According to the same sources, however, there are no guarantees regarding the military authorities’ treatment of returning individuals. Cases of forced return were reported from Thailand, India and Malaysia. A couple of CDM activists were returned from Malaysia and have subsequently disappeared. Individuals forcibly repatriated from India are assumed to have been placed in detention.” Af DFAT’s rapport fremgår bl.a.: “5.28 DFAT assesses, considering the high level of scrutiny of people arriving and departing Myanmar, and the severe consequences for anyone suspected of opposing or criticising the regime or having links to Western countries (see Political Opinion), a failed asylum seeker returning from Australia would be at high risk of official harassment, arbitrary detention and violence, regardless of the reason they originally left Myanmar.” Flygtningenævnet finder på baggrund af disse oplysninger, og når de sammenholdes med baggrundsoplysningerne om forholdene i Myanmar i almindelighed, herunder om den vilkårlighed, som hersker, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer asylbegrundende overgreb. Der er i vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren, der er chin, er blevet opsøgt [et antal] gange af militærjuntaen. Det er i nævnets vurdering også indgået, at selvom nævnet ikke har kunnet lægge til grund, at opsøgningerne havde baggrund i [familiemedlem i 2. leds] tilknytning til Chinland Defence Force (CDF), så har nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke med den fornødne sikkerhed kunnet afvise, at ansøgeren har [et familiemedlem i 2. led] i Myanmar, som er tilknyttet Chinland Defence Force (CDF). Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: Myan/2025/3/marau
