Nævnet stadfæstede i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk perser fra [by A], Iran. Ansøgeren har vedrørende sine religiøse forhold oplyst, at han ikke har en trosretning. Ansøgeren er født i en muslimsk familie, hvor han blev tvunget til at bede og faste. Ansøgeren begyndte at tage afstand fra islam, da han var omkring [12-15 år] gammel. Ansøgeren har forklaret, at han de seneste fem år har ønsket at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer, men han har i Iran oplyst at have deltaget i demonstrationer mod regeringen i Iran. Den kvindelige ansøger er etnisk perser. Ansøgeren er født i [by B], Iran, men hun opholdt sig fra 2020 og frem til udrejsen i [by C]. Ansøgeren har vedrørende sine religiøse forhold oplyst, at hun oprindeligt var shiamuslim, men hun frafaldt islam for fem til seks år siden, og hun ønsker at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer, men hun har deltaget i demonstrationer i Iran rettet mod regeringen, som omhandlede kvinders rettigheder. Ved en tilbagevenden til Iran frygter begge ansøgere de iranske myndigheder som følge af, at de har taget afstand fra islam og nu har konverteret til kristendommen og er blevet døbt i [vinteren2024/2025]. Endvidere har den mandlige henvist til, at han er blevet tilbageholdt og anholdt af de iranske myndigheder for sine politiske aktiviteter angående bl.a. regimets behandling af kvinder. Endeligt har den kvindelige ansøger som asylmotiv henvist til den økonomiske situation i Iran. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiver oplyst, at de ønsker at konvertere til kristendommen i Danmark, idet det ikke var muligt i Iran. Ansøgerne fik en øget interesse for kristendommen i mødet med de kristne armeniere, som bor i Iran. Den mandlige ansøger har oplyst, at hans interesse begyndte, da han besøgte sine kristne armenske venners huskirke to gange i [by A]. Den første gang, den mandlige ansøger besøgte huskirken, var da han var [i slutningen af 20´erne]. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hendes nysgerrighed for kristendommen startede som barn på grund af de mange kristne armeniere, som boede i [by C] og at hun kunne se, at de armenske piger på hendes alder havde mere frihed. Den kvindelige ansøger frafaldt islam, da hendes mor døde af kræft. Den kvindelige ansøgers mor var terminalt syg og kunne ikke få den medicin, hun havde behov for, på grund af sanktionerne mod Iran. Hun henvendte sig til en NGO, hvor mullahen, der stod for organisationen, tilbød at indgå et midlertidigt ægteskab med den kvindelige ansøger. I så fald ville hun få medicinen. Den kvindelige ansøger afslog dette tilbud, og hendes mor døde [i efteråret] 2019. Disse omstændigheder gjorde, at den kvindelige ansøger blev frastødt af islam og gerne ville skifte religion. Den mandlige ansøger har forklaret, at han efter indrejsen i Danmark har deltaget i møder hos en kristen missionær, hvor de beder og taler om kristendommen. Tilsvarende har den kvindelige ansøger forklaret, at hun én gang om ugen deltager i møder hos en præst for at læse biblen, og at hun selv læser biblen en til to gange om ugen på asylcentret. Ansøgerne går i kirke hver søndag. Ved en tilbagevenden til Iran frygter den mandlige ansøger tillige myndighederne, idet han har haft politiske aktiviteter i Iran. Den mandlige ansøger har til støtte for asylmotivet om politiske aktiviteter henvist til, at han på et tidspunkt i 2020 eller 2021 blev anholdt i forbindelse med sin deltagelse i en demonstration, som fandt sted i forbindelse med ”kvinde-liv-frihed”-protesterne. Den mandlige ansøger blev tilbageholdt i syv til otte dage og straffet med 74 piskeslag. Den mandlige ansøger har til støtte for asylmotivet om politiske aktiviteter videre henvist til, at han på et tidspunkt i 2022 blev anholdt i forbindelse med en demonstration. Den mandlige ansøger blev tilbageholdt i syv til ti dage og udsat for vold samt afhøringer. Den mandlige ansøger blev straffet med 74 piskeslag og fik en bøde på to til tre millioner toman. Derudover skulle den mandlige ansøger underskrive en erklæring og melde sig til myndighederne straks, såfremt han blev indkaldt, og han blev påbudt ikke at deltage i flere demonstrationer mod den iranske regering. Den mandlige ansøger har oplyst, at politiet har besøgt hans bopæl i sommeren 2024. Politiet har i den forbindelse talt med ansøgerens mor og oplyst, at de har fremsendt en tilsigelse via SMS, hvor det fremgik, at han skulle henvende sig straks til myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om deltagelse i demonstrationer og tilbageholdelser i Iran til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af asylansøgningsskemaerne, som ansøgerne udfyldte ved ankomsten til Danmark, fremgår, at de som asylmotiv henviste til, at de ønskede at frafalde islam og konvertere til kristendommen. Den kvindelige ansøger henviste endvidere til sin manglende frihed som kvinde i Iran og de økonomiske forhold i landet. Ingen af ansøgerne oplyste således om at have udøvet politiske aktiviteter i Iran. Den mandlige ansøger har i de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at han har været anholdt og frihedsberøvet i Iran som følge af sin deltagelse i demonstrationer i landet. Han har [i vinteren2023/2024] forklaret, at han har været anholdt to gange – dels på grund af alkohol, dels på grund af deltagelse i en demonstration – hvor han blev idømt bøde og piskeslag. Han har under en senere samtale [i foråret] 2024 oplyst om tre anholdelser og domme med samme konsekvenser. Under sin forklaring i nævnet og til en læge i Danmark har ansøgeren nu oplyst, at han også har været udsat for tortur og psykisk vold under tilbageholdelserne. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin deltagelse i demonstrationer og konsekvenserne herved har været udbyggende og derfor må tilsidesættes. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse yderligere til, at ansøgerens kæreste (den kvindelige ansøger), som han har været sammen med i 12 år, heller ikke har oplyst om sådanne aktiviteter – før hun under sin tredje samtale med de danske udlændingemyndigheder forklarede, at hendes kæreste havde udført politiske aktiviteter i Iran og havde været anholdt, pisket og tortureret. Hun oplyste da uddybende, at han havde deltaget i tre demonstrationer og to gange var blevet anholdt, og at hun vidste, at han var blevet pisket den ene gang. Den kvindelige ansøgers forklaring ses ikke at være overensstemmende med den mandlige ansøgers forklaring om antallet af gange, han har været fængslet og dømt, og om de repressalier, han skulle have været udsat for. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at den kvindelige ansøger ikke skulle være nærmere bekendt med sådanne omstændigheder, hvis de havde fundet sted. Endelig henviser Flygtningenævnet til, at ansøgeren [i vinteren 2023/2024] oplyste, at han var sund og rask og ikke modtog behandling eller medicin. Denne forklaring synes ikke at stemme overens med den senere fremlagte journaludskrift [fra foråret] 2024 om bl.a. [helbredsproblemer]mv. som følge af tortur. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter den mandlige ansøgers forklaring om, at han har været politisk aktiv i Iran. Flygtningenævnet finder på den baggrund heller ikke grundlag for at foranstalte en torturundersøgelse. Flygtningenævnet finder, at ansøgernes sur place aktiviteter i Danmark i form af opslag og delinger på de sociale medier og deltagelse i to demonstrationer, hvor den mandlige ansøger bl.a. har afholdt en tale, og hvor det israelske flag har været medbragt, ikke har et sådant omfang eller er af en sådan karakter, at ansøgerne som følge heraf har behov for international beskyttelse. Ud over det forhold, at ansøgerne ikke har været i myndighedernes søgelys ved udrejsen af Iran, har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på den særdeles begrænsede eksponering, som aktiviteterne har haft på de sociale medier [socialt medie A], [socialt medie B]mv. Flygtningenævnet henviser endvidere til de foreliggende baggrundsoplysninger om bl.a. forholdene for returnees i DFAT Country Information Report Iran fra juli 2023 pkt. 2.202 og 2.203 og Home Office rapport fra april 2025 pkt. 10.2 – 10.4 om bl.a. overvågning af iranere i udlandet og sur place aktiviteter. Endvidere henvises til Landinfos Temanotat af 22. november 2024 afsnit 6.3. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at deres konversion til kristendommen er reel og udtryk for en indre overbevisning. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på ansøgernes forklaringer under nævnsmødet. Flygtningenævnet henviser yderligere til det af Udlændingestyrelsen anførte, herunder til de foreliggende og af styrelsen til dels fremhævede baggrundsoplysninger om de iranske myndigheders kendskab til, at iranske asylansøgere ofte påberåber sig konversion som asylmotiv. De oplysninger, der er fremlagt siden – herunder om ansøgernes fortsatte religiøse aktiviteter i Danmark og dåb i [vinteren2024/2025] – kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.”
Løbenummer: Iran/2025/39/Juro
