Nævnet meddelte i juni 2025 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger samt et barn fra Iran. Sagen er sambehandlet med Iran/2025/35. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], [land], og er statsborger i Iran. Ansøgeren var i Iran tilknyttet Yarsan -religionen, men har oplyst, at han efter ankomsten til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i Iran, men har udøvet politiske aktiviteter i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv under denne genoptagelsessag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt af de iranske myndigheder som følge af sine regimekritiske aktiviteter i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han efter drabet på den iranske kvinde Masha Amini i september 2022 har deltaget i mange demonstrationer rettet mod det iranske styre, herunder foran den iranske ambassade i Danmark. Ansøgeren har på sociale medier, herunder [socialt medie 1], uploadet og delt regimekritiske film og udsagn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv fremlagt billeddokumentation og videoer omhandlende sine politiske aktiviteter i Danmark. Asylmotivet om konvertering til kristendommen, der blev afvist ved Flygtningenævnets afgørelse [i efteråret] 2023, er ikke gentaget under genoptagelsessagen. Det er herefter spørgsmålet, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af regimekritiske aktiviteter i Danmark (sur place) vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet bemærker, at der ved vurderingen af, om en asylansøgers aktiviteter sur place giver grundlag for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages en grundig gennemgang af sagens omstændigheder, jf. herved UNHCR’s Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees. I punkt 96 hedder det: ”A person may become a refugee “sur place” as a result of his own actions, such as associating with refugees already recognized, or expressing his political views in his country of residence. Whether such actions are sufficient to justify a well founded fear of persecution must be determined by a careful examination of the circumstances. Regard should be had in particular to whether such actions may have come to the notice of the authorities of the person’s country of origin and how they are likely to be viewed by those authorities.” Der er under nævnsmødet vist og gennemgået en række videoklip og billeder fra forskellige sociale medier. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren efter demonstrationerne i Iran i kølvandet på drabet på Mahsa Amini den 16. september 2022 kontinuerligt har deltaget i demonstrationer og andre begivenheder i Danmark rettet mod det iranske styre og de iranske myndigheder, herunder demonstrationer afholdt foran den iranske ambassade i Danmark. Det er herunder lagt til grund, at ansøgeren ikke har haft en fremtrædende rolle under demonstrationerne. Ansøgeren har delt videoklip fra disse demonstrationer samt øvrigt regimekritisk materiale på sine åbne profiler på [socialt medie 1] og [socialt medie 2], der begge er i eget navn. Det fremgår af baggrundsoplysningerne – og er lagt til grund i Flygtningenævnets praksis – at de iranske myndigheder har både vilje og evne til at overvåge regimekritiske aktiviteter i udlandet. Der kan henvises til bl.a. Landinfo (Temanotat) ”Iran - Reaksjoner mot iranere i eksil” af 28. november 2022 og Landinfo (Respons) ”Iran: Overvåking av regimekritikere i utlandet som følge av ”Kvinne, liv, frihet-protestene”” af 5. juli 2023. Etniske kurdere med en politisk profil er i større risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb af de iranske myndigheder end andre personer, der udfører regimekritiske aktiviteter, jf. således EUAA ”Country Guidance: Iran. Common analysis and guidance note” (januar 2025), side 37f. Uanset det anførte om de iranske myndigheders overvågning af regimekritikere i udlandet og om etniske kurdere som risikoprofil finder Flygtningenævnet, at ansøgerens regimekritiske aktiviteter i Danmark efter en samlet og konkret vurdering af deres karakter og omfang ikke kan anses for egnede til at komme til de iranske myndigheders kendskab. Der er på denne baggrund fortsat ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl med henvisning til egne forhold. Det tilføjes, at Flygtningenævnet finder, at en kumulativ vurdering af ansøgerens regimekritiske aktiviteter sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herunder ansøgerens tilknytning til Yarsan-religionen og deling af kristne budskaber, heller ikke kan føre til asyl. Flygtningenævnet finder derimod, at ansøgeren er berettiget til asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som en konsekvens af den samtidige afgørelse om meddelelse af asyl efter denne bestemmelse til ansøgerens ægtefælle. Da Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., ikke er til hinder for asyl, meddeler nævnet herefter ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.
Løbenummer: Iran/2025/36/clu
