Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Sagen er sambehandlet med Colo/2024/7. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk colombianer og katolik fra [departement], [by A], Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Colombia frygter at blive forfulgt og dræbt af FARC eller andre guerillagrupperinger, fordi han tidligere har været i militæret. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han tidligere har været involveret i en episode, mens han med sin enhed [i 1980’erne] i [by B] patruljerede efter FARC, hvor hans deling efterfølgende blev beskyldt for at have [begået krigsforbrydelser]. Ansøgeren har som asylmotiv tillige oplyst, at han senere mødte en FARC-kommandant, som kunne genkende ansøgeren og huske hans navn fra episoden i [by B]. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han frygter, at hans søn vil blive rekrutteret af guerillabevægelsen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans søn tidligere er forsøgt rekrutteret af FARC eller andre guerillagrupperinger. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgerens asylmotiv fremstår usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det efter ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet må lægges til grund, at ansøgeren fra sin afskedigelse fra militæret i [midten af 1980’erne] og indtil sin udrejse til [Sydamerikansk land A] i 2008 og igen fra 2016 til 2023 boede i Colombia, uden at han der blev opsøgt af eller på anden vis kontaktet af FARC eller andre guerillagrupperinger. At ansøgerens asylmotiv fremstår konstrueret til lejligheden understøttes desuden af, at ansøgeren har forklaret divergerende om konsekvenserne af sit møde med en FARC-kommandant. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han udrejste til Colombia i 2008, fordi den tidligere FARC-kommandant havde genkendt ham, og at udrejsen skete 3 dage efter, at FARC-kommandanten havde kontaktet ansøgeren. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at han ikke husker nogen særlig episode, som var udslagsgivende for, at han udrejste til [Sydamerikansk land A], og at han blot havde fået at vide, at det var meget nemmere at få arbejde i [Sydamerikansk land A]. På denne baggrund, og da ansøgeren ikke i øvrigt har sandsynliggjort, at han ved ophold i Colombia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.Løbenummer: Colo/2024/6/sesc