Nævnet meddelte i oktober 2024 opholdstilladelse en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 1991. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og har oplyst, at hun er konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark. Ansøgeren er fra [by A], Iran. Ansøgeren har i perioden [1980’erne til 1990’erne] været medlem af en kvinderettighedsorganisation kaldet [organisation A]. Ansøgeren har ligeledes deltaget i demonstrationer mod de iranske myndigheder i Danmark. Ansøgeren henviste under Flygtningenævnets oprindelige behandling af sagen til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede de iranske myndigheder, idet hun har udført politiske aktiviteter imod de iranske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv under genoptagelsessagen henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran fortsat er i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun konverterede til kristendommen i [midten af 2010’erne], men at hun begyndte at gå i kirke i Danmark i [slutningen af 2000’erne], og at hendes kristne tro allerede blev bekræftet i [starten af 2000’erne]. Ansøgeren har efter sin konvertering i [midten af 2010’erne], hvor hun også blev døbt, gået til gudstjeneste om søndagen, og er derudover kommet fast en gang om ugen [til social kristen aktivitet] i [religiøs bygning] i [kirke A]. Hun har ligeledes deltaget i [årligt kristent-orienteret arrangement], mens hun opholdt sig på [opholdscenter A]. Ansøgeren er medlem af en kristen gruppe på kommunikationsplatformen [kommunikationsplatform A], hvor hun deler kristent materiale med andre, og hun har også været medlem af en kristen [kommunikationsplatform B]-gruppe. Ansøgeren føler det som sin pligt at vise, at hun er kristen og at få delt det kristne budskab, så andre også kan opleve alle de positive ting, som kristendommen giver. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun i efteråret 2022 i København har deltaget i to demonstrationer imod de iranske myndigheder som reaktion på Mahsa Aminis død. Den ene demonstration var på [Plads A] den [dato A]. Begge ansøgerens herboende voksne døtre bor i [by B]. Hun deltog i den ene sammen med sin ene herboende datter. Hun var alene afsted til den anden demonstration. Herudover har ansøgeren også deltaget i demonstrationer i [by C]. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun i [vinteren 2023/2024] blev skilt fra sin herboende ægtefælle, hvorfor hun samlet set vil påkalde sig de iranske myndigheders opmærksomhed ved en tilbagevenden. Ved Flygtningenævnets afgørelse [i efteråret] 2016 kunne nævnet ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen var reel, idet der navnlig blev lagt vægt på, at ansøgeren først ved ansøgningen om genoptagelse [i midten af 2010’erne] oplyste om sin interesse for kristendommen, selvom hun efter sin forklaring havde gået i kirke nogle gange i [by A] omkring 2000 og siden [start 2000’erne] – hvor hendes datter var blevet helbredt, efter ansøgeren havde bedt til Kristus – havde betragtet sig som kristen. Nævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren havde udbygget sin forklaring, idet hun ikke tidligere havde oplyst om, at hun havde gået i kirke i [by A]. Herefter blev ansøgerens forklaring om baggrunden for, at hun blev kristen, tilsidesat, og ansøgerens dåb og kristne aktiviteter fandtes ikke at være udslag af en reel religiøs overbevisning. Spørgsmålet er, om ansøgeren som følge af karakteren og omfanget af sine kristne aktiviteter efter afslaget i 2016 nu har sandsynliggjort, at hendes konvertering til kristendommen er reel. Flygtningenævnet finder, at det på baggrund af oplysningerne i sagen må lægges til grund, at ansøgeren efter afslaget på asyl i 2016 kontinuerligt har fortsat sine kristne aktiviteter. Det må således lægges til grund, at hun efter indkvartering på [opholdscenter A] i [vinteren 2015/2016], og frem til hun blev flyttet til [opholdscenter B] i [foråret] 2024, fast har deltaget i gudstjenester, ligesom hun også fast har deltaget i [social kristen aktivitet]. Det må også lægges til grund, at ansøgeren har deltaget aktivt og har opmuntret andre til at være med i de kristne aktiviteter. I [opholdscenter B] har ansøgeren fortsat med at modtage undervisning i kristendom og deltage i gudstjenester. Hun er også her beskrevet som en aktiv deltager, der gerne vil dele sin tro med andre og formidle det kristne budskab. Ansøgeren har også været med til flere [årligt kristen-orienteret arrangement] arrangeret af [organisation B], hvor hun efter det oplyste også har deltaget aktivt. Hertil kommer, at ansøgeren siden afslaget har holdt kontakt til personer fra den kristne gruppe, som hun blev introduceret for på [opholdscenter C], ligesom hun deltager i andre kristne fællesskaber. På mødet i nævnet har ansøgeren endvidere redegjort relevant for kristendommens betydning for hende i dagligdagen, herunder den betydning den har haft for hende under opholdet på [opholdscenter A], hvor hun har søgt støtte og trøst i den. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, at ansøgeren i dag må anses for reelt at være konverteret til kristendommen, og at hun vil leve åbent som kristen ved en eventuel tilbagevenden til Iran Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2024/40/lnk
