irak20245

Nævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og shiamuslim fra [by A], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udsat for æresdrab af sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes familie bebrejder ansøgerens tidligere ægtefælle, at han ikke slog hende ihjel, da han vendte tilbage til Irak sammen med deres fælles børn. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens tidligere ægtefælle har oplyst familien om, at hun er blevet mere liberal efter udrejsen af Irak, hvilket familien betragter som vanærende. Ansøgeren har til støtte herfor videre henvist til, at familien bebrejder ansøgeren for at være skyld i [familiemedlem A’s] død, idet [familiemedlem A] døde kort tid efter, at ansøgeren havde oplyst [familiemedlem A] om, at hun var blevet meddelt afslag på asyl i Danmark. Ansøgeren har under opholdet i Irak i [en flerårig periode] opholdt sig i skjul hos [familiemedlem B] samt hos sine [øvrige familiemedlemmer] i [by B], men det var ubehageligt, og de så ned på hende. Ansøgeren forlod kun bopælen for at gå til lægen og se sine børn på afstand, og ansøgeren var altid iklædt solbriller og maske. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at hun frygter at dø som følge af, at hun ved en tilbagevenden til Irak ikke kan modtage behandling for sin sygdom, [sygdom]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes [familiemedlem C], [familiemedlem C], er en højtstående person i [by A], hvilket forhindrer hende i at gå til lægen, og at sygdommen forværres af perioder med psykisk ustabilitet. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at Flygtningenævnet i afgørelsen af [efteråret] 2019 har lagt til grund, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun har en æresrelateret konflikt med sin familie og klan eller sin tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet skal i denne sag herefter tage stilling til, hvorvidt der er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde, at ansøgeren nu har en aktuel æresrelateret konflikt med sin familie og tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at det forhold at ansøgerens [familiemedlem A] er afgået ved døden, og at familien bebrejder ansøgeren dette, har medført, at familien skulle efterstræbe hende på denne baggrund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke i sagen har sandsynliggjort, at familien har opsøgt eller truet hende, herunder i [den flerårige periode] siden [familiemedlem A’s] død. Flygtningenævnet har herved henset til, at ansøgeren ikke under sagen har oplyst, at hun er blevet opsøgt eller truet. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at hun har holdt sig skjult i denne periode og havde skjult sit ansigt med solbriller og mundbind, når hun rejste til [by B] for at gå til læge, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at hun er diagnosticeret med sygdommen [sygdom] og frygter at dø, idet hun ikke kan få behandling i hjemlandet Irak, kan ikke føre til en anden vurdering i sagen. Nævnet bemærker hertil, at der er tale om socioøkonomiske forhold, som ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Efter en samlet vurdering af ovenstående finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster med denne begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2024/5/MLVT