Nævnet omgjorde i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2024/53/lafal. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens advokat har til støtte for klagen ved mail af [vinteren 2023/2024] henvist til, at klageren henholder sig til sit oprindelig asylmotiv, herunder at klagerens far er i et modsætningsforhold til det syriske regime. Klagerens advokat har til støtte for klagen over statusvalg videre henvist til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af [efteråret] 2023 har anført, at den af klagerens far fremsendte efterlysning ikke kan føre til en ændret vurdering, da Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse af [sommeren] 2016 ikke kunne lægge til grund, at klagerne har en konflikt med de syriske myndigheder. Klagerens advokat har i den forbindelse anført, at den omstændighed, at der nu foreligger et officielt dokument, hvoraf fremgår, at klagerens far er eftersøgt, bør undergives en egentlig prøvelse og ikke blot afvises under henvisning til Udlændingestyrelsens egen afvisning af, at der består en konflikt. Endelig har klagerens advokat til støtte for klagen over statusvalg henvist til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af [efteråret] 2023 ikke har forholdt sig til risikoen ved tilbagesendelse efter mangeårigt ophold i vesten, ligesom Udlændingestyrelsen i afgørelsen ikke har forholdt sig til, at klagerens far er etnisk kurder. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke er oplyst om omstændigheder, der kan føre til, at klageren kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, med henvisning til egne forhold. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at hun er helt uprofileret i forhold til myndighederne i Syrien. Flygtningenævnet finder ikke, at de forhold, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være en enlig kvinde og returnee, i sig selv indebærer, at hun har sandsynliggjort, at hun risikerer at blive udsat for individuel asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive tvangshvervet til de kurdiske styrker, idet Flygtningenævnet efter baggrundsoplysningerne lægger til grund, at rekruttering af kvinder som det helt klare udgangspunkt sker på frivillig basis. Flygtningenævnet meddeler derimod klageren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som en konsekvens af den samtidige afgørelse om meddelelse af asyl efter denne bestemmelse til klagerens forældre. Det er således lagt til grund, at klagernes forældre udrejste af Syrien sammen med bl.a. klageren, at de før udrejsen boede sammen i Syrien, at de indrejste sammen i 2015, og at de efterfølgende har boet sammen indtil klageren flyttede hjemmefra i [foråret] 2024. Det må herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt lægges til grund, at klagerens forældre og klageren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [i sommeren] 2016 tilhørte samme husstand og må anses for en familieenhed. På denne baggrund meddeles klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” /Syri/2024/54/lafal
