Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2020.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet], [religion] af trosretning og ifølge ansøgerens georgiske pas født i [by], Georgien og georgisk statsborger. Ifølge ansøgeren er han imidlertid født i [land A], opvokset i [republik A] og tillige [statsborger i land A]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter, at han vil blive fængslet af de georgiske myndigheder, idet han har underskrevet en erklæring om, at han vil samarbejde med dem, hvilken han ikke har opfyldt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans konflikt med de georgiske myndigheder startede i 2017, hvor han blev meddelt afslag på fornyelse af sit pas. Han er sidenhen blevet tilbageholdt tre gange af de georgiske myndigheder. Den første gang blev han taget med til en bygning af tre myndighedspersoner, hvor han blev afhørt, herunder udsat for vold, idet de ønskede at ansøgeren skulle vidne i en retssag, hvilket ansøgeren afslog. Ansøgeren var tilbageholdt i to døgn og blev løsladt igen på den betingelse, at han skulle få 15 eller 20 personer til at stemme på regeringspartiet ved det forestående valg, hvilket ansøgeren indvilligede i. Efter at ansøgeren var vendt tilbage fra Danmark til Georgien igen, blev ansøgeren i slutningen af 2018 eller starten af 2019 tilbageholdt igen af de samme tre myndighedspersoner, idet de ønskede, at ansøgeren skulle hjælpe med at finde en mand, der opholdt sig i [andet europæisk land A]. I 2020 blev ansøgeren sidste gang opsøgt af de samme myndighedspersoner, hvor de fik ham til at underskrive [et dokument], idet han ellers ikke kunne udrejse af Georgien. Hans [familiemedlem A] er blevet opsøgt to gange af myndighederne i 2022 og sidste gang [i efteråret] 2024, hvor de spurgte efter ansøgeren. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller udsat for tortur i Georgien samt frygter få inddraget sit georgiske statsborgerskab og blive udvist til [republik A] eller [land A]. På baggrund af oplysning fra en ven, mener han, at han er eftersøgt af [myndighederne i land A] , idet hans ven har set hans [dokumentation] ved en grænseovergang mellem Georgien og [land A]. Ved en udvisning til [republik A] eller [land A] risikerer han at blive fængslet eller tvunget til at gå i krig i [andet europæisk land B] af [republik A’s] eller [land A’s] myndigheder som følge af hans [familiemedlem B] og [familiemedlem C’s] støtte til (oprørere fra republik A). Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med de georgiske myndigheder. Nævnet finder således, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med myndighederne fremstår konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Herved har nævnet særligt lagt vægt på, at ansøgerens forklaringer om de tre opsøgninger på flere væsentlige punkter fremstår divergerende og delvist udbyggende. Ansøgeren har således forklaret divergerende med hensyn til, hvor han havde været henne, da han første gang blev tilbageholdt af myndighederne. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2023 forklarede ansøgeren, at han blev opsøgt af myndighedspersonerne første gang, da han var på vej hjem fra arbejde om natten. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2023/2024] forklarede ansøgeren imidlertid, at han blev opsøgt, efter at han havde været ude med nogle venner. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2024 forklarede ansøgeren derimod, at han blev opsøgt, da han var på vej hjem fra sin ven, som ansøgeren havde hjulpet medlandbrugsarbejde. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, hvornår han underskrev et [dokument] med myndighederne. Til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2022/2023] forklarede ansøgeren, endda flere gange under samtalen, at han under den anden opsøgning skulle underskrive et [dokument], hvorefter ansøgeren skulle vidne imod for ham ukendte tidligere myndighedspersoner i en retssag. Det var ikke en vidneforklaring, som ansøgeren skrev under på. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2024 forklarede ansøgeren derimod, at han kun har underskrevet et [dokument], og at det var under den tredje og sidste opsøgning. Denne forklaring har ansøgeren gentaget under nævnsmødet. Det fremstår i den sammenhæng påfaldende, at ansøgeren på et så væsentlig punkt, der må anses for at udgøre hovedgrundlaget for ansøgerens asylmotiv, har forklaret divergerende. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, hvor han blev kørt hen af myndighederne under den anden opsøgning. Til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2022/2023] forklarede ansøgeren, at han under den anden opsøgning blev kørt ud til en bygning. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2024 forklarede ansøgeren derimod, at han i forbindelse med den anden opsøgning blev kørt ud af byen til vandet tæt ved en å. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om sin første tilbageholdelse: Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2023/2024] forklarede ansøgeren relativt detaljeret om køreturen, herunder at han kendte ruten et stykke tid, men på et tidspunkt kom de til en meget ødelagt vej i et område, som ansøgeren slet ikke kunne kende. Ansøgeren forklarede under denne samtale intet om, at han havde fået bind for øjnene. Først til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2024 forklarede ansøgeren derimod, at han på et tidspunkt under køreturen i bilen fik bind for øjnene. Nævnet har derudover i nogen grad lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende oplysninger til Udlændingestyrelsen om sin familie og fødested i forbindelse med ansøgerens sag om familiesammenføring og under asylsagen. Til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2022/2023] forklarede ansøgeren, at han er født i [område] i [republik B] i [land A], at han derefter flyttede til [område] i [republik A], og at ansøgeren først i 2000 flyttede med [sit familiemedlem A] og [familiemedlem D] til landsbyen [landsby] i [kommune]-distriktet i Georgien, mens ansøgerens far blev i [republik A], hvor han blev dræbt under krigen. Dette harmonerer imidlertid ikke med, at det fremgår af ansøgerens georgiske pas, at han er født i [by] i Georgien, ligesom ansøgeren tidligere selv har oplyst overfor Udlændingestyrelsen i sit familiesammenføringsskema [i foråret] 2022, at han er født i [område], [by], i Georgien. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren tre gange - i henholdsvis 2018, 2019 og i 2020 - rejste tilbage til Georgien, og at han hver gang opholdt sig i adskillige i måneder i landet. De mange rejser tilbage til Georgien harmonerer ikke med, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Georgien skulle frygte at blive tilbageholdt af de georgiske myndigheder eller udvist til [republik A] eller [land A]. Nævnet har endelig i nogen grad tillagt det betydning, at ansøgeren, der indrejste i Danmark første gang [i sommeren] 2018, først cirka 4 1/2 år efter indrejsen i Danmark – [i vinteren 2022/2023] – søgte asyl. På dette tidspunkt havde ansøgeren fået afslag på familiesammenføring med sin ægtefælle af Udlændingestyrelsen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Georgien vil risikere asylbegrundende forfølgelse eller nedværdigende behandling, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenummer: Geor/2024/5/saba
