Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk ingusjeter og muslim fra Kasakhstan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive anholdt og udsat for overgreb af myndighederne. Hun har som asylmotiv yderligere oplyst, at hun flere gange i sin butik er blevet opsøgt af bevæbnede mænd fra efterretningstjenesten, som har spurgt efter hendes fætter. Ansøgeren har oplyst, at hun i forbindelse med anmeldelsen af hendes fætter, der var forsvundet, er blevet truet af én fra efterretningstjenesten. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere oplyst, at hun er blevet bortført, slået og sparket og afhørt om sin fætter. Afgørelsen omfatter også ansøgerens barn Saddam Aslakhanov. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, hvorefter hun skulle have en konflikt med nogle ukendte mænd, der skulle have bortført og udsat hende for overgreb. Flygtningenævnet har herved henset til de samme forhold som Udlændingestyrelsen i afgørelse [fra sommeren 2023]. Ansøgeren har således forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv, herunder om hvor mange personer, der kom ind i butikken og beordrede hende til at følge med og om den skaldede mands rolle under afhøringen af hende. Til sin Oplysnings- og Motivsamtale [fra foråret 2022] har ansøgeren således forklaret, at der kom 6-7 personer ind i butikken og beordrede ansøgeren ind i en bil og efter ca. en halv times kørsel med en pose over hovedet ført ind i en bygning. Her beordrede en skaldet mand to andre kvinder ind i et andet lokale, og han gik med dem, hvorfra hun hørte skrig. Til sin Asylsamtale den [i marts 2023] har ansøgeren derimod forklaret, at der kom 4 personer ind i hendes butik og beordrede hende med i en bil og at den skaldede mand ikke gik med de to andre kvinder ind i et andet lokale, hvorfra kvinderne skreg. For nævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at hun sad i bilen i 2 – 5 minutter før hun fik en sæk over hovedet, men har ikke kunne redegøre nærmere for antallet af personer i bilen. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren skulle have en konflikt med de personer, der angiveligt havde tilbageholdt hende. Der er herved henset til, at ansøgeren blev løsladt, og at ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere om baggrunden for tilbageholdelsen og indholdet af afhøringen. Det beror således alene på ansøgerens egen formodning, at tilbageholdelsen har relation til ansøgerens tante og fætters angivelige forsvinden. Endvidere finder Flygtningenævnet det påfaldende, at ansøgeren ikke under sin forklaring har kunnet oplyse navnet på den organisation, som efter hendes forklaring hjalp hende med udrejsen. Der er herved henset til, at dette er en central del af ansøgerens forklaring, som hun må forventes at kunne erindre. Flygtningenævnet kan endvidere tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter det findes påfaldende at ansøgeren ikke har forsøgt at kontakte sin tantes mand for at høre, hvorvidt han har nye oplysninger om ansøgers moster og fætters tilbageholdelse. Endelig finder Flygtningenævnet det påfaldende, at ansøgeren efter sin løsladelse opholdt sig 5 måneder i hjemlandet før sin udrejse, 9 måneder i Tyskland og 1 måned i Danmark før hun søgte asyl i Danmark. Efter en samlet og konkret vurdering af ovenstående har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. rusl/2023/4/sesc
