Nævnet hjemviste i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra [by A], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at al-Shabaab vil kidnappe ham eller slå ham ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at al-Shabaab tidligere har kidnappet ham, da han var på vej i koranskole. Ansøgeren var omkring [12-15 år] gammel. Ansøgeren blev herefter ført til en al-Shabaab-lejr, hvor han blev tilbageholdt i cirka én måned. Ansøgeren blev dagligt slået i lejren og har oplyst, at han har ar på kroppen. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra lejren en aften, hvor han var på vej på toilettet og opdagede, at porten til lejren stod åben, og at vagterne sov. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at al-Shabaab inden kidnapningen har opsøgt ansøgerens familie på deres bopæl og spurgt, om ansøgeren gik i koranskole, og om familien havde nogle penge. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at de somaliske myndigheder vil straffe ham. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han efter at være flygtet fra al-Shabaab-lejren, flygtede til en ukendt landsby, hvor han blev anholdt af regeringsmilitæret, fordi de mistænkte ham for at være en del af al-Shabaab. Regeringsmilitæret førte ansøgeren til et fængsel. Ansøgeren blev løsladt efter, at ansøgerens [familiemedlem A] betalte en løsesum på cirka [500-900] USD. Efterfølgende flygtede ansøgeren og alle hans mindreårige søskende til [afrikansk land]. Ansøgeren har gjort gældende, at han skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af ansøgerens mors opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er Flygtningenævnets faste praksis, at ansøgere, der udrejser fra hjemlandet og indrejser i Danmark sammen med hovedpersonen, meddeles opholdstilladelse som konsekvens af hovedpersonens opholdstilladelse, såfremt de øvrige betingelser for at meddele konsekvensstatus er opfyldt. Hvis ansøgeren er udrejst af hjemlandet senere end seks måneder efter hovedpersonen, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kan opnå konsekvensstatus, efter en konkret vurdering. Det lægges til grund, at familien rejste ud af Somalia sammen i 2014. Det lægges endvidere til grund, at ansøgerens mor indrejste i Danmark [i sommeren] 2014 med [familiemedlem B] og ansøgte om asyl [i sommeren] 2014. Ansøgerens mor fik herefter [i sommeren] 2015 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og derefter udlændingelovens § 7, stk. 1, som enlig kvinde uden mandligt netværk. Ansøgeren indrejste senere med sine øvrige søskende som familiesammenført til sin mor til Danmark i [vinteren 2017/2018], hvorefter han igen udrejste af Danmark i [foråret] 2019 og efter sine egne oplysninger på mødet i Flygtningenævnet ikke havde kontakt til sin familie før fire måneder før, at han igen indrejste i Danmark [i sommeren] 2022. Flygtningenævnet finder efter en konkret vurdering på baggrund af forannævnte omstændigheder ikke, at princippet om familiens enhed kan føre til, at ansøgeren får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af moderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at myndighederne fejlagtigt har antaget, at ansøger er tilhænger af al-Shabaab og derfor risikerer myndighedsforfølgelse i hjemlandet Somalia, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han er i risiko for forfølgelse af al-Shabaab på grund af en kidnapning af ham i 2014, hvor han undslap og derfor vil blive efterstræbt på grund af den tidligere kidnapning, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herunder, at det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgeren efter at være familiesammenført med sin mor til Danmark [i efteråret] 2017 indrejste i Danmark i [vinteren 2017/2018], hvorefter han i forbindelse med [en fest] i [et nordisk land] i [foråret] 2019 forsvandt fra Danmark. Ansøgeren indgav herefter ansøgning om asyl i [et europæisk land] [i foråret] 2019 og [i foråret] 2021. Det fremgår ikke af ansøgerens oplysninger til [det europæiske lands] myndigheder i forbindelse med hans asylsag, at al-Shabaab skulle have kidnappet ham og tilbageholdt ham i en måned, eller at regeringsmilitæret derefter skulle have anholdt og fængslet ham. Det fremgår derimod, at ansøgeren i sin asylsag ved [det europæiske lands] myndigheder havde oplyst, at han havde en bror, der hedder [A], og at denne bror havde skudt en person, der havde dræbt deres far. Derfor ville en klan ved navn [A]-klanen slå ansøgeren ihjel. Ansøgerens bror havde venner i al-Shabaab og var altså selv sympatisør. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at det ikke er rigtigt, hvad han forklarede for [det europæiske lands] myndigheder, men at han havde forklaret sådan efter at have talt med andre om, hvordan han kunne få asyl. Flygtningenævnet finder, at så divergerende forklaringer på helt centrale punkter svækker ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgeren har heller ikke på mødet i Flygtningenævnet kunne redegøre nærmere for tid og sted i forhold til den angivelige kidnapning af al-Shabaab og den angivelige efterfølgende fængsling. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at den omstændighed, at en somalisk asylansøger måtte komme fra et område, der er helt eller delvis kontrolleret af al-Shabaab, efter nævnets praksis, som er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, ikke i sig selv kan begrunde, at den pågældende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at Udlændingestyrelsen har meddelt ansøgerens [familiemedlemmer C] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet vurderer, at de generelle forhold i øvrigt i Somalia ikke i sig selv kan føre til, at der meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Efter ansøgerens advokats mest subsidiære påstand hjemvises spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse som konsekvens af sin yngste søsters forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, til Udlændingestyrelsen.Løbenummer: Soma/2024/18/labja
