gamb20242

Nævnet meddelte i april 2024 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Gambia. Ansøgeren er mindreårig. Født i Danmark.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerens mor er etnisk mandinka og ansøgerens far er etnisk wolof. Ansøgeren er gambisk statsborger, og er født i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens mor har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter at ansøgeren vil blive omskåret af familiemedlemmer eller personer i lokalsamfundet i Gambia. Til støtte herfor har ansøgerens mor forklaret, at næsten alle piger i Gambia, der er etnisk mandinka bliver omskåret, og at det er uden betydning, at omskæring er ulovlig. Til støtte for ansøgerens asylmotiv har ansøgerens mor videre forklaret, at ansøgerens halvsøster opholder sig i Gambia, og at hun er blevet omskåret. Til støtte for ansøgerens asylmotiv har ansøgerens mor endeligt forklaret, at hun ikke ønsker, at ansøgeren skal omskæres, men at hun ikke kan beskytte ansøgeren mod omskæring i Gambia. Ansøgerens mor har på vegne af ansøgeren som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter, at ansøgeren vil blive mobbet i Gambia. Til støtte herfor har ansøgerens mor forklaret, at ansøgeren er født uden for ægteskab. Flygtningenævnet finder, at vurderingen af, om en ung pige ved en udsendelse til et givent land eller område vil være i risiko for tvangsmæssig omskæring, i første række må tage udgangspunkt, i hvilket omfang piger og kvinder i det pågældende land/område er omskåret. Er der tale om en høj procentmæssig andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område, vil det i almindelighed indebære, at risikoen for tvangsmæssig omskæring vil være højere, end hvis der er tale om en lav procentmæssig andel. I den forbindelse kan det også indgå i vurderingen, om den procentmæssige andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område har været faldende eller stigende de seneste år. I anden række må det – med behørig hensyntagen til den høje eller lave procentmæssige andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område – vurderes, i hvilket omfang den pågældende unge pige konkret vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret. I den forbindelse indgår en lang række faktorer, herunder navnlig om den unge piges forældre har viljen og evnen til at modstå et eventuelt pres fra omgivelserne i forhold til at skulle lade pigen blive omskåret. I den sammenhæng kan det tillægges betydning, om den unge piges moder er enlig, da det kan have betydning i forhold til den reelle mulighed for at modstå omgivelsernes pres. Om den generelle situation i Gambia i forhold til kvindelig omskæring kan der henvises til, at kvindelig omskæring er kriminaliseret i Gambia og har været det siden 2015. Ifølge baggrundsoplysningerne, herunder Federal Office for Migration and Refugees (Germany) (Author): Briefing Notes fra 11. september 2023, fremgår det, at tre kvinder i 2023 blev straffet for at have omskåret otte pigebørn i alderen 8-12 måneder. Der er dog i 2024 i det gambiske parlament fremsat lovforslag om at forbuddet mod omskæring skal ophæves. Af baggrundsoplysningerne fremgår det tillige, at der er forskel på, hvor udbredt omskæring er i de etniske grupper. Således er 96,2 % af alle kvinder i alderen 15-49 år fra mandinkaerne omskåret, mens alene 9,1 % af alle kvinder i alderen 15-49 år fra woloferne er omskåret. Der foreligger ikke oplysninger om, at antallet af omskæringer er faldet, efter omskæring blev kriminaliseret. Samtidig fremgår det af baggrundsoplysningerne, at den største etniske gruppe er mandinkaerne med 36 % af befolkningen. Ved vurderingen af, om ansøgeren, der i dag er [4-7] år, konkret vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret i Gambia, må der i første række lægges vægt på antallet af omskårne i Gambia, herunder navnlig etniske mandinkaer. Det må derfor lægges til grund, at ansøgeren, som halv mandinka, ud fra en generel betragtning vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret som følge af et socialt, kulturelt og/eller religiøst pres fra omgivelsernes side. Dette støttes også af, at lovgivningen i stort omfang ikke håndhæves, og at der i parlamentet er fremsat et forslag om at afkriminalisere omskæring af piger og kvinder. Hertil kommer, at ansøgerens far, der [har opholdstilladelse i Danmark], ikke vil kunne tage tilbage til Gambia med ansøgeren. Spørgsmålet er herefter, om ansøgerens mor vil have evnen og viljen til at modstå det nævnte pres, der er for at få piger omskåret. Ved denne vurdering må det tages i betragtning, at ansøgerens fars nærmeste familie ikke bor i Gambia og således ikke vil kunne bistå ansøgerens mor. Endvidere må der lægges vægt på, at moren er enlig kvinde, og at ansøgeren er født uden for ægteskab. Hertil kommer, at ansøgerens mor er etnisk mandinka, og at der i hendes familie er en tradition for, at piger bliver omskåret, hvilket også er sket efter 2015, hvor loven mod omskæring blev vedtaget. Samtidig må der lægges vægt på, at ansøgerens halvsøster er omskåret mod ansøgerens mors vilje, og at der ikke er indikation for, at der kan opnås myndighedsbeskyttelse i Gambia mod omskæring. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at ansøgeren ved en udsendelse til Gambia ikke vil være beskyttet fra omgivelserne og ansøgerens mors families pres, da hendes mor ikke vil kunne modstå presset. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, da det er sandsynliggjort, at hun ved en udsendelse til Gambia vil være i en konkret risiko for at blive tvangsomskåret. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Gamb/2024/2/lafal