Nævnet stadfæstede i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2025/35. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by A], [provins A] i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive slået ihjel af Taliban, herunder sin ene [familiemedlem A], som er medlem af Taliban og bror til ansøgerens afdøde [familiemedlem B]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han var ude om natten for at vande markerne sammen med sin storebror, da de pludselig hørte støj fra deres hjem. I huset var der seks medlemmer af Taliban, som diskuterede med ansøgerens mor. To af talibanerne var ansøgerens [familiemedlemmer], hvoraf den ene var såret i sit ben, og de krævede, at ansøgerens sårede [familiemedlem A] skulle behandles, før de ville gå. Derefter ankom myndighederne, og huset blev omringet, hvilket endte i skyderi mellem talibanerne og myndighederne. Under skyderiet blev ansøgerens sårede [familiemedlem A] dræbt, og de andre flygtede. Ansøgeren flygtede selv sammen med sin nevø og bror til naboens gård, hvor de gemte sig. Han fik efterfølgende at vide, at Taliban beskyldte ansøgeren og hans storebror for at have tilkaldt myndighederne, mens myndighederne beskyldte ham og hans nevø samt bror for at samarbejde med Taliban. Han frygter derfor også at blive slået ihjel af personer fra den tidligere regering. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at han har nogen konflikt med Taliban eller personer med tilknytning til den tidligere afghanske regering, og at han dermed vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Det forekommer for det første ikke overbevisende, at ansøgeren sammen med sin bror og nevø formåede at flygte fra deres hus midt i en skududveksling mellem medlemmer af Taliban og myndighederne. Det fremstår i den sammenhæng ikke overbevisende, at myndighederne, der efter ansøgerens oplysning havde omringet ejendommen, ikke ville være opmærksomme på, om nogen forlod ejendommen. Endvidere fremgår det, at ansøgeren har forklaret, at der var trapper fra deres hus til naboens hus, og at de kunne gemme sig mellem dyrene. Ansøgeren har imidlertid senest under nævnsmødet divergerende forklaret, at der ikke var trapper mellem deres og naboens ejendom, som lå omkring 10-15 minutters gang fra deres hus. Det fremstår heller ikke overbevisende, at ansøgeren og hans bror og nevø efterlod flere andre familiemedlemmer, herunder kvinder og børn tilbage i huset, hvis de havde mulighed for at søge tilflugt hos naboen. Det fremgår af den forklaring, som ansøgerens nevø har afgivet under en samtale [i efteråret] 2023 i sin asylsag, at ansøgeren og hans bror og nevø hoppede over en mur i forbindelse med, at de løb ind til naboen. Det fremgår imidlertid af den forklaring, som ansøgeren afgav under sin samtale [i efteråret] 2023 med Udlændingestyrelsen, at den pågældende nabo under skyderiet havde råbt, at de skulle komme over til ham og gemme sig, hvorfor de løb ud af døren og hen til naboen. Denne forklaring stemmer heller ikke overens med ansøgeren forklaring under en samtale [i sommeren] 2024, hvor ansøgeren har forklaret, at det var ved et tilfælde, at de søgte over til naboens ejendom, fordi den lå tættest på deres hus, og at naboen i øvrigt ikke var bekendt med, at de gemte sig på hans ejendom. Desuden har nævnet ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lagt vægt på, at ansøgerens nevø til sin samtale [i sommeren] 2024 har forklaret, at ansøgeren og hans far vækkede ham den nat, hvor de flygtede, mens ansøgeren til sin samtale [i sommeren] 2024 har forklaret, at hans nevø selv kom ud af sit værelse grædende. Nævnet lægger ved vurderingen af ansøgerens forklaring videre vægt på, at ansøgeren til sin samtale [i foråret] 2023 har oplyst, at Taliban efterfølgende ringede til ham og beskyldte ham for at være spion for myndighederne. Til sin samtale [i efteråret] 2023 har ansøgeren derimod oplyst, at det var hans mor, som i forbindelse med telefonsamtalen, hvor han efter flugten befandt sig i Kabul, oplyste ham om, at Taliban havde truet med at ville slå ham og hans bror ihjel, fordi de mistænkte ham og hans bror for at have tilkaldt myndighederne. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han på dette tidspunkt ikke var i besiddelse af en mobiltelefon, og at det var hans bror, som hans mor ringede til. Endvidere forekommer det heller ikke overbevisende, at ansøgeren sammen med sin bror og nevø var i stand til at flygte ud af landet allerede få dage efter episoden i deres hjem, herunder at hans bror kunne skaffe pengene hertil og gennem mellemmænd arrangere udrejsen på så kort tid. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lagt vægt på, at ansøgeren til sin samtale [i efteråret] 2023 har oplyst, at hans nevø gik i skole og kunne skrive og læse pashto, samt at hans nevø ikke arbejdede i markerne sammen med ham og hans bror. Ansøgerens nevø har derimod til sin samtale [i efteråret] 2023 oplyst, at han ikke gik i skole, og hverken kan læse eller skrive pashto, men at han arbejdede på markerne sammen med ansøgeren og sin far. Det kan ikke føre til nogen anden vurdering, at ansøgeren har forklaret, at denne misforståelse må skyldes, at hans nevø var ung på tidspunktet for flugten, og derfor ikke kan huske disse ting, idet der er tale om forhold, som hans dengang [16-18]-årige nevø må kunne huske, ligesom både ansøgeren og ansøgerens nevø til nævnsmødet har forklaret, at ansøgerens nevø ikke gik i skole. Hertil kommer, at Flygtningenævnet i samme forbindelse har lagt vægt på, at nævnet i sin afgørelse af dags dato i ansøgerens nevøs asylsag har afvist hans nevøs forklaring om sit asylmotiv, og kan henvise til begrundelsen heri. Den omstændighed, at ansøgeren har opholdt sig uden for Afghanistan i omkring 4 år efter udrejsen, herunder senest i Danmark, kan ikke begrunde, at ansøgeren har tillagt sig en sådan vestlig fremtoning, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil påkalde sig Talibans opmærksomhed, og dermed være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Der lægges herved vægt på, at ansøgeren er født og opvokset i Afghanistan, hvor han har tilbragt alle sine formative år. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren forlod Afghanistan før Talibans magtovertagelse, kan tillægges nogen afgørende betydning. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets samlede vurdering, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Afgh/2025/34/kdo
