Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk igbo og katolik fra [by], Nigeria. Ansøgeren har oplyst, at han er medlem af Indigenous People of Biafra (IPOB). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de nigerianske myndigheder, fordi han er medlem af IPOB. Han blev medlem i 2015, og i [årstal] blev han valgt som [ledende stilling], hvor hans arbejdsopgaver bestod i at uddele løbesedler i [State 1]. Ansøgeren hjalp under en demonstration i [måned i foråret] 2022 med at fragte tilskadekomne, som var blevet skudt af politiet, til hospitalet. Han blev i forbindelse hermed eftersøgt af myndighederne, hvorunder hans bopæl blev brændt ned, i hvilken forbindelse hans [familiemedlem] døde. Ansøgerens navn fremgik dagen efter demonstrationen af et [medie] med navne på eftersøgte personer, herunder ansøgeren. Myndighederne tilbyder 500.000 naira som dusør til personer, som hjælper med at finde frem til medlemmer af IPOB. Han er eftersøgt af myndighederne i Nigeria, fordi han er leder for IPOB. Efter demonstrationen gemte han sig to dage i [et område], hvorefter han med hjælp fra IPOB-medlemmer blev bragt til et ukendt sted i [State 2], som tilhørte IPOB, hvor han opholdt sig fra [måned i foråret] 2022 til [måned i foråret] 2023. Han fik derefter hjælp af IPOB-medlemmer til at udrejse. Ansøgeren har også, mens han har opholdt sig i Danmark, været aktiv for IPOB. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv fremsendt videooptageler og fotos, der viser nogle personer, som er blevet slået ihjel. Der er efter ansøgerens forklaring tale om medlemmer af IPOB, som er blevet slået ihjel af myndighederne. Ansøgeren har i samme forbindelse fremsendt fotos af demonstrationer til støtte for IPOB samt et billede af ham selv, hvor han ses holde [genstand], ligesom han har fremsendt et foto af sin bopæl som blev udsat for brand. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han har sympatiseret med og været medlem af IPOB, men kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har været aktivt eller profileret medlem af IPOB på nogen måde, som har bragt ham i de nigerianske myndigheders søgelys, idet ansøgerens forklaring herom ikke fremstår overbevisende. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ved udfyldelsen af sit asylskema ikke har angivet noget asylmotiv, og at han til sin asylsamtale ikke har kunne redegøre for baggrunden for, at han valgte at blive medlem af IPOB udover, at de nigerianske myndigheder behandler de etniske igboer dårligt. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at fortælle overbevisende og detaljeret om sin rolle og arbejdsopgaver for IPOB i perioden fra 2015 til 2020 udover at deltage i demonstrationer og transportere noget for IPOB samt uddele løbesedler. Nævnet vurderer heller ikke, at ansøgeren har forklaret overbevisende om sine overvejelser og bevæggrunde for, at han i 2020 meldte sig som kandidat til at blive valgt som [ledende stilling], men ansøgeren har i det store og hele forklaret, at det var hans opgave at ”sprede budskabet”, herunder ved at sørge for uddeling af løbesedler og agitationsmateriale for IPOB. Nævnet har i samme forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre konkret og detaljeret for sine arbejdsopgaver, herunder hvorvidt hans arbejdsopgaver ændrede sig, da han angiveligt blev valgt som [ledende stilling], hvor hans primære arbejdsopgave fortsat var at sørge for uddeling af løbesedler. Der er således ikke – ud over ansøgerens egen forklaring – oplysninger i sagen, som kan sandsynliggøre, at ansøgeren skulle være blevet valgt som leder eller på anden måde have haft en profileret rolle for IPOB. Nævnet har tillige lagt vægt på, at det ikke fremstår overbevisende, at de nigerianske myndigheder måtte have efterlyst ansøgeren samme dag, som demonstrationen i [måned i foråret] 2022 fandt sted, herunder sat ild til ansøgerens bopæl. Ansøgeren har i den forbindelse ikke oplyst konkret om, hvorledes de nigerianske myndigheder måtte have haft kendskab til hans tilknytning til IPOB. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om ildspåsættelsen af huset, idet han under sin samtale den [dato i foråret] 2024 med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han på vejen tilbage fra hospitalet, hvortil de tilskadekomne var blevet bragt efter demonstrationen, kom forbi sin bopæl, hvor han så, at huset var brændt ned. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke selv har set sin bopæl efter branden, men at han har fået oplysning herom samt fået forevist et billede af huset. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår og hvordan han blev bekendt med, at han angiveligt var efterlyst. Under samtalen den [dato i foråret] 2024 med Udlændingestyrelsen har ansøgeren således forklaret, at han har set et opslag med angivelse af hans navn og billede som efterlyst, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han ikke selv har set dette opslag, men har fået at vide fra andre, at han var efterlyst med navn og billede. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin flugt, hvor han angiveligt har holdt sig skjult i et års tid, forekommer at være konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således ikke har kunne forklare detaljeret om sin flugt, herunder hvor lang tid det tog, før han ankom til [område]. Ansøgeren har ikke været i stand til at udpege det[område], hvor han blev holdt skjult, selv om det må lægges til grund, at han må have haft et vist stedkendskab til området. Det forekommer heller ikke ovebevisende, at ansøgeren skulle have opholdt sig i [område] i et års tid uden at komme ud eller i øvrigt vide, hvor han befandt sig. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende på konkrete spørgsmål om sit ophold i dette års tid, hvor han blev holdt skjult. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har fremsendt videooptagelser af personer, som er blevet slået ihjel. Der er ikke oplysninger, som indikerer, at der er tale om medlemmer af IPOB, som er blevet dræbt af myndighederne, hvilket alene beror på ansøgerens forklaring. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har fremsendt nogle fotografier, hvor han fremgår som deltager i demonstrationer. Der lægges i den forbindelse navnlig vægt på, at det under nævnsmødet er blevet konstateret, at der er tale om billeder, hvor ansøgerens ansigt er blevet indsat ved billedmanipulation, hvilket generelt svækker ansøgerens troværdighed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller i risiko for at blive udsat for overgreb ved en tilbagevenden til Nigeria. Ansøgeren kan derfor ikke meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer:Niga/2024/9/dh
