Nævnet stadfæstede i april 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armener og kristen fra [by], Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive fængslet, fordi han er deserteret fra militæret. Ansøgeren har videre henvist til, at han er blevet beskyldt for at være ansvarlig for tre soldaters død under et angreb i 2014, og at myndighederne vil retsforfølge ham for dette. Ansøgeren frygter videre faren til én af de omkomne soldater. Til støtte for sine asylmotiver har ansøgeren oplyst, at han i en periode på lidt over et år i 2013 og 2014 aftjente værnepligt og opnåede rang af [stilling]. Under et angreb i sommeren 2014 blev tre underordnede soldater slået ihjel. Ansøgeren blev beskyldt for ansvarsforsømmelse og valgte at desertere samme dag og efterfølgende udrejse af landet. Der blev herefter rejst to straffesager mod ansøgeren for henholdsvis desertering og begivenhederne omkring de tre soldaters død. Ansøgeren genindrejste i Armenien i 2016, hvor han oplevede at blive tilbageholdt i lufthavnen og sendt direkte i aktiv tjeneste i militæret i Nagorno Karabakh. Ansøgeren deserterede igen få dage senere og udrejste igen af landet. Ansøgerens mor har oplevet at blive opsøgt flere gange og bedt om at oplyse ansøgerens opholdssted, ligesom der er sendt adskillige indkaldelser til militærtjeneste til hans tidligere bopælsadresse. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren tidligere har søgt asyl i Danmark og som asylmotiv har henvist til, dels at han var deserteret fra militærtjeneste, dels at han var blevet beskyldt for at være ansvarlig for tre menige soldaters død. Ansøgeren blev meddelt afslag på asyl i 2016. For så vidt angår sidstnævnte asylmotiv anførte Flygtningenævnet bl.a. i nævnets afgørelse [fra vinteren 2015/2016], at ansøgerens forklaring om forholdene havde været divergerende og ikke forekom sandsynlig. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren under sin nuværende asylsag i Danmark har erkendt tidligere at have afgivet en række urigtige oplysninger til udlændingemyndighederne, herunder i relation til sin fødselsdato, hvorvidt hans far var afgået ved døden, og om han havde søskende. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed er betydeligt svækket som følge af disse forhold. Som også anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra sommeren] 2024 har ansøgeren også under nærværende sag forklaret divergerende og udbyggende om en række forhold, herunder om ophold i Armenien og omstændighederne i forbindelse med, at han fik et armensk nationalitetspas i 2018. Ud over det, der er fremhævet af Udlændingestyrelsen, fremgår det yderligere af ansøgerens Dublinsag fra 2021 – ansøgerens forklaring i politirapport [fra sommeren] 2021 og til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2021 – at ansøgeren på daværende tidspunkt oplyste, at han siden udrejsen af Danmark i 2016 havde været i Armenien i 2018/2019, hvor [EU-lands] myndigheder sendte ham dertil, samt i 2020, hvor han frivilligt rejste tilbage, fordi hans arbejdstilladelse i [EU-land] var udløbet – oplysninger, som ansøgeren har fragået under behandlingen af nærværende asylsag, hvor han flere gange har forklaret, at han ikke har været i Armenien siden [foråret] 2016. For så vidt angår passet bemærker Flygtningenævnet endvidere, at ansøgeren tidligere under Dublinsagen [i efteråret] 2021 har oplyst, at hans nationalitetspas var udstedt i 2016 med udløb i 2025 eller 2026. Under nærværende asylsag har ansøgeren imidlertid udleveret en kopi af sit pas, der er udstedt [i efteråret] 2018. Flygtningenævnet kan endvidere tiltræde det, der er anført af Flygtningenævnet i afgørelsen [fra vinteren 2015/2016] og af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra sommeren] 2024, herunder om at have forklaret udbyggende og divergerende. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er deserteret fra militærtjeneste i Armenien som følge af en anklage om, at han er ansvarlig for tre soldaters død, og det kan i tilknytning hertil heller ikke lægges til grund, at han har en privatretlig konflikt med en af soldaternes fædre, [A]. Af de i afgørelsen [fra sommeren] 2024 anførte grunde kan det heller ikke lægges til grund, at han er deserteret fra militærtjeneste i 2016. I lyset af de nu foreliggende oplysninger, hvor Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren uden problemer har opholdt sig i Armenien i perioder i 2016, 2018/2019 og 2020, ligesom han i 2018 har fået udstedt nyt nationalitetspas, lægger Flygtningenævnet til grund, at det må anses for særdeles tvivlsomt, om han vil ifalde straf for en eventuel desertering i 2014. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til det, der herom er anført af nævnet [i vinteren 2015/2016] samt nævnets øvrige praksis i sager fra Armenien vedrørende de enkelte landes jurisdiktion og efter dansk retstradition ganske uforholdsmæssige sanktioner. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2025/3/marau
