Nævnet omgjorde i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og ikke-praktiserende sunnimuslim af trosretning fra en landsby i [A-området] i provinsen Al-Hasakah, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2022/2023], og at han [i foråret 2024] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret 2024] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangshvervet til militærtjeneste af de syriske myndigheder eller at blive dømt til døden eller fængslet på livstid for militærunddragelse. Klageren har til støtte herfor oplyst, at Mukhtaren i 2013 orienterede klagerens [forælder C] om, at klageren skulle indkaldes til militærtjeneste, hvorefter klagerens [forælder C] hentede en skriftlig indkaldelse til militærtjeneste fra de syriske myndigheder, som han gav videre til klageren, da denne kom hjem fra arbejde. Klageren ville ikke i militæret, fordi han ikke vil slå andre mennesker ihjel eller selv blive slået ihjel. Han gemte sig derfor hos [familiemedlem B], der boede omkring 25 kilometer fra landsbyen. Imens klageren var hos [familiemedlem B], opsøgte de syriske myndigheder klagerens forældres bopæl for at lede efter klageren. Klageren fortalte ikke sin ægtefælle, hvor han befandt sig, fordi han var bange for, at myndighederne ville afhøre hende. Under opholdet hos [familiemedlem B] holdt klageren sig indendørs, fordi han var bange for, at nogle af naboerne ville fortælle myndighederne, hvor han gemte sig. Klageren blev hos [familiemedlem B] i tre til fire måneder, indtil de kurdiske styrker tog kontrol over området fra de syriske styrker, så klageren kunne vende tilbage til landsbyen. Klageren har til støtte for sin klage endvidere oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangshvervet af det kurdiske selvstyres militær. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans ægtefælle i 2022 ringede til ham på hans arbejde og advarede ham om, at det kurdiske selvstyres militær havde opsøgt deres bopæl for at rekruttere ham til militæret, og at hun havde fortalt dem, hvor klageren arbejdede. Klageren ville ikke i militæret, fordi han ikke vil slå andre mennesker ihjel eller selv blive slået ihjel. Han søgte derfor straks tilflugt hos [familiemedlem B]. Kort efter ringede klagerens kollega og fortalte, at det kurdiske selvstyres militær spurgte efter klageren på arbejdspladsen. Klageren blev bange og tog simkortet ud af sin telefon. Klageren blev hos [familiemedlem B], imens hans [forælder C] forsøgte at finde en måde at få ham ud af Syrien på. Efter en uge udrejste klageren illegalt af Syrien. Klagerens familie har efterfølgende fortalt, at det kurdiske selvstyres militær igen opsøgte klagerens bopæl omkring en måned efter, han var udrejst, for at rekruttere ham til militæret, men at familien fortalte, at klageren var udrejst af Syrien. Klageren, der er født i 1983 og er således, jf. baggrundsmaterialet, i den militærpligtige alder, var tidligere registreret statsløs kurder (ajanib), men blev i august 2011 syrisk statsborger på grundlag af et dekret fra april 2011 (Presidiential Decree No. 49 of 2011). Klageren har forklaret blandt andet, at han – efter at være blevet syrisk statsborger – fik udleveret sin militærbog, og at han af personer, som i modsætning til ham selv kan læse, har fået oplyst, at det fremgår af militærbogen, at han er fritaget for militærtjeneste. Ikke desto mindre er han – som andre etniske kurdere, som er naturaliserede – blevet forsøgt tvangshvervet til den syriske hær. Han har unddraget sig sådan militærtjeneste, idet han ikke efterkom indkaldelsen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring herom til grund. De divergenser i klagerens forklaringer, som Udlændingestyrelsen har henvist til, kan ikke føre Flygtningenævnet til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at ifølge Udlændingestyrelsens rapport ”Syria – Anjanib and Maktoumeen Citizenship and Military Service” udgivet den 15. april 2024 (bilagsnr. 2016) er tidligere statsløse kurdere født før 1993, der har fået syrisk statsborgerskab i henhold til et præsidentielt dekret udstedt i december 2011 (dekret nr. 149/2011), fritaget for militærtjeneste. Rapporten bygger bl.a. på to høringer af Udenrigsministeriet; en fra den 6. juli 2021 vedrørende statsborgerskab til statsløse kurdere i Syrien og en fra den 7. marts 2024 vedrørende militærtjeneste i Syrien. Indholdet af den sidste høring er ikke fremlagt for nævnet. I rapporten henvises der endvidere til bl.a. Udlændingestyrelsens rapport ”Syria – Military service: recruitment procedure, conscripts’ duties and military service for naturalised Ajanibs” udgivet den 7. juli 2023 (bilagnr. 1899). Af denne rapport fremgår bl.a., at rapporten er en sammenfatning af informationer fra skriftlige kilder og interviews med tre kilder, hvoraf to bekræftede, at tidligere statsløse kurdere (ajanib) født før 1993, er undtaget militærtjeneste – også i praksis, mens en kilde ikke havde hørt om denne undtagelse. Denne kilde fandt dog en omtale af undtagelsen på en syrisk hjemmeside, men antog at undtagelsen kunne være midlertidig og specifik for Al-Hasakah. I EASO’s rapport ”Syria – Military Service” udgivet i april 2021 (bilagsnr. 1471) anføres det, at statsløse kurdere født efter 1992, som har fået syrisk statsborgerskab er kvalificeret til at aftjene militærtjeneste i den syriske hær (eligible for conscription in the SAA). Det fremgår ikke af denne rapport, hvordan undtagelsen administreres i praksis. Der skal fortsat udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, og Flygtningenævnet finder, at det ikke alene på baggrund af oplysningerne i Udlændingestyrelsens rapport fra juli 2023 og april 2024 med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at undtagelsen i dekret nr. 149/2011 respekteres og efterleves i praksis således, at personer omfattet af undtagelsen ikke risikerer at skulle gøre tjeneste i det syriske militær. Rapporterne er således alene baseret på få kilder, hvoraf en ikke kendte til undtagelsen, og fandt at den måske var midlertidig og specifik for Al-Hasakah. Hertil kommer, at det nærmere indhold af Udenrigsministeriets høringssvar af 7. marts 2024 ikke kendes, og at Udenrigsministeriets høringssvar fra den 6. juli 2021 ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt undtagelsen i praksis respekteres og efterleves. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren må anses for at være i risiko for indkaldelse til militærtjeneste i den syriske hær, og at han dermed har sandsynliggjort et beskyttelsesbehov efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om klageren også risikerer at blive tvangshvervet af YPG. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2024/46/MKTO
