Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [distrikt A] i [provins A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han startede på madrasa (koranskole) i Afghanistan efter [4.-6.] klasse, hvorefter han to gange blev sendt til madrasa i [land i Asien] af sin lærer, [A]. Under ansøgerens andet ophold på madrasaen i [land i Asien] ankom to mænd med langt skæg og våben, som var iklædt traditionelt afghansk tøj. Disse mænd fortalte om jihad og profeten Muhammed, og de sagde også, at alle skulle deltage i jihad og beskytte islam, hvorfor det er ansøgerens opfattelse, at de var medlemmer af Taliban. Da ansøgeren kom hjem til Afghanistan, fortalte han sin far om dette, hvorefter ansøgerens far besluttede, at ansøgeren ikke længere skulle gå på madrasaen. [A] kom tre dage efter til ansøgerens bopæl, hvor han bad ansøgerens far om at sende ansøgeren tilbage i madresaen. Ansøgerens far nægtede dette, hvorefter [A] truede med, at ansøgeren ville blive slået ihjel, hvis han ikke kom tilbage til madresaen. Kort tid efter blev ansøgerens far kontaktet af [A], som endnu engang truede med, at ansøgeren ville blive slået ihjel. På baggrund heraf udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnets flertal lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret detaljeret, konsistent og uden divergenser overfor såvel Udlændingestyrelsen som Flygtningenævnet. Ansøgerens forklaring om årsagen til sin frygt for at blive slået ihjel af Taliban fremstår selvoplevet og uden overdrivelser. Flygtningenævnets flertal lægger således til grund, at ansøgeren af egen vilje og interesse startede på madrasa i sin landsby, fordi han ville blive en imam. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere til grund, at ansøgeren i forbindelse med sin skolegang på madrasaen kom til [land i Asien] to gange, og at han efter det sidste ophold i [land i Asien] ikke ville tilbage til madrasaen, fordi der var bevæbnede mænd på madrasaen, som fortalte eleverne, at de skulle begå jihad og slå de vantro ihjel, hvilket ansøgeren ikke ville. Det lægges endeligt til grund, at ansøgerens lærer derefter kontaktede ansøgerens far, og at ansøgerens far fortalte ansøgerens lærer, at ansøgeren ikke længere ville deltage i undervisningen, hvorefter ansøgeren så læreren i forbindelse med Talibans magtovertagelse bevæbnet på en lastbil med Taliban, og at læreren derefter ringede til ansøgerens far, og truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis ansøgeren ikke længere ville deltage i skolegangen. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han står i et sådant modsætningsforhold til Taliban, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som anført i udlændingelovens § 7, stk. 1., hvorfor ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/39/lnk
