Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i år 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [by A], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har efter det oplyste deltaget i demonstrationer i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i 2022 har deltaget i to demonstrationer i Iran. Den ene demonstration omhandlede kritik af det iranske styres undertrykkelse af kurdere, mens den anden demonstration blev afholdt for at mindes kurdere, der blev slået ihjel af de iranske myndigheder under en demonstration. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter den seneste demonstration søgte tilflugt hos hans slægtninge, og at iransk politi efterfølgende opsøgte hans [familiemedlemmers] bopæl, hvor ansøgeren boede, samt ansøgerens arbejdsplads. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hans [familiemedlemmer] er blevet opsøgt flere gange af iransk politi siden ansøgerens udrejse af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af de iranske myndigheder som følge af sin deltagelse i demonstrationer. Flygtningenævnet har herved henset til de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2024. Ansøgeren har således forklaret, at han var maskeret til begge demonstrationer og i øvrigt ikke havde nogen fremtrædende rolle, men alene deltog som almindelig demonstrant, herunder med sin [familiemedlem A]. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om de efterfølgende opsøgninger af ansøgerens familie, idet han til sin asylsamtale [i vinteren 2023/2024] oplyste, at familien blev opsøgt hver måned eller hver anden måned og senere i samme samtale, at familien blev opsøgt 1 – 2 gange om måneden. Ansøgerens forklaring herom på nævnsmødet kan ikke føre til et andet resultat. På ovennævnte baggrund forekommer det endelig ikke overbevisende, at de iranske myndigheder samme aften ved den sidste demonstration skulle være blevet bekendt med ansøgerens deltagelse ved demonstrationen alene fordi ansøgeren skulle have tabt sin mobiltelefon og myndighederne samme aften have opsøgt ansøgerens familie. Det af advokaten anførte desangående kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgerens unge alder kan heller ikke føre til en anden vurdering. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at være i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2024.”Løbenummer: Iran/2024/37/lafal
