Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Sur Place
Genoptagede sager
Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger fra Georgien. Sagen er sambehandlet med geor/2024/2/lafal og geor/2024/4/lafal. Indrejst i 2018. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet A] og muslim fra [region A], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin georgiske familie, den klan, hendes familie tilhører, samt lokalbefolkningen i Georgien, særligt i [region A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun på [socialt medie A] har lagt billeder og videoer, hvor hun ses danse og er letpåklædt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hun efterfølgende har modtaget trusler fra folk, hun ikke kender, ligesom hun er blevet opsøgt af personer på [ansøgerens bopæl]. Efterfølgende fik ansøgeren en overfaldsalarm af politiet, som hun gik med i omkring seks-syv måneder. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Georgien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige tiltræde de grunde, som Udlændingestyrelsen har henvist til i afgørelsen af [vinteren 2023/2024]. Flygtningenævnet har således lagt betydelig vægt på, at det er flere år siden, at ansøgeren har modtaget beskeder/kommentarer med et indhold af truende karakter, at ansøgeren ikke ved, hvem der var afsender af de truende beskeder/kommentarer, der blev afgivet i forbindelse med hendes upload af billeder/videoer på [socialt medie A], og at de truende beskeder/kommentarer ophørte nogle måneder efter, at ansøgeren lukkede for sine daværende konti på sociale medier. Ansøgeren var i en periode på ca. ½ år udstyret med en overfaldsalarm, men ansøgeren oplevede ikke i denne periode – og heller ikke senere – nogen ubehagelige episoder. Heller ikke for Flygtningenævnet har ansøgeren i noget konkret omfang kunnet pege på personer i Georgien, som vil efterstræbe eller forfølge hende ved en tilbagevenden til Georgien. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke selv har modtaget trusler fra familiemedlemmer eller andre personer i Georgien, ligesom hun i forbindelse med asylsamtalen med Udlændingestyrelsen har oplyst, at der ikke længere er uvenskab mellem hendes [familiemedlem F og familiemedlem G] og hendes [familiemedlem D] i Georgien, men at de tværtimod er blevet gode venner igen og taler sammen på ugentlig basis. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer overgreb fra familiemedlemmer eller klanmedlemmer i Georgien. Efter Flygtningenævnets opfattelse er der heller ikke oplysninger i det foreliggende baggrundsmateriale om […], der støtter, at ansøgeren som følge af de uploadede billeder/videoers indhold, har krænket sin families ære på en sådan måde, at ansøgeren risikerer at blive slået ihjel eller i øvrigt forfulgt ved en tilbagevenden til Georgien. Flygtningenævnet finder endvidere, at det beror på ansøgerens egen formodning, at lokalbefolkningen i hendes hjemby i Georgien vil efterstræbe hende. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at selv hvis det lægges til grund, at ansøgerens [familiemedlem B og familiemedlem C] i en periode på ca. 6 måneder i 2021 opholdt sig hos deres [familiemedlem E] i hjembyen i Georgien, støtter dette ophold i sig selv, at ansøgeren ved en tilbagevenden ikke risikerer asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster på den anførte baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenummer: geor/2024/3/lafal
