Nævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Cuba. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by], Cuba. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men ansøgeren har givet udtryk for sine politiske synspunkter over for sine medmennesker. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cuba vil komme i problemer og vil blive set skævt til af lokalbefolkningen, fordi hun er uenig med det politiske system. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ikke deltager i diverse støtteaktiviteter for det cubanske styre. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun aldrig har været medlem af Det Cubanske Kommunistiske Parti, og at man risikerer at blive undertrykt og underlagt politisk pres, såfremt man ikke støtter regeringens politiske linje. Ansøgeren har endvidere følt sig diskrimineret på sin arbejdsplads som følge af sine politiske holdninger. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold i Cuba, herunder den økonomiske situation. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at hun er enlig pensionist, og at ansøgerens pension ikke kan dække hendes basale fornødenheder, herunder udgifter til fødevarer, medicin og transport. Ansøgeren har videre henvist til, at hun lider af [helbredsforhold], og at ansøgerens børn er nødt til at sende hende medicin fra Europa, fordi medicinen hurtigt bliver udsolgt i de cubanske apoteker. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Cuba vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse, som følge af, at hun har en konflikt med de cubanske myndigheder. Flygtningenævnet har ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder, som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelse af [efteråret] 2023. Ansøgeren har således ikke oplevet konflikter med de cubanske myndigheder eller forsvarskomitéen, men alene oplyst at hun frygter fremtidige potentielle konflikter. Det forhold, at ansøgeren hele sit liv har været uenig med det politiske system og følt sig brændemærket og diskrimineret for ikke at deltage i støtteaktiviteter for regeringen, kan ikke føre til en anden vurdering, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun derved står i et modsætningsforhold til de cubanske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren har tilkendegivet sine politiske holdninger i samtaler med andre kan heller ikke føre til en anden vurdering, idet ansøgeren ikke som følge heraf har oplevet asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgers udbyggende forklaring på nævnsmødet til grund omkring, at ansøgeren i forbindelse med en demonstration i [sommeren] 2021 skjulte en ung mand, og at hun under sit ophold i Danmark, fra sin nabo i Cuba, har fået oplyst, at hendes bopæl er blevet opsøgt, idet myndighederne ledte efter hende på grund af dette. Der er herved henset til, at ansøgeren under sin samtale med udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 ikke har forklaret herom, uagtet at hun har forklaret om demonstrationerne i 2021. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at forklaringen herom fremkommer få måneder efter Udlændingestyrelsens afgørelse [af efteråret] 2023. Det forhold, at ansøgeren har haft et længerevarende ophold i Danmark kan ikke føre til en anden vurdering, idet dette ikke i sig selv kan anses for asylbegrundende. Endvidere bemærkes, at det forhold, at den medicin ansøgeren har brug for, er vanskelig tilgængelig i Cuba, er socioøkonomiske forhold, der ikke kan begrunde asyl. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Cuba ikke i sig selv kan begrunde asyl. På denne baggrund og efter en samlet vurdering har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Cuba/2024/2/MLVT.
