Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Ansøgeren er mindreårig. Sagen er sambehandlet med Etio/2024/3/DH. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk tigrayer og ortodoks kristen fra [by], Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af myndigheder, fordi hans far er etnisk tigrayer og hans mor er etnisk amhara. Han har til støtte herfor oplyst, at hans far blev anholdt af politiet på deres bopæl omkring tre måneder før ansøgerens udrejse. Ansøgeren tog med sin mor og søster til politistationen, hvor ansøgeren så sin far blive ført ind. De fik at vide, at han kunne blive løsladt mod kaution. Da de kom tilbage til politistationen dagen efter for at betale kaution, var ansøgerens far der ikke længere. De forsøgte efterfølgende at finde ham, men det lykkedes ikke. Omkring en uge efter, at hans far var blevet anholdt, gik ansøgeren forbi politistationen på vej hjem fra skole. To betjente sagde til ham, at han ville lide samme skæbne som sin far. Kort tid efter denne episode gik ansøgeren forbi politistationen på vej hjem fra fodbold og de to betjente gentog truslen. Dertil kommer, at hans mor er etnisk amhara, og at han har hørt fra sin onkel og på YouTube, at myndighederne forfølger etniske amharaer. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til militæret. Han har til støtte herfor oplyst, at han har hørt at dette sker gennem YouTube og nyhederne. Han har endelig som asylmotiv henvist til de generelle forhold. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren vurderes tilstrækkelig moden til at få ansøgningen om asyl efter udlændingelovens § 7 behandlet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har nogen asylbegrundende konflikt med de etiopiske myndigheder eller andre. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren var [årsag til udrejse], og at ansøgeren allerede inden udrejsen havde besluttet sig for, at han ville søge asyl i Europa. Uanset om ansøgerens far, der ikke var politisk aktiv, og som ikke kan anses for profileret, forud for ansøgerens udrejse angiveligt skulle være blevet anholdt og tilbageholdt af de etiopiske myndigheder på grund af sin etnicitet som tigrayer, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, eller at der er andre konkrete oplysninger, der støtter, at han selv har en asylbegrundende konflikt med de etiopiske myndighederne. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han fik lavet et nationalitetspas hos de etiopiske myndigheder sammen med sin mor, som skulle bruges til at udrejse af Etiopien, herunder at passet blev udstedt, efter ansøgerens far var blevet anholdt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han er udrejst legalt fra Etiopien via et visum til [europæisk land]. Det forhold, at ansøgeren på et tidspunkt blev stoppet af to politibetjente, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at ansøgeren, hans mor og hans søster fortsatte med at bo på bopælen i cirka tre måneder, efter at hans far blev anholdt, og at han ikke oplevede nogen opsøgninger fra myndighederne på deres bopæl frem til hans udrejse af Etiopien. Flygtningenævnet vurderer således, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at de etiopiske myndigheder vil fængsle eller straffe ansøgeren på grund af sin fars etnicitet, hvis han vender tilbage til Etiopien. Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han også frygter de Etiopiske myndigheder på baggrund af hans mors etnicitet som amhara. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren selv har oplyst, at han ikke har oplevet nogen konflikter eller problemer på baggrund af hans mors etnicitet i Etiopien. Flygtningenævnet vurderer således, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, al de etiopiske myndigheder vil fængsle eller straffe ansøgeren, hvis han vender tilbage til Etiopien på grund af ansøgerens mors etnicitet. Det kan yderligere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren frygter at blive tvangsrekrutteret af til militæret eller oprørsgrupper. Flygtningenævnet har herunder i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været forsøgt tvangsrekrutteret, og at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han vil blive forsøgt tvangsrekrutteret. Flygtningenævnet finder ikke på baggrund af de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger, at den generelle risiko for tvangsrekruttering i sig selv er asylbegrundende for ansøgeren. For så vidt angår militærtjeneste i Etiopien skal nævnet bemærke, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke sker tvangsmæssig indkaldelse til militærtjeneste. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for at blive forfulgt jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i nogen individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Etiopien ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2024/4/DH
