iran20247

Nævnet ændrede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i [starten af 1990’erne] og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelovens § 191, samt andre bestemmelser i straffeloven, bestemmelser i lov om euforiserende stoffer og bestemmelser i bekendtgørelse om euforiserende, samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har ikke givet møde i forbindelse med sagens behandling på møde i Flygtningenævnets. Sagen er fremmet i medfør af § 37, stk. 1, i Flygtningenævnets forretningsorden. Klageren er ved [landsret] ankedom af [efteråret] 2020 udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Iran. Klageren er etnisk [etnicitet] fra [by A], Iran. Klageren har senest oplyst at have været medlem af [politisk parti] fra han var [12-18 år] og frem til [starten af 1990’erne]. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været medlem af [politisk parti A] og deltaget i [4-7] angreb mod iranske kaserner i perioden mellem [starten af 1980’erne] og [slutningen af 1980’erne]. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han blev medlem af [politisk parti A], da han var omkring [12-18 år]. Klageren var menigt medlem af [politisk parti A], og han indsamlede informationer og definerede områder for partiet. Da klageren var [16-18 år], blev han anholdt og fængslet af de iranske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. Han var fængslet i omkring [0-3] år, før de iranske myndigheder vurderede, at han fortrød sine handlinger og løslod ham mod kaution. Efter løsladelsen tog klageren til grænseområdet mellem Iran og [mellemøstligt land], hvor han opholdt sig frem til sin udrejse af Iran. Klageren begyndte at kæmpe for [politisk parti A] og var finskytte under [4-7] angreb mod iranske kaserner i [område] i [region]-regionen i Iran. Angrebene foregik i perioden [i 1980erne], og alt personel og materiel på kasernerne blev henholdsvis dræbt og ødelagt. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han konverterede til kristendommen under sit ophold i [europæisk land] i [starten af 1990’erne]. Dengang blev klageren døbt ind i [forgrening af kristendommen A], men han er under afsoning i 2020 blevet døbt af fængselspræsten, hvorved han blev medlem af [forgrening af kristendommen B]. Klageren har bekendt sig til kristendommen siden [starten af 1990’erne], og da han kom til Danmark, arbejdede han i en frikirke. I frikirken blev ansøgeren interesseret i [forgrening af kristendommen B], og han ønskede at gå i en kristen skole, men det lykkedes ikke, idet klageren blev anholdt. Klageren har i fængslet læst biblen 71 gange på 40 måneder, og han har konverteret [10-15] personer fra islam til kristendommen. I fængslet læste klageren i biblen syv timer om dagen. Udlændingestyrelsen har for Flygtningenævnet nedlagt påstand om hjemvisning. Styrelsen har henvist til, at der i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen er fremkommet væsentlige nye oplysninger om klagerens kontakt med de iranske myndigheder, jf. Nationalt ID-centers høringssvar [fra vinteren 2023/2024]. Klageren blev i [starten af 1990’erne] meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Opholdstilladelsen blev meddelt på grundlag af klagerens oplysninger til UNHCR om bl.a., at han i [starten af 1990’erne] sammen med sin familie, som var aktive [politisk bevægelse], blev fængslet, at [familiemedlem A, B og C] blev henrettet fire måneder senere, og at klageren derefter flyttede til [by B], hvor han var hjalp [militær bevægelse] og [politisk parti B]. I [midten af 1980’erne] blev klageren igen fængslet af myndighederne, og i [slutningen af 1980’erne] blev han atter fængslet og tillige tortureret af myndighederne. Ved den påklagede afgørelse fra [efteråret] 2023 har Udlændingestyrelsen fundet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet styrelsen har lagt klagerens forklaring under § 31-samtalen den [vinteren 2022/2023] om, at klageren har været medlem af [politisk parti A] og været fængslet, til grund. Udlændingestyrelsen har derfor fundet, at udlændingelovens § 31 er til hinder for udsendelse af klageren, men at klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. flygtningekonventionens artikel 1F (b), samt udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder, at der foreligger nye oplysninger for nævnet, men at disse ikke giver grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ikke er bundet af Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen [fra efteråret] 2023, hvorefter styrelsen har lagt ansøgerens forklaring om et af sine asylmotiver - medlemskab af [politisk parti A] og fængsling som følge heraf - til grund. Ansøgeren har efter Udlændingestyrelsens afgørelse ikke krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og det forhold, at styrelsens afslag efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, anses for påklaget til Flygtningenævnet, indebærer ikke, at nævnet er afskåret fra at foretage en selvstændig vurdering af de oplysninger, som klageren er fremkommet med under asylsagen. Dette gælder også i den foreliggende situation, hvor klageren ikke har givet møde i forbindelse med sagens behandling på møde i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har ved sagens behandling taget hensyn til oplysningerne om klagerens mentale helbred. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen af klagerens asylmotiver til grund, idet nævnet finder, at klagerens oplysninger indeholder en lang række og meget væsentlige divergenser, og at klageren derfor fremstår med meget begrænset troværdighed. I forbindelse med § 31-samtalen [fra vinteren 2022/2023] har klageren således – ganske i modstrid med det oprindeligt oplyste – forklaret, at [familiemedlem A, B og C] ikke har været fængslet og heller ikke er blevet henrettet i [starten af 1980’erne] af de iranske myndigheder, at hans [familiemedlem B] døde af naturlige årsager omkring [slutningen af 2010’erne], og at ingen af hans familiemedlemmer har været politisk aktive. Endvidere har klageren nu som et helt nyt asylmotiv anført, at han har været medlem af [politisk parti A] og været fængslet i Iran som følge heraf. Det nye asylmotiv, herunder hans oplysninger om deltagelse i [4-7] angreb på iranske kaserner, fremstår udbyggende og påfaldende henset til det af klageren oprindeligt anførte asylmotiv. Hertil kommer, at det efter de oplysninger, der er fremkommet for Flygtningenævnet, må lægges til grund, at klageren er indrejst i Danmark under falsk identitet. Klageren ansøgte i [midten af 2010’erne] Udlændingestyrelsen om ændring af sin fødedato og sit navn, og han fremlagde i den forbindelse en kopi af to iranske identitetsdokumenter, hvoraf fremgår, at klageren har andet navn og fødedato end tidligere oplyst. Efter Nationalt ID-centers høringssvar vedrørende udstedelse af de to iranske identifikationsdokumenter må det antages, at klageren har fået udstedt iranske identifikationsdokumenter efter sin udrejse af Iran. På den anførte baggrund har klageren således ikke sandsynliggjort, at han som følge af politiske aktiviteter risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Iran. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at klageren heller ikke har sandsynliggjort, at hans konversion er reel, herunder således at det kan antages, at han har et religiøst betinget ønske om at foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Konversionen må anses at være sket i et forsøg på at skabe sig et asylmotiv og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos klageren. Flygtningenævnet har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at klagerens generelle troværdighed er meget begrænset, idet nævnet har tilsidesat ansøgerens oplysninger om politiske aktiviteter for og tilhørsforhold til [politisk parti A] i Iran. Herudover fremstår klagerens oplysninger om sin konversion, herunder omstændighederne i forbindelse dermed, som ganske overfladiske. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at det fremstår særdeles påfaldende, at klageren er konverteret to gange, og at det i begge tilfælde er sket på tidspunkter, hvor klageren har været i udsendelsesposition. Klagerens oplysninger om konversion til og praktisering af kristendommen fremstår som nævnt ganske overfladiske, og Flygtningenævnet finder, at den af klageren beskrevne kristenhed og praksis ikke kan anses for at være udtryk for en reel indre overbevisning. Flygtningenævnet finder sammenfattende, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Da klageren således ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, er udlændingelovens § 31 ikke til hinder for udsendelse af ham. Flygtningenævnet ændrer på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren kan udsendes til Iran.”. Iran/2024/7/leuds