Nævnet meddelte i maj 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt Yarsan (Ahl-e Haqq) af trosretning fra [by A], Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Ansøgeren har videre oplyst, at han har været medlem af og udført politiske aktiviteter for partiet [parti] i Iran inden sin udrejse af landet. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for partiet [parti]. Ansøgeren har som asylmotiv under genoptagelsessagen henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen, og at han er eksponeret, idet han har medvirket i et interview med [dansk medie] omkring [indkvarteringsforhold], hvor han fremstår med [et religiøst symbol]. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i sin afgørelse af [foråret] 2017 ikke kunne lægge ansøgerens forklaringer om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter indholdet af nævnsafgørelsen, at ansøgerens generelle troværdighed fremstår svækket. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen efter det på mødet fremkomne må lægges til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på navnlig, at ansøgeren fremstår reflekteret og velovervejet om sine bevæggrunde for at konvertere til kristendommen og om betydningen af kristendommen for ham, og at han har demonstreret et indgående kendskab til og forståelse for det grundlæggende indhold i kristendommen. Ansøgerens forklaring om sin konversion er underbygget af de for Flygtningenævnet fremlagte udtalelser, hvorefter ansøgeren har praktiseret sin nye tro på en vedvarende og regelmæssig måde. Forklaringen er tillige underbygget af det oplyste om ansøgerens dåb i en [kirke] i [vinteren 2017/2018] og den kirkelige velsignelse af hans ægteskab i [vinteren 2022/2023]. Ansøgeren har oplyst, at hans ægtefælle for nylig ligeledes er døbt og konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er udtryk for en reel indre overbevisning, og at han ved en eventuel tilbagevenden til Iran i overensstemmelse med sin forklaring ønsker at leve åbent som kristen. Det forhold, at ansøgeren er blevet gift med sin ægtefælle efter Yarsan-religionen i [vinteren 2022/2023], kan efter forklaringen herom og sagens oplysninger i øvrigt ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter på baggrund af baggrundsmaterialet om forholdene for kristne konvertitter i Iran, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er i den forbindelse tillagt en begrænset vægt, at ansøgeren tillige har medvirket i et interview med [dansk medie] omkring [indkvarteringsforhold], hvor ansøgeren fremstår med [et religiøst symbol], og at interviewet fremkommer ved en Google-søgning på ansøgerens navn. Udlændingestyrelsen har i udtalelse af [vinteren 2023/2024] vurderet, at ansøgeren ikke bør udelukkes fra asyl efter bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 3, som følge af de tre straffedomme afsagt af henholdsvis [byret] og [landsret], såfremt Flygtningenævnet måtte vurdere, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at foretage en anden vurdering af det nævnte spørgsmål end Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Iran/2024/16/obc
