Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010 som mindreårig. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren til de generelle forhold for mindreårige uden netværk i Afghanistan. Til støtte herfor oplyste ansøgeren, at han som treårig udrejste af Afghanistan til Iran med sin familie. Ansøgeren henviste derudover til, at han frygtede at blive tvangsrekrutteret af terrorgrupper. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban og den sunnimuslimske civilbefolkning, herunder pashtunere og kuchier, idet han er etnisk hazara og shiamuslim. Derudover har ansøgeren henvist til, at han frygter Taliban, idet han efter mange års ophold i Danmark er vestliggjort. Til støtte herfor har ansøgeren blandt andet oplyst, at han har taget uddannelse og levet et almindeligt ungdomsliv i Danmark. Han drikker alkohol, spiser svinekød, går ind for ligestilling og tager afstand fra Talibans fortolkning af islam. Endelig har ansøgeren oplyst, at han er gift med en afghansk kvinde, som bor i Iran, og at han og ægtefællen ville blive tvunget til at underlægge sig afghanske love, hvis de skulle bo i landet. Videre har ansøgeren henvist til en privatretlig konflikt vedrørende familiens hus/ejendom i Afghanistan. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc.” Det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren udrejste af Afghanistan med sin familie, da han var omkring 3 år gammel, hvor familien tog ophold i Iran. Han indrejste i Danmark i 2010, da han var [12-15] år gammel. Han har gået på sprogskole, i folkeskole og på VUC i Danmark. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på udmærket dansk. Han har taget dele af [erhvervs]uddannelsen, men har de seneste ca. 4,5 år arbejdet på [virksomhed], hvor han fortsat er ansat, og hvor han deltager i arbejdspladsens traditioner mv. Han er muslim, men praktiserer ikke religionen. Han har tidligere i flere år haft en [europæisk] kæreste. Han er for tre år siden blevet gift med en afghansk kvinde, som han har kendt siden sin barndom, og som han har været kærester med i 4-5 år. Hans hustru er født og opvokset i Iran, hvor hun fortsat bor. Han og hustruen taler persisk og dari sammen. Ansøgeren har under nævnsmødet uddybende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand, herunder i relation til en eventuel fremtid med ægtefællen i Danmark. Henset til oplysningerne om ansøgerens værdier og traditioner og til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet lægger nævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har kontakt til familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der vil kunne støtte ham ved en tilbagevenden til landet, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet og (ikke-praktiserende) shiamuslim – at det efter en samlet og konkret vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/34/Sael
