Nævnet omgjorde i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og muslim af trosretning. Klageren er født og opvokset i [by A i provinsen Al-Hasakah], men boede fra 2002 og frem til sin udrejse af Syrien i 2010 i [by B i Rif Damaskus], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet stadfæstede [i foråret] 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2010, hvor klageren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Klageren henviste under den oprindelige asylsag til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede forfølgelse fra de syriske myndigheder på grund af myndighedernes mistanke om, at han havde udført politiske aktiviteter, og fordi han var udeblevet fra flere retsmøder og herefter udrejst illegalt. Klageren var således anklaget for at have sendt politisk materiale vedrørende den kurdiske sag til sin onkel. [I foråret] 2013 anmodede DRC Dansk Flygtningehjælp på vegne af klageren om, at sagen genoptages. [I vinteren 2013/2014] besluttede Flygtningenævnet at genoptage og hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen under henvisning til Flygtningenævnets beslutning om at ændre praksis som følge af den forværrede situation i Syrien. [I foråret] 2014 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. [I sommeren] 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet Udlændingestyrelsen vurderede, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere var til stede. Flygtningenævnet stadfæstede [i sommeren] 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021. Klageren henviste under sagen om nægtelse af forlængelse som asylmotiv til hans oprindelige asylmotiv om, at han var eftersøgt af de syriske myndigheder. Han henviste videre til, at han frygtede at blive slået ihjel som følge af den generelle sikkerhedssituation i Syrien, ligesom han henviste til, at han ikke længere har familie i Syrien. Klageren henviste endvidere til, at han kommer [by A i provinsen Al-Hasakah], og at han statsløs kurder, og som følge heraf er i risiko for blive udsat for overgreb af væbnede oppositionsgrupper til stede i det nordlige Syrien. Klageren henviste endelig til, at han frygtede at blive indkaldt til militærtjeneste. [I efteråret] 2021 har advokat [A] på vegne af klageren anmodet om, at sagen genoptages. [I efteråret] 2023 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. I forbindelse med genoptagelsessagen har klageren gentaget sine tidligere påberåbte asylmotiver og henvist til samme forhold som tidligere, herunder at han fortsat frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden vil blive tvunget til at lade sig registrere som syrisk statsborger og derved vil blive indkaldt til militærtjeneste. Det bemærkes indledningsvist, at Flygtningenævnet ved afgørelser af [foråret] 2011 og [sommeren] 2021 har foretaget vurderinger af klagerens oprindelige asylmotiv om, at han var eftersøgt af de syriske myndigheder. Der er ikke for Flygtningenævnet fremkommet nye oplysninger, der kan føre til en anden vurdering, og klagerens forklaring om, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder, der mistænker ham for at have udført politiske handlinger for sin onkel kan således fortsat ikke lægges til grund. Flygtningenævnet finder endvidere, at klageren skal vurderes i forhold til Damaskus. Klageren udrejste af Syrien i 2010 og således før udstedelsen af dekret nr. 49/2011 (Presidential Decree No. 49 of 2011), hvorefter statsløse kurdere (ajanib-kurdere) kunne blive syriske statsborgere. Han har imidlertid ikke selv gennemført den særlige procedure, som ajanib-kurdere skal følge for at blive registreret som syriske statsborgere. Klageren har forklaret – hvilket lægges til grund – at hans brødre i forlængelse af udstedelsen af dekretet nr. 49/2011 søgte om og fik syrisk statsborgerskab, og at de i den forbindelse også fik udleveret deres militærbøger. Han har videre forklaret, at hans mor ikke er ajanib-kurder, og at hun altid har været syrisk statsborger, mens hans far, der døde i 2008, derimod var ajanib-kurder og statsløs. Efter Udlændingestyrelsens rapport ”Syria – Anjanib and Maktoumeen Citizenship and Military Service” udgivet den 15. april 2024 (bilagsnr. 2016) er det familiens overhoved, der kan indlevere anmodningen om at blive registreret som syriske statsborgere. De øvrige familiemedlemmer behøver ikke at møde op, men personligt fremmøde er en betingelse for at få udstedt et syrisk id-kort. I Udenrigsministeriets notat af 6. juli 2021, som der også henvises til i udlændingestyrelsens rapport, anføres det om ajanib-kurdere bosiddende i udlandet: ”It is not possible for Ajanib who live abroad to aquire Syrian nationality based on decree no. 149 of 2011 by proxy or any ofther way”. I forlængelse heraf henvises der til proceduren for registrering af syrisk statsborgerskab, herunder betingelsen om, at familiens overhoved personligt indlevere anmodningen om registrering. Det anføres videre, at der i forbindelse med registreringsprocessen gennemføres et sikkerheds- og baggrundstjek af efterretningstjenesten, og at dette kan indebære interview af ansøgeren eller dennes familie. Flygtningenævnet finder, at det på den baggrund må anses for usikkert, om klageren i forbindelse med brødrenes registrering som syriske statsborgere også er blevet registreret som syrisk statsborger. Flygtningenævnet finder endvidere, at klageren, hvis han ikke er registeret som syrisk statsborger, ved en tilbagevenden til Syrien af de syriske myndigheder vil kunne blive opfattet som modstander af regimet, hvis han nægter at lade sig registrere. Der er herved lagt vægt på, at klagerens mor er syrisk statsborger, og at hans to brødre har ladet sig registrere som syriske statsborgere, men at de efterfølgende er flygtet fra militærtjenesten og nu befinder sig i [andet land i Mellemøsten]. Hertil kommer, at klageren har været udrejst af Syrien i en længere periode, at han er kurder Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2024/35/sahe
