Nævnet meddelte i oktober 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er [etnicitet] og efter det oplyste [trosretning] fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren henviste som asylmotiv oprindelig til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede de iranske myndigheder som følge af, at han har været i kontakt med en […] gruppe og udført […] aktiviteter i Iran. Til støtte herfor oplyste ansøgeren, at han i [årstal] under et besøg i Iran deltog i et møde i en lejlighed, hvor han efterlod sin computer. Lejligheden blev efterfølgende ransaget, og de iranske myndigheder kom i den forbindelse i besiddelse af ansøgerens computer, der indeholdt islam- og regimekritisk materiale. Ansøgeren udrejste umiddelbart efter af Iran, og myndighederne opsøgte efterfølgende ansøgerens [familiemedlem A] og spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv endvidere henvist til, at han i Iran i [årstal] blev idømt en betinget dom på [antal] års fængsel og [straf] for sin deltagelse i demonstrationer. Endelig har ansøgeren henvist til, at han efter [efteråret] 2022 har delt regimekritiske opslag omhandlende situationen i Iran på de sociale medier. Ansøgeren har under genoptagelsessagen fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse fra de iranske myndigheder på grund af sin [trosretning]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han under sit ophold i [land] og Danmark er blevet vestliggjort i en sådan grad, at det af de iranske myndigheder vil blive opfattet som regimekritisk. Endelig har ansøgeren henvist til, at han både før og efter Flygtningenævnets afgørelse fra [efteråret] 2022 har deltaget i flere demonstrationer her i landet mod det iranske regime, og at billeder og videoer af ansøgeren i den forbindelse er blevet delt på forskellige profiler på sociale medier. Endvidere optræder han i en artikel på [medie]. Ansøgeren har under nævnsmødet som asylmotiv tillige henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at skulle aftjene militærtjeneste, hvilket han ikke ønsker. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sin [trosretning] og sine […] aktiviteter i Iran til grund. Flygtningenævnet kan herved henvise til begrundelsen i Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2022. Der er i forbindelse med sagens genoptagelse og ansøgerens forklaring under nævnsmødet ikke fremkommet oplysninger, der kan føre Flygtningenævnet til nogen anden vurdering. Om ansøgerens asylmotiv vedrørende vestliggørelse bemærker Flygtningenævnet, at det ikke er nævnets praksis at meddele opholdstilladelse til mænd fra Iran på grundlag af tilegnelse af vestlige værdier og et ønske om at leve i overensstemmelse med sådanne værdier. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgeren er udrejst af Iran som [20-25]-årig og dermed som en voksen mand, der har haft sine ungdomsår i Iran. Flygtningenævnet finder under hensyn til det anførte, at ansøgerens anbringende om vestliggørelse – uanset at han nu har opholdt sig i Vesten i [antal] år – ikke giver grundlag for at meddele ansøgeren asyl. Der skal herefter tages stilling til, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af regimekritiske aktiviteter i Danmark (sur place) vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at lægge ansøgerens nye forklaring om, at hans [familiemedlem A] i [vinteren 2022/2023] er blevet opsøgt af de iranske myndigheder, til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at forklaringen fremstår usikker og som udtryk for ansøgerens egen formodning om de iranske myndigheders kendskab til udfaldet af hans asylsag i [efteråret] 2022. Flygtningenævnet har derimod lagt til grund, at ansøgeren efter demonstrationerne i Iran i kølvandet på drabet på Mahsa Amini den 16. september 2022 har deltaget i ugentlige demonstrationer i Danmark mod det iranske styre i perioden fra [efteråret] 2022 til [vinteren 2022/2023], hvilket er blevet dokumenteret under nævnsmødet ved gennemgang af opslag på [socialt medie A] under den åbne profil ”[profilnavn]”, der har ca. [antal] følgere. I disse opslag optræder ansøgeren med synligt ansigt som deltager i demonstrationerne i enten videoer eller på billeder. Ansøgeren har ikke været arrangør eller i øvrigt haft en fremtrædende rolle i nogen af demonstrationerne. I en artikel med video offentliggjort på [medie] i [vinteren 2022/2023] optræder ansøgeren med […]. Det må derfor formodes, at ansøgeren for de iranske myndigheder fremtræder identificerbar, selv om det er hensigten, at ansøgeren skal optræde anonymiseret i artiklen. Der er ved denne vurdering tillige lagt vægt på, at […], og at artiklen indeholder en række øvrige oplysninger om ansøgerens sag. Det tilføjes, at artiklen kommer op som det øverste forslag på [internettet], når der søges på […]. Det følger af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de iranske myndigheder både har vilje og evne til at overvåge regimekritiske aktiviteter i udlandet, jf. nærmere Landinfo (Temanotat) ”Iran - Reaksjoner mot iranere i eksil” af 28. november 2022 og Landinfo (Respons) ”Iran: Overvåking av regimekritikere i utlandet som følge av ”Kvinne, liv, frihet-protestene”” af 5. juli 2023. Efter en samlet og konkret vurdering af de ovennævnte regimekritiske aktiviteter her i landet, herunder navnlig den pågældende artikel på [medie], sammenholdt med baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er herefter ufornødent at tage stilling til ansøgerens nye asylmotiv om hans frygt for mod sin vilje at skulle aftjene militærtjeneste ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler på denne baggrund ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2023/47/MLVT.
