”Nævnet stadfæstede i april 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2024.
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har været politisk aktiv i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt eller slået ihjel af de iranske myndigheder, som følge af sine politiske aktiviteter.
Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han, da han var cirka 11-12 år gammel, har skrevet regimekritiske slogans på sin skoles vægge og tavler. Ansøgeren blev opdaget i det af skoleinspektøren, som skubbede ham ned ad en trappe, hvorved ansøgeren brækkede sin skulder og kom slemt til skade. Skoleinspektøren truede herefter ansøgeren med, at han ville fortælle ansøgerens far, hvad ansøgeren havde gjort, hvis ikke han holdt op med at skrive regimekritiske slogans på skolen. Ansøgeren skiftede herefter skole, og begyndte efter noget tid igen at skrive slagord på den nye skoles vægge og tavler samt at printe papirer med slagord, som han lagde på elevernes borde. Ansøgeren blev ikke opdaget på den nye skole.
Ansøgeren har videre henvist til, at han i [efteråret] 2022 deltog i en demonstration i Iran, der omhandlede befolkningens vrede over Masha Aminis død. Tre uger efter demonstrationen blev han anholdt af det iranske politi på sin bopæl. Ansøgeren blev taget med på stationen, hvor han blev udsat for vold og var tilbageholdt i cirka et døgn. Ansøgeren blev tvunget til at underskrive en erklæring om, at han ikke længere ville deltage i politiske aktiviteter. Ansøgeren genoptog herefter sine aktiviteter med at skrive slogans på sin skoles vægge og på andre offentlige steder. En aften, da ansøgeren skrev slogans på en offentlig væg, der lå i et område tæt på Sepahs administrationsbygning, blev ansøgeren opdaget af politiet. Ansøgeren løb og blev jagtet af to politibetjente. Ansøgeren skjulte sig i en park, og blev herefter hentet af sin far, som kørte ansøgeren til sin vens plantage, hvor ansøgeren skjulte sig i tre dage, inden han udrejste af Iran. Ansøgeren har videre oplyst, at hans forældre er blevet opsøgt af det iranske politi efter ansøgerens udrejse af Iran.
Endelig har ansøgeren henvist til, at han i Danmark i [vinteren] 2025 har deltaget i en demonstration i [dansk by 1], hvor der blev demonstreret mod henrettelser i Iran, og i [foråret] 2025 i en demonstration i [dansk by 2] i forbindelse med [mærkedag]. Til sidstnævnte demonstration har ansøgeren holdt en tale om de iranske myndigheders undertrykkelse af befolkningen. Talen blev filmet og er blevet offentliggjort på [socialt medie 1] og [socialt medie 2].
Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund.
Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren, da han, var 11-12 år gammel, havde en konflikt med sin skoleinspektør, da ansøgeren havde skrevet slagord på skolens tavler og vægge, hvilket blev opdaget af skoleinspektøren. Nævnet lægger tillige til grund, at konflikten medførte, at ansøgeren blev skubbet ned ad en trappe, og at han pådrog sig brud på skulderen, der krævede operation. Ansøgeren har forklaret, at han ikke oplyste sine forældre om baggrunden for faldet på trappen, og konflikten medførte ikke, at ansøgeren eller hans familie blev opsøgt af de iranske myndigheder.
På den baggrund, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er konkret og individuelt forfulgt som følge konflikten med sin skoleinspektør.
Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke afvise, at ansøgeren deltog i en demonstration i [efteråret] 2022, men nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren tre uger efter skulle være blevet tilbageholdt af efterretningstjenesten i et døgn. Ansøgeren har oplyst, at han under demonstrationen var maskeret, og at han deltog som almindelig demonstrant. Ansøgerens forklaring om, hvordan de iranske myndigheder skulle have identificeret ham under demonstrationen og den efterfølgende tilbageholdelse af ham fremstår divergerende på centrale punkter.
Ansøgeren har således under sin samtale med Udlændingestyrelsen i [efteråret] 2024 forklaret, at han tre uger efter demonstrationen blev hentet af efterretningstjenesten, som tilbageholdt ham i et døgn og viste ham et billede af ham fra demonstrationen. Under en efterfølgende samtale med Udlændingestyrelsen har ansøgeren imidlertid oplyst, at han ikke vidste, om efterretningstjenesten havde billeder eller videoer af ham fra demonstrationen. For Flygtningenævnet har han forklaret, at han fik forevist et foto af sig selv af efterretningstjenesten.
Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om, hvorledes han modtog en video af sin ven [A], der også deltog i demonstrationen, og som efterfølgende blev tortureret og nu er død. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen den [efteråret] 2024 forklaret, at han modtog videoen fra [A’s] forældre, og at han ikke vidste, hvor de havde den fra. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han har hentet videoen fra [socialt medie]. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om sin fars forfremmelse, der skete kort forinden ansøgerens udrejse af Iran. Ansøgeren har herom til Udlændingestyrelsen i [efteråret] 2024 forklaret, at hans far tidligere var almindelig medarbejder i folkeregisterkontoret i [by], og at faren et par måneder forud for ansøgerens udrejse blev forfremmet til en stilling som chef for et folkeregisterkontor. For nævnet har ansøgeren forklaret, at der ikke var tale om en forfremmelse af faren, men nærmere en omplacering til et kontor, hvor der ingen andre ansatte var.
Om divergenserne, der delvist må anses for at vedrøre centrale del af asylmotivet, har ansøgeren forklaret afglidende. I den forbindelse har nævnet taget højde for, at ansøgeren, da han var til samtale hos Udlændingestyrelsen, var mindreårig.
Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har været tilbageholdt som følge af at have deltaget i en demonstration i 2022, eller at ansøgeren har skrevet slagord på en mur en nat, hvilket var baggrunden for hans udrejse.
I forhold til ansøgerens aktiviteter, herunder deltagelse i to demonstrationer i Danmark finder Flygtningenævnet ikke, at dette kan danne grundlag for asyl også set i lyset af, at ansøgeren som 11-12-årig alene har skrevet slagord på tavler og vægge på sin skole og deltaget i en demonstration i 2022. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens meget begrænsede aktiviteter i Danmark med en begrænset eksponering. Det forhold, at ansøgeren under demonstrationen i [foråret] 2025 i [dansk by 2] har holdt en regimekritisk tale, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at talen, der blev optaget, ikke er lagt på sociale medier, og at ansøgerens navn ikke i øvrigt fremgår af optagelsen. Det forhold, at en anden video fra demonstrationen, hvor ansøgeren står med mange andre mennesker er lagt på [socialt medie 1], som har 111.000 følgere, og på [socialt medie 2] med 3,5 mio. følgere og 71.300 views kan heller ikke føre til en anden vurdering. Henset til indholdet af videoen, hvor ansøgeren på ingen måde har en profileret eller fremtrædende rolle men alene fremstår som almindelig deltager, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af disse aktiviteter skal meddeles international beskyttelse.
Som følge heraf har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Iran/2025/15/CLU
