Nævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Norge i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der var meddelt afslag på asyl i Norge. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens helbredsforhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Norge. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Norge er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Norge dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Norge [i efteråret 2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren ikke har været til en samtale med Udlændingestyrelsen i henhold til Dublinforordningen artikel 5 kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at vi [i efteråret] 2023 orienterede DRC Dansk Flygtningehjælp, som var klageren partsrepræsentant, om at vi ville afholde et mundligt nævnsmøde med henblik på, at nævnet skulle tage stilling til, at klageren ikke havde været til en personlig samtale, og at klageren herefter siden [vinteren 2023/2024] har været udeblevet fra sit asylcenter. Nævnet skal videre bemærke, at det har været undersøgt hvorvidt klageren har haft overført dig selv til Norge, men at dette ikke kan bekræftes. Det forhold, at klageren modtager [sundhedsbehandling] som følge af [diagnose] kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at det må antages at klageren vil kunne modtage den fornødne sundhedsbehandling i Norge i overensstemmelse med de internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Norg/2024/2/leuds
