Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Eritrea. Ansøgeren er mindreårig. Født i Danmark.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk tigrinya, kristen og tilknyttet [kristent trossamfund] Ansøgeren er født i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens forældre har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at de frygter diktaturet i Eritrea, og har til støtte herfor oplyst, at diktaturet bestemmer, hvad man må gøre, og hvad man må tro på. Ansøgerens forældre har herunder henvist til, at de alle er tilknyttet [kristent trossamfund], og at den manglende religionsfrihed i Eritrea tillige vil kunne medføre forfølgelse af ansøgeren. Ansøgerens forældre har som asylmotiv videre henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Eritrea ikke vil have nogen frihed, og har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren således ikke vil kunne bestemme over [sin egen kønsidentitet], når hun bliver ældre, hvis hun en dag skulle ønske [en anden kønsidentitet]. Ansøgerens forældre har under sagens behandling i Flygtningenævnet som nyt asylmotiv endvidere henvist til forældrenes forhold, og at der først og fremmest søges asyl på vegne af ansøgeren på dette grundlag. Det er til støtte herfor oplyst, at forældrene har asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og at den generelle situation i Eritrea vil betyde, at ansøgeren vil blive individuelt forfulgt, såfremt styret erfarer, hvem ansøgerens forældre er. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren er [4-8] år, er født i Danmark og aldrig har været i Eritrea. Der skal herefter i første række tages stilling til, om ansøgeren kan meddeles asyl på selvstændigt grundlag. Spørgsmålet er nærmere, om ansøgeren er i en afledt risiko for at blive udsat for asylrelevant forfølgelse som følge af sine forældres henholdsvise unddragelse af og desertering fra nationaltjeneste samt illegale udrejse af Eritrea, som efter forældrenes asylakter er baggrunden for, at de er meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Herom er bl.a. følgende anført i rapporten ”EASO Country of Origin Information Report: Eritrea National Service, exit and return” fra september 2019, side 41: ”Family members of deserters or draft evaders are sometimes imprisoned for a couple of weeks or months in order to put pressure on the searched persons to report back to the unit. This applies as long as the searched person is believed to be still inside Eritrea. Once the person has left the country, the relatives are usually released.” Noget tilsvarende fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport ”National service, exit and entry” fra januar 2020, side 5 og 27f. Herefter og efter ansøgerens unge alder finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forældre ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren er i en afledt risiko for at blive udsat for asylrelevant forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, på det ovennævnte grundlag. Flygtningenævnet finder, at der heller ikke er oplyst om omstændigheder, der kan føre til, at ansøgeren er i en afledt risiko for at blive udsat for asylrelevant forfølgelse på andet grundlag, idet der for så vidt angår oplysningerne om ansøgerens tilknytning til [kristent trossamfund] navnlig henvises til ansøgerens unge alder, men også til det oplyste om karakteren af ansøgerens aktiviteter inden for rammen af [trossamfundet]. Uanset baggrundsoplysningerne om religiøs forfølgelse i Eritrea finder Flygtningenævnet, at det anførte således ikke kan føre til asyl. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren, der er født i Danmark, efter at hendes forældre er indrejst i Danmark og meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke alene som en konsekvens af forældrenes opholdstilladelser kan meddeles asyl. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at forældrenes frygt for, at ansøgeren i fremtiden ikke vil kunne [bestemme over sin egen kønsidentitet], hvis hun måtte ønske det, ligeledes ikke kan føre til asyl. Det tilføjes, at de generelle forhold i Eritrea, der må betegnes som vanskelige, heller ikke i sig selv kan føre til asyl. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Erit/2024/2/EEB
