Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i slutningen af 1990´erne og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren modtog tre straffedomme i perioden 2018-2023, heriblandt da han i 2023 blev idømt to år og ni måneders fængsel for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 121, § 245, stk. 1 og § 266. Klageren blev ved dommen endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra [by A], Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [A] og underklanen [B]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel, fordi han har aftjent militærtjeneste i Danmark. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at en af hans [familiemedlem As] bekendte i [2016-2019] kommenterede på et billede af klageren på [socialt medie], hvor klageren var iført militæruniform. [Familiemedlem As] bekendte spurgte, hvorfor klageren kæmpede for Danmark. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han er bange for, at hans familie havde problemer i Somalia, som kan have betydning for klageren, hvis han vender tilbage til Somalia. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at opleve problemer, fordi han har en dansk kultur. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han ikke kan hele koranen, men at han kun kan to vers, og at han ikke taler sproget godt. Klageren er videre bange for, at han vil blive tvunget til at praktisere sin religion. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har forklaret konsistent herom. Klageren har navnlig henvist til, at to personer har reageret på et foto af klageren i militæruniform, som klageren lagde op på [socialt medie] i forbindelse med, at han aftjente værnepligt i Danmark i [årstal]. Den ene var en bekendt af klagerens [familiemedlem A], som på [socialt medie] spurgte ind til klagerens militærtjeneste i Danmark. Klagerens [familiemedlem A] har ikke givet klageren nærmere oplysninger om denne person. Den anden var en [bekendt] af klageren, som var rejst til Somalia og som anbefalede klageren at fjerne billedet, da det ville kunne give klageren problemer, hvis han senere ville rejse til Somalia. Klageren fjernede derefter billedet fra [socialt medie]. Klageren har ikke sandsynliggjort, at det omhandlede billede, som han for omkring [antal] år siden har haft på [socialt medie], vil indebære nogen form for risiko for, at klageren vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Somalia. Klageren har herudover henvist til, at han er opvokset i Danmark siden han var [fem til syv] år og er præget af danske værdier og derfor er vestliggjort. Flygtningenævnet bemærker, at selv om det fremgår af baggrundsoplysningerne, at ”vestliggjorte” – herunder ved manglende praktisering af islam – måske kan blive udsat for socialt pres og stigma, er der ikke grundlag for at antage, at de vil blive udsat for egentlige overgreb eller forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren er vokset op i en somalisk familie, hvor han har talt somalisk med [familiemedlem B], og han har derfor et grundlæggende kendskab til somalisk kultur og sprog samt til islam. Klageren har forklaret, at hans [familiemedlem A] opholder sig op til [fem-syv] måneder om året i Somalia, hvor [familiemedlem A] har stiftet en ny familie, ligesom klageren har forklaret, at en [bekendt] af ham er flyttet til Somalia og fortsat bor der. Klageren er således ikke uden forudsætninger for at kunne etablere sig i Somalia. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i reel risiko for at blive udsat for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Somalia, herunder med hensyn til den generelle risiko for klankonflikter og voldsomme hændelser, kan efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger heller ikke føre til, at klageren meddeles asyl. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at få asyl i Danmark, og udlændingelovens § 31 er derfor ikke til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2024/21
