Nævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og muslim fra [by] i provinsen [provins], Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2015/2016], og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i vinteren 2020/2021] udrejste til Syrien. Klageren udrejste for at repatriere til Syrien. [I foråret] 2024 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § § 7, stk. 3, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § § 17, stk. 1 og 4, og § 17 a, stk. 1, nr. 1, idet klageren [i vinteren 2020/2021] repatrierede til sit hjemland, Syrien, og derfor havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens afgørelse og begrundelsen herfor. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Løbenummer: Syri/2024/49/AALK