Nævnet omgjorde i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende et ægtepar fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2024/54/lafal. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske kurdere og muslimer fra [by A], Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klagerne indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at de [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerne har [i efteråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagernes advokat har til støtte for klagen ved mail af [vinteren 2023/2024] henvist til, at klagerne henholder sig til deres oprindelig asylmotiv, herunder at den mandlige klager er i et modsætningsforhold til det syriske regime. Klagernes advokat har til støtte for klagen over statusvalg videre henvist til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af [efteråret] 2023 har anført, at den af den mandlige klager fremsendte efterlysning ikke kan føre til en ændret vurdering, da Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse af [sommeren] 2016 ikke kunne lægge til grund, at klagerne har en konflikt med de syriske myndigheder. Klagernes advokat har i den forbindelse anført, at den omstændighed, at der nu foreligger et officielt dokument, hvoraf fremgår, at den mandlige klager er eftersøgt, bør undergives en egentlig prøvelse og ikke blot afvises under henvisning til Udlændingestyrelsens egen afvisning af, at der består en konflikt. Endelig har klagernes advokat til støtte for klagen over statusvalg henvist til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af [efteråret] 2023 ikke har forholdt sig til risikoen ved tilbagesendelse efter mangeårigt ophold i vesten, ligesom Udlændingestyrelsen i afgørelsen ikke har forholdt sig til, at den mandlige klager er etnisk kurder. Flygtningenævnet lægger klagernes forklaring om asylmotivet til grund, idet klagerne i det væsentlige har forklaret konsistent herom. Klagerne har således ved flere samtaler forklaret, at den mandlige klager har hjulpet flere familier, der flygtede fra [by B] til klagernes bydel, [by A], i RIF Damaskus. De har endvidere forklaret, at den mandlige klager blev opsøgt på bopælen flere gange af en nationalforsvarsmilits, som ville have den mandlige klager til at arbejde for sig, og at den kvindelige klager omkring to måneder før klagerens udrejse af Syrien blev opsøgt på bopælen af repræsentanter for [afdeling i den syriske hær], der forlangte, at den mandlige klager skulle melde sig ved et check-point nær bopælen. Klagerne tog samme dag ophold hos den mandlige klagers [familiemedlem A], indtil klagerne udrejste af Syrien omkring to måneder senere. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at den mandlige klager på tidspunktet for udrejsen af Syrien var i et modsætningsforhold til det syriske regime. De mindre divergenser, der kan konstateres mellem klagernes forklaringer indbyrdes og mellem forklaringerne ved klagernes forskellige samtaler hos Udlændingestyrelsen, kan ikke føre til en anden vurdering. Den mandlige klager har forklaret, at han efter en forlængelsessamtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 bad sin [familiemedlem B] i Syrien om at undersøge, om klageren var efterlyst i Syrien. Han har [i efteråret] 2021 modtaget et foto af et dokument af [efteråret] 2015, som en advokat angiveligt har fremskaffet i Syrien, hvorefter den politiske sikkerhedsafdeling har besluttet, at den mandlige klager skal arresteres. Uanset at dokumentet ikke er ægthedsvurderet, finder Flygtningenævnet, at det kan indgå med en vis bevisvægt i en kumulativ vurdering. Efter en samlet vurdering af klagernes forhold samt baggrundsoplysningerne om, at tilbagevendte syriske statsborgere, såkaldte returnees, kan risikere at blive udsat for vilkårlige overgreb, sammenholdt med det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, er det Flygtningenævnets opfattelse, at den mandlige klager har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for at blive efterstræbt af de syriske myndigheder ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelser af [sommeren] 2016 således, at den mandlige klager meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af sine individuelle forhold, og den kvindelige klager meddeles opholdstilladelse efter samme bestemmelse som konsekvens af den mandlige klagers opholdstilladelse.” /Syri/2024/53/lafal
