Nævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Yemen. Indrejst i 2022. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [by], Yemen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller retsforfulgt af de yemenitiske myndigheder, fordi han har forladt sin stilling ved militæret og er udrejst af Yemen. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at der på [socialt medie] fremgår et billede af ham og hans [familiemedlem A], hvor han med navns nævnelse beskyldes for at have modtaget bestikkelse fra flere personer. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han er eftersøgt, fordi han har forladt sin stilling i [kontor i offentlig myndighed]. Ansøgeren har desuden henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine [familiemedlemmer B], som har truet ansøgeren, fordi [familiemedlem A’s] indblanding i sagen krænker deres families ære. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hans [familiemedlemmer B] har truet ansøgeren med at slå ham ihjel, hvis ikke han bliver skilt fra sin ægtefælle. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Yemen skulle befinde sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne som følge af, at han har forladt sin stilling som [stillingsbetegnelse] ved [kontor i offentlig myndighed]. I lighed med Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet således, at ansøgerens forklaring om denne del af asylmotivet ikke fremstår overbevisende henset til, at ansøgeren før sin udrejse af Yemen i [sommeren] 2022 ikke har oplevet problemer med myndighederne i Yemen, ligesom han ikke på noget tidspunkt blev kontaktet af sin arbejdsgiver efter, at han ophørte med at arbejde i [sommeren] 2022. Tværtimod er ansøgerens løn i perioden i hvert fald frem til [vinteren 2023/2024] blevet udbetalt til ansøgerens mor. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at det ikke fremstår sammenhængende eller overbevisende, at de yemenitiske myndigheder skulle efterstræbe ansøgeren i et asylrelevant omfang, herunder som følge af udrejse af Yemen og desertering i form af, at han har forladt sin stilling i [kontor i offentlig myndighed]. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren under sit ophold i [afrikansk land] skulle være blevet ringet op af en ukendt kvinde fra den yemenitiske sikkerhedstjeneste. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om denne episode, således som det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder heller ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med [familiemedlemmer B] i Yemen som følge af, at der er blevet delt et opslag om ansøgeren på [socialt medie], hvor han som [stillingsbetegnelse] angiveligt skulle have taget mod bestikkelse i forbindelse med [stillingsbetegnelse], og at [familiemedlemmer B] ønsker, at han lader sig skille fra sin hustru, hvilket han ikke ønsker. I lighed med Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om dette forhold ikke fremstår overbevisende. Det er herunder indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har forklaret, at han har været i kontakt med den journalist, der skulle have delt [opslaget på socialt medie], og at hun har forklaret ansøgeren, at hendes profil var blevet hacket, og at det ikke var hende selv, der havde delt opslaget. Som anført af Udlændingestyrelsen forekommer det på den baggrund - og henset til karakteren af ansøgerens øvrige arbejdsopgaver som [stillingsbetegnelse] - usammenhængende, at ansøgerens [familiemedlem C] og [familiemedlemmer B] ikke ville tro på ansøgeren, da ansøgeren fortalte dem, at opslagets indhold ikke var korrekt. Ved vurderingen af sagen har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at det ikke fremstår overbevisende, at ansøgeren ikke anmeldte det urigtige [opslag på socialt medie] til myndighederne, men i stedet straks valgte af udrejse efter deling af opslaget. Dette forekommer påfaldende i lyset af, at ansøgeren ikke tidligere har haft konflikter med myndighederne under sin [offentlige] ansættelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens [familiemedlemmer B] skulle have forsøgt at opsøge ansøgeren på bopælen medbringende våben, og at de i den forbindelse skulle have udtalt, at de ville slå ansøgeren ihjel, hvis han ikke lod sig skille fra sin ægtefælle. Nævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring herom forekommer usammenhængende og bærer præg blandt andet af, at ansøgeren har forklaret forskelligt om [familiemedlemmerne B’s] kendskab til ansøgerens [familiemedlem A] kontakt med ansøgerens mor. Hertil kommer, at det er påfaldende, at ansøgeren ikke i forbindelse med udfyldelse af asylskemaet har oplyst udtrykkeligt om sin konflikt med [familiemedlemmerne B]. Under alle omstændigheder fremstår en eventuel konflikt med [familiemedlemmerne B] også efter ansøgerens forklaring for nævnet ikke med en sådan karakter og intensitet, at den kan anses for omfattet af asylreglerne. Ansøgeren er da heller ikke blevet kontaktet af [familiemedlemmerne B] efter udrejsen, og der foreligger ikke i øvrigt oplysninger, der sandsynliggør en aktualitet i denne konflikt. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark hverken efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Herefter, og idet de generelle forhold i Yemen ikke kan føre til asyl, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.Løbenummer: yeme/2024/1/sesc
