Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev to gange i 2023 idømt fængsel i henholdsvis 6 måneder og 1 år og blev ved begge domme udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Iran. Klageren er etnisk kurder og yarsan fra Kermanshah, Iran. Klageren har sympatiseret med og udført politiske aktiviteter for KDPI. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tortureret og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Han har til støtte herfor oplyst, at han for 15-16 år siden blev sympatisør for KDPI. Han udførte i en periode på halvandet til to år, særligt i [tre til seks] måneder, aktiviteter i form af udprintning og uddeling af løbesedler, brænding og udlevering ad CD’er med undervisningsmateriale samt ledsagelse af peshmergaer ved grænsen mellem Iran og Irak. Hans [familiemedlem A] og [familiemedlem B] har tillige sympatiseret med KDPI og hans [familiemedlem A] blev idømt en fængselsstraf på tre år som følge heraf, hvilket fik ham til at afbryde sine aktiviteter. Klagerens bopæl blev på et tidspunkt i 2010 efter klageren havde uddelt løbesedler sammen med sin ven, ransaget, og klageren fik konfiskeret din bærbare computer og politiske materiale. Klageren var ikke selv hjemme, men hans [familiemedlem C] fortalte, at politiet havde spurgt efter ham og havde tilbageholdt [familiemedlem A]. Klagerens [familiemedlem Bs] bopæl var også blevet ransaget. Klageren opholdt sig i sin bil og hos nogle venner, indtil han udrejste fem til ti dage senere. Klageren er efter sin udrejse blevet bekendt med, at hans ven var blevet idømt 10 eller 15 års fængsel, og at hans [familiemedlem B] var blevet idømt en dødsstraf, som blev effektueret en til to måneder efter domsafsigelsen. Klagerne har selv fået udstedt en udeblivelses- og henrettelsesdom, som er blevet sendt til hans bopæl. Klageren har efter sin indrejse i Danmark fortsat sine politiske aktiviteter på de sociale medier, herunder [socialt medie 1] og [socialt medie 2], hvor han har delt indhold af politisk og regimekritisk karakter. Klageren har ikke været mødt under nævnsmødet, og har således ikke afgivet forklaring for nævnet. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren ikke er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran, og at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at han kan udsendes til Iran. Flygtningenævnet lægger vægt på de samme begrundelser, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, herunder at klagerens engagement i politiske aktiviteter som sympatisør og gøremål for KDPI ikke har haft en sådan karakter, at han ved en tilbagevenden fortsat vil være i de iranske myndigheders søgelys. Der vurderes at være tale om et forhold, som ligger langt tilbage i tid og må anses at være et afsluttet forhold, som ikke bringer klageren i risiko for forfølgelse eller at blive udsat for overgreb ved en tilbagevenden til Iran. På denne baggrund og med samme begrundelse, som i øvrigt fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren ikke kan meddeles asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, og at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2024.”Løbenummer: Iran/2024/35/DH
